Astma og gigt hører til samme gruppe sygdomme

Vi skal til at vænne os fra at klassificere sygdomme ud fra symptomer, og hvor i kroppen sygdommene findes.

Astma har for eksempel meget mere til fælles med gigt end med mange andre lungesygdomme, eksempelvis cystisk fibrose, og eksem har mange fællestræk med hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.

Sådan lyder budskabet fra Hans Bisgaard, der er professor ved Københavns Universitet samt leder af Dansk BørneAstma Center.

Udtalelsen kommer på baggrund af et nyt studie, hvor Hans Bisgaard sammen med kollegaer viser, at børn, som lider af astma, allergi og eksem, har samme forskydning i forholdet mellem forskellige fedtsyrer i blodet som personer, der lider af forhøjet blodtryk, inflammatorisk tarmsygdom, forskellige hjerte-kar-sygdomme og gigt.

»Astma, allergi og eksem er ikke adskilt fra de andre sygdomme, men hører til samme gruppe. Det er en meget frugtbar erkendelse og et forsøg på at nærme os en forståelse af, hvad der er årsag til disse sygdomme, som alle sammen er fordoblet eller tredoblet inden for de seneste 50 år,« siger Hans Bisgaard.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.

Kollega: Interessant studie om astma og livstilssygdomme

Grethe Elholm er postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og forsker selv i de bagvedliggende årsager til astma og allergi.

Hun har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og er begejstret for de nye fund.

»Eftersom astma og allergi er sygdomme, der er forbundet med vores livsførelse i den industrialiserede del af verden, giver det faktisk rigtig god mening at gruppere dem med andre livsstilssygdomme, som man finder i Vesten, herunder fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme,« mener Grethe Elholm.

Astmabørn har fedtsyreprofil som gigtpatienter

I det nye studie har forskerne ved Dansk BørneAstma Center undersøgt fedtsyresammensætningen i blodet hos 296 børn på 7 år fra COPSAC2000-undersøgelsen (se faktaboks). Fedtsyresammensætningerne har forskerne forholdt til, om de enkelte børn havde astma, allergi eller eksem.

Undersøgelsen viste, at børn, som havde de forskellige sygdomme, i højere grad havde fedtsyreprofiler, som var forskubbet i retning af, at børnene havde flere usunde fedsyrer (LDL – Low Density Lipids) og færre af de sunde fedtsyrer (HDL – High Density Lipids) i kroppen. Dette billede var det samme, når forskerne kiggede på børnenes lungefunktion, hvor en dårlig lungefunktion var associeret med den usunde fedtsyreprofil.

Samme fedtsyreprofil finder man hos mennesker med en lang række andre sygdomme, som forskere kalder for kroniske inflammatoriske sygdomme. Det drejer sig om blandt andet om ovennævnte gigt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme med flere.

Tidligere har Hans Bisgaards forskergruppe vist, at astma, allergi og eksem også er koblet til de andre sygdomme på en anden måde, idet de alle sammen oftere findes hos personer, der er blevet født ved kejsersnit frem for ved normal fødsel.

De mange ligheder kalder ifølge forskeren på en ny tilgang til sygdomsforskning.

»Vi graver et hul for at finde ud af mere om de her sygdomme, og pludselig finder vi ud af, at vores hul støder sammen med hullerne fra en masse andre sygdomme. Derfor kan vi lære af hinandens forskning i stedet for, at vi som forskere hver især bruger tid og penge på at lave de samme opdagelser. Det er, hvad jeg finder mest interessant ved dette studie,« siger Hans Bisgaard.

Dansk BørneAstma Center afholdt i den sammenhæng et tværfagligt todages symposium sidste år med specialister inden for alle pædiatriens subspecialer.

»Desuden har vi på COPSAC ansat en bred vifte af specialister, hvoraf børnelæger udgør mindre end halvdelen, og den større halvdel omfatter en række specialer fra tandlæger til ernæringsspecialister, ingeniører, molekylær biologer og så videre,« fortæller Hans Bisgaard.

Overlæge har en mulig forklaring på sammenhæng mellem astma og gigt

Steen Stender er kolesterolforsker og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Amtssygehuset i Gentofte.

Ifølge ham er den nye opdagelse tankevækkende, da astma, allergi og eksem tilsyneladende stiller sig op i rækken af nogle forskellige sygdomme, der kan kobles til høje niveauer af LDL og lave niveauer af HDL i blodet.

Steen Stender foreslår, at relativt høje niveauer af LDL i blodet hos særligt følsomme individer yder et bidrag til udviklingen af både astma, gigt og hjerte-kar-sygdomme.

LDL kan i sig selv være medvirkende til at udløse en betændelsestilstand i forskellige væv, hvorved sygdommene forværres.

Hidtil har forskere ment, at væggene i hjertets kranspulsårer var særligt følsomme for LDL. Det nye studie peger ifølge forskeren på, at lungerne også kan påvirkes i skadelig retning af LDL.

»Sammenhængen mellem disse sygdomme er baseret på observationer, som peger i retning af forhøjet LDL som en del af forklaringen på sygdomsudviklingen. Vi ved endnu ikke, om det er en aktiv faktor eller blot en markør for en anden vævsskadelig proces.«

»LDL-hypotesen kan bekræftes eller afvises ved at undersøge om LDL-sænkende medicin kan på virke sygdomsudviklingen. Det vil dog kræve en række gode argumenter, før det vil være rimeligt at undersøge, om kolesterolsænkende medicin kan hæmme udviklingen af astma hos børn. I første række kunne man undersøge, om børn med arveligt betinget meget højt LDL har hyppigere forekomst af astma end en sammenlignelig gruppe med lavere LDL,« siger Steen Stender.

Teori: Renhed forskubber immunforsvaret

Ifølge Grethe Elholm er nogle af de mere tekniske aspekter af det nye studie også meget interessante.

Blandt andet påpeger hun, at der har været en vedvarede diskussion om, hvordan immunforsvarets balance bliver påvirket, når en person udvikler astma.

En af de mest fremherskende teorier går ud på, at vi i den vestlige verden lever for rent, og det forskubber vores immunforsvar i retning af én type immunceller (Th2) frem for en anden (Th1).

Når immunforsvaret har overvægt af Th2, kan kroppen reagere med uhensigtsmæssige allergiske reaktioner på ellers ufarlige elementer i omgivelserne.

»Derfor er det interessant, at man i det nye studie kan se en sammenhæng mellem en ‘vestlig’ fedtsyreprofil og ubalance i immunsystemet mod Th2 og dermed en sammenhæng mellem risikoen for allergi og astma. En ting er således vores miljøeksponering i forhold til udvikling af astma og allergi, noget andet – og måske lige så vigtigt – er vores kost og vores aktivitetsniveau, der også har indflydelse på fedtsyreprofilen, hvilket giver rigtig god mening,« siger Grethe Elholm.