Manglende øjenkontakt er et af de vigtigste symptomer på autisme og bruges også til at stille diagnosen.
Nu viser et nyt studie, at det undvigende blik begynder allerede hos to måneder gamle babyer.
Hvis det begrænsede studie, som Marcus Autism Center i Atlanta har gennemført, kan overføres til hele befolkningen, kan det blive muligt at påvise og starte behandling langt tidligere end hidtil.
Omsorgsperson klappede med børnene
Warren Jones og Ami Klin ved Marcus-centret fulgte 110 børn helt fra fødslen. 59 af dem havde ekstra høj risiko for autismespektrum-forstyrrelser, da de havde søskende med diagnosen, mens de 51 resterende havde en gennemsnitlig risiko.
10 gange, fra de var to måneder, til de var to år gamle, fik børnene vist film af situationer fra hverdagen. En skuespiller så direkte i kameraet og spillede rollen som omsorgsperson.
Hun blev filmet i et almindeligt børneværelse med billeder og hylder med legetøj, og blev ligeledes filmet mens hun legede rettet mod barnet, for eksempel ved at synge og klappe en klappesang.
Børnene var sammen med en af deres forældre og sad i en barnestol i et værelse med dæmpet belysning, så der ikke var noget, der kunne trække deres opmærksomhed væk fra skærmen. Så fulgte forskerne børnenes blikke og kortlagde, hvor meget børnene så på skuespillerens øjne, mund, krop og omgivelserne omkring hende.
Medfødt ønske om øjenkontakt
For en nyfødt baby er det helt naturligt at se dig i øjnene, så meget som muligt.
»Små babyer ser mere på øjnene end på nogen anden del af ansigtet, og de ser mere på ansigtet end på nogen anden del af kroppen,« forklarer Warren Jones til Nature.
Af de 110 børn, som var med i undersøgelsen, blev 13 senere diagnosticeret med autismespektrum-forstyrrelser. Da studiet begyndte, så de lige så meget på øjnene, som andre børn gjorde. Men fra de var to, til de var seks måneder, søgte de mindre og mindre øjenkontakt.
Warren Jones og Ami Klin er overraskede over deres fund. De havde regnet med, at børn, som udviklede autisme, ville søge mærkbart mindre øjenkontakt allerede fra fødslen. Men fundet åbner for nye muligheder for at behandle autisme, mener Warren Jones:
»Det giver os håb, for det antyder, at hvis vi kan identificere børnene så tidligt i livet, er der et grundlag, vi kan bygge på i behandlingen.«
Kan åbne for tidligere behandling
Maj-Britt Posserud, forsker ved Haukeland universitetssygehus og Uni Helse i Bergen, synes, at studiet er interessant, fordi det viser, at der er forskel på spædbørn så tidligt i livet.
»Samtidig er det lidt forbavsende, at forskellen ikke er til stede helt fra fødslen,« siger hun.
Maj-Britt Posserud understreger, at det arbejde, der er foretaget, ikke er nok til at fastslå, at det er muligt at stille en diagnose på en to måneder gammel baby. Samtidig synes hun, det er interessant, at de amerikanske forskere har formået at vise en tidlig forskel, som også mange forældre fortæller om, hvis man snakker nøje med dem om den første tid af barnets liv.
»Hvis de har en god erfaring med spædbørn, kan de ofte komme vældigt tidligt og sige, at her er der et eller andet, der ikke stemmer. Det er flot, at denne artikel viser det, som vi allerede havde en mistanke om. Studiet er også vigtigt, fordi det lærer os mere om de tidligste symptomer på autisme, og hvad man bør følge med i,« siger hun.
Arbejder med yngre og yngre børn
Mere uventet er det, at forskellen ikke dukker op, før barnet er to måneder gammelt:
»Mange af os, som har forsket i dette, har troet, at det er en forskel, der er til stede allerede fra fødslen,« fortæller hun.
»Det kan det stadig være, men i dette studie blev forskellen ikke tydelig før efter nogle måneder.«
Maj-Britt Posserud peger på, at det ikke er formelt muligt at stille en diagnose, før barnet er tre år. Før den tid snakker man mere om reaktionsmønstre og mindre om diagnose:
»Det er ikke så almindeligt, at forældre kommer så tidligt med deres barn, men når de gør det, er det frustrerende at sidde og ikke have de værktøjer, der er brug for til at stille en diagnose. Den yngste, jeg har set med meget tydelige autistiske symptomer, var 15 måneder.«
»I den alder har vi ikke formelle diagnosekriterier for autisme, men det er alligevel vigtigt at arbejde med problemerne, fordi barnet og forældrene kæmper, og fordi vi ved, at hjernen er i stor forandring så tidligt i livet,« siger Maj-Britt Posserud.
Der findes heller ikke nogen standardbehandling, som er afprøvet på så små børn. Men den generelle tendens er, at både børne- og ungdomspsykiatrien og PP-tjenesten (Pædagogisk Psykologisk tjeneste) arbejder med yngre og yngre børn.
Dermed bliver det også muligt at gå ind og hjælpe barnet med kommunikation og relationer på et tidligere tidspunkt.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
