I 15 år har forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet fulgt 6,2 millioner danskeres sygdomme gennem Landspatientregistret. Det tæller alle typer læge- eller hospitalsbesøg hos danskere fra 1996 – 2010, hvor af nogle er døde undervejs, mens andre er kommet til.
Ved hjælp af de mange data har forskerne været i stand til at kortlægge, hvordan sygdomme udvikler sig. Kortlægningen viser blandt andet, hvilke følgesygdomme der er mest almindelige, hvis du lider af diabetes. De store mængder data har nemlig skabt netværk, hvor man kan se de mest befærdede sygdomsveje for danskerne.
Det er første gang, der nogensinde er blevet lavet sådan et studie for en hel befolknings sygdomsudvikling, fortæller professor Søren Brunak på et pressemøde på ESOF.
»Man har før set på udviklingen for enkelte sygdomme, men ikke alle sygdomme på én gang for en hel befolkning. Her kan vi se, hvilke sygdomme der kommer hos samme patient og i hvilken rækkefølge. Det giver os ny viden om, hvordan sygdommene udvikler sig,« siger Søren Brunak, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet og The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.
Han præsenterede det nye studie, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, på et pressemøde mandag 23. juni på ESOF-konferencen i Carlsberg Byen
Dit genom kan forudsige dine sygdomme
Et af målene med studiet er, at vi i fremtiden bedre kan forudsige, hvilke sygdomme den enkelte formentlig vil rende ind i. Det skal gøres ved at kombinere dette studie med en sekventering af den del af DNAet, der fortæller noget om de genetiske sygdomme.
(Foto: ESOF2014)
»Hvis vi kan kortlægge den del af genomet, som fortæller os om sygdomme, så kan vi forudsige, hvilke sygdomme, man rent genetisk kan rende ind i. Det er klart, at der er sygdomme, som kan komme på grund af livsstil, og dem kan vi ikke se genetisk« siger Søren Brunak.
Han håber på, at man i fremtiden kan få den genetiske profil koblet til sit sygesikringsbevis eller en database, som lægen kan slå op i.
Unikt studie
Hele studiet er baseret på data fra Landspatientregistret, og det er ifølge forskerne unikt, at man har adgang til data for alle patienter. På pressemødet blev også stillet spørgsmål til, om patienterne er okay med, at forskerne har adgang til deres data.
»I Danmark stoler vi på, at staten vil tage sig af vores helbred. Derfor er der ikke mange protester mod, at vi bruger patienternes data til den slags studier. Og det er, selvom datasikkerhed bliver diskuteret vidt og bredt i dag,« siger Søren Brunak.
I USA er det ifølge Søren Brunak besværligt at lave et lignende studie, fordi man ikke bruger CPR-numre på samme måde som os. Hvis du flytter fra en stat til en anden, så får du et nyt nummer, og så er det svært at se et samlet sygdomsforløb. Det kan vi derimod med CPR-nummeret.
