Danske forskere bremser dødelig blærekræft i mus
Danske forskere har for første gang bremset dødelig blærekræft i mus ved hjælp af et kunstigt malariaprotein. Flere kræftformer er i søgelyset hos forskerne, inden behandlingen testes på mennesker.
Blærekræft, behandling, mus, forsøg, forskning, kur, medicin, kræftbehandling

Et kunstigt protein lavet med inspiration fra en malariaparasit kan binde sig til kræftcellers sukkerstoffer og på den måde aflevere en gift, der slår cellerne ihjel. I et nyt forsøg overlevede 8 ud af 10 behandlede mus deres dødelige blærekræft. (Foto: Shutterstock)

Du kan måske huske, at et hold danske forskere tilbage i 2015 trak overskrifter i hele verden. De opdagede nærmest ved et tilfælde, at et protein fra en malariaparasit kunne binde sig til kræftceller i lunge, bryst og prostata i mus.

Historien kort
  • Et kunstigt protein kan binde sig specifikt til kræftceller og på den måde aflevere en gift, det har med i rygsækken.
  • Studier på mus antyder, at behandlingen er effektiv mod blærekræft, hvor man ellers ingen behandling har. Dansk forsker er positiv, men vil gerne se resultater på mennesker.
  • Det er forskergruppens første indgående analyse af effekten på en specifik kræfttype af behandling med malariaproteiner bevæbnet med cellegift, efter forskerne i 2015 opdagede, at et malariaprotein bandt sig ikke kun til gravide kvinders moderkager, men også til kræftceller.

Opdagelsen gav løfter om at bruge proteinet til at aflevere gift direkte ind i kræftcellerne og på den måde effektivt bekæmpe den dødelige sygdom.

Samme hold af forskere fortsætter deres arbejde på højtryk og er i fuld gang med at teste, om metoden virkelig kan bruges til at slå alvorlige kræftformer ned. I en ny videnskabelig artikel beretter de, at det nu er lykkedes – på blærekræft, som er resistent over for behandling med kemoterapi.

Mulig kandidat til behandling af dødelig blærekræft

Studiet viser, at gift afleveret til en kræftcelle af et kunstigt fremstillet malariaprotein muligvis kan redde livet på patienter, der i dag dør af blærekræft.

»Perspektivet i det her studie er bemærkelsesværdigt, fordi behandlingen potentielt kan hjælpe den gruppe af patienter, som ikke responderer på standardbehandling med kemoterapi. Der er et ekstremt stort behov for andenlinjebehandling, og her viser vi for første gang i 20 år en mulig kandidat,« siger Mads Daugaard, leder af Molecular Pathology & Cell Imaging Laboratory ved University of British Colombia og seniorforsker ved Vancouver Prostate Centre I Canada.

Mads Daugaard er sidsteforfatter på den videnskabelige artikel i det ansete tidsskrift European Urology. Sidsteforfatteren er som regel den overordnede leder af studiet, som førsteforfatteren har udført. I dette tilfælde har Mads Daugaard haft ansvaret for integriteten af data og præcision i analyserne i det nye studie.

Tidlig behandling ville være 'meget stor fordel'

På Aarhus Universitetshospital har lederen af forskningen i blærekræft, Lars Dyrskjøt Andersen, læst artiklen med stor interesse.

80 procent mus overlevede

I det nye studie overlevede 80 procent af musene, der fik behandling via det kunstige malariaprotein, selvom de havde såkaldt metastisk blærekræft i en form, som var uimodtagelig over for kemoterapi.

Musenes kræftsvulster holdt simpelthen op med at vokse under behandlingen.

Til sammenligning døde samtlige mus, som kun fik standardbehandlingen med kemoterapi.

Lars Dyrskjøt Andersen kalder forsøget lovende og ser især perspektiver i opdagelsen, hvis den betyder, at man kan angribe blærekræft tidligt i processen.

»Hvis man kan sætte tidligere ind – for eksempel hvis det kan lade sig gøre at skylle blæren igennem med et stof, der er hæftet på kunstige malariaproteiner – kan man spare mange ressourcer på kikkertundersøgelser og spare patienter for behandlinger med mange bivirkninger.«

»Hvis man kan få bedre behandling tidligere med stoffer, som ikke har samme bivirkninger som nuværende behandling, ville det være en meget stor fordel for patienterne og sundhedssystemet,« fortæller Lars Dyrskjøt Andersen, der også er professor på Institut for Klinisk Medicin - Molekylær Medicinsk afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitet.

Du kan læse om den grundlæggende malariaprotein-opdagelse i artiklen Malariamanden blev kræftbekæmper.

Forhindringer, før mennesker kan hjælpes

Professoren understreger dog, at der er lang vej endnu, før patienter skal begynde at glæde sig:

  1. Studiet er lavet på mus. Det er altid usikkert, om effekter på mus er de samme i mennesker.
  2. Musene har fået blærecancer af en særligt fremdyrket cellelinje. På den måde består kræften i musene kun af én type svulster, kaldet tumorer, som ikke er specielt komplekse. Ifølge Lars Dyrskjøt Andersen kan kræfttumorer være sat meget forskelligt sammen, ikke bare fra menneske til menneske, men også inde i den enkelte tumor. Derfor er det ikke sikkert, at en behandling på én type tumor også vil virke på en anden type eller bare på alle celler i tumoren.
  3. En behandling, der slår én type celler ned, har det med at gøre det lettere for andre typer celler at vokse. Måske vil det samme ske med denne behandling?

    Stort potentiale for effektiv behandling

    Lars Dyrskjøt Andersen er dog positiv, for de danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet viste i deres første studie fra 2015, at det kunstigt fremstillede malariaprotein binder sig til sukkermolekyler i kræftceller.

    Færre får blærekræft

    Hvert år rammes omkring 2.000 danskere af kræft i blæren. Det går især ud over mennesker på over 45, primært mænd.

    Omkring 18.000 danskere har diagnosen. Hvert år dør cirka 500 af sygdommen.

    Antallet af diagnoser og dødsfald pga. blærekræft falder lige så stille.

    Kilde: Kræftens Bekæmpelse

    I det nye studie viser de, at sukkermolekylerne især findes i kræftceller i patienter, som ikke har gavn af kemoterapi. Det øger sandsynligheden for, at man kan aflevere gift via proteinet til lige præcis de steder, hvor man har brug for at ramme blærecanceren.

    »Det er meget positivt, at så mange kræftceller udtrykker sukkerstoffet, som man ser i dette studie. Man er ved at godkende immunterapi i USA og forhåbentlig også snart i Danmark. Her har man set store effekter, også ved andenlinjebehandling efter kemoterapi, og jeg kan forestille mig, at man i fremtiden kunne kombinere kemoterapi og immunterapi med de her specifikke drugs. Så er der virkelig potentiale for en effektiv behandling,« siger Lars Dyrskjøt Andersen.

    Næste forsøg: Dødelig børnekræft

    De danske forskere med Mads Daugaard i spidsen er allerede på vej videre i teksten.

    I øjeblikket er forskerne ved at undersøge, om de også kan bremse dødelig børnekræft, prostatakræft, samt en særlig type lungekræft. Forskerne arbejder sideløbende på at kombinere det kunstige malariaprotein med immunterapi.

    Det er planen snart at teste effekten af én af behandlingerne på mennesker.

    »Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilken kræftform der først skal testes i fase 1, men kemoterapi-resistent blærecancer er bestemt et godt bud,« melder Mads Daugaard.

    Du kan læse mere om opdagelsen af malariaproteinets potentiale som kræftdræber i artiklen Danske forskere har måske fundet behandling mod kræft.