Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
A38 kan bekæmpe influenza
8. juni 2010 kl. 04:01 13 kommentarer
Mælkesyrebakterier i f.eks. A38, stimulerer kroppens immunforsvar mod virus, og danske forskere har nu fundet ud af hvorfor. Opdagelsen kan føre til en ny behandling af influenza.
Yoghurt er rig på en særlig slags probiotiske mælkesyrebakterier, der styrker kroppens immunforsvar mod influenza. (Foto: Colourbox)
Mælkesyrebakterier af arten Lactobacillus acidophilus, der findes i visse surmælksprodukter såsom A38 og Cultura, styrker immunforsvaret, så kroppen bedre kan bekæmpe en virusinfektion.
Især børn og ældre, der dagligt indtager mælkesyrebakterier, bliver beskyttet mod luftvejsinfektioner, der er fremprovokeret af smitsomme vira som influenza og forkølelse.
Effekten er dokumenteret af en lang række nye studier, men den bagvedliggende mekanisme har hidtil været ukendt.
Nu er gåden blevet løst af et nyt studium, der er gennemført af postdoc Gudrun Weiss fra Institut for Grundvidenskab og Miljø på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
»Vi har fundet ud af, hvordan bakterierne helt konkret styrker immunforsvarets celler. På sigt kan opdagelsen føre til en ny og effektiv behandling af f.eks. influenza, så sygdomsramte hurtigere bliver raske,« fortæller hun.
Finder den biologiske mekanisme
Fakta
VIDSTE DU
Et sygdomsforløb med diarré bliver i gennemsnit forkortet med en dag, hvis man løbende spiser Lactobacillus acidophilus.
Gudrun Weiss og hendes kolleger fandt frem til den biologiske mekanisme ved hjælp af reagensglasforsøg, hvor de blandede mælkesyrebakterierne med immunforsvarets celler.
De immunceller, som forskerne kiggede på, er de såkaldte dendritiske celler, der regnes for at være kroppens dørmænd. De overvåger alle overflader inde i kroppen og går i aktion i det øjeblik, der trænger noget farligt ind gennem huden og slimhinderne.
Immuncellerne opdager et indtrængende virus gennem særlige receptorer på de dendritiske cellers overflade. Herefter sender immuncellerne besked videre til immunforsvarets soldater om, hvilken type angreb de skal lave, for at komme fjenden til livs.
Mælkesyrebakterier binder sig til de dendritiske celler hvilket øger gennemslagskraften af de hundredvis af gener i cellen, der har at gøre med bekæmpelse af virus.
De dendritiske celler vil derfor hurtigere begynde at producere alle de proteiner, der bekæmper virusset.
Menneskets tarm indeholder fra naturens hånd probiotiske bakterier, der holder tarmfloraen sund. Tarmen er i øvrigt hjemsted for 70 procent af kroppens immunforsvar.
»Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selv. Sygdomsforløbet bliver altså forkortet betragteligt,« siger Gudrun Weiss.
Bakteriearten er vigtig
Selv om mælkesyrebakterien Lactobacillus acidophilus styrker immunforsvaret, så skal det ikke opfattes som medicin.
»Bakterierne er det, man kalder probiotiske, hvilket vil sige, at de har en sundhedsfremmende virkning på tarmen. De er med til at holde tarmen sund og er ikke farlige. Indtager man dem via fødevarer, fungerer de som en naturlig behandling,« siger hun.
Ønsker man at bruge mælkesyrebakterier som en hjælp til at holde sygdomme fra livet, skal man være opmærksom på, hvad der står på surmælks-kartonerne. Produkterne indeholder nemlig mange slags mælkesyrebakterier med vidt forskellig virkning.
»Man har en tendens til at putte alle probiotiske bakterier under én hat og sige, at de har de samme egenskaber. Men det er forkert, for mælkesyrebakterierne påvirker kroppen forskelligt,« siger hun.
Fakta
Mælkesyrebaterier ind med modermælken Lactobacillus acidophilus er en af de første bakterier, vi får ind i tarmen som spæd. Når barnet bliver født, er tarmen fuldstændigt steril. Men bakterierne trænger ind i tarmen via modermælken. LÆS OGSÅ
De såkaldte bifidobakterier er f.eks. også probiotiske, men viser sig i Gudrun Weiss' forsøg at have den modsatte virkning i forhold til Lactobacillus acidophilus ved at hæmme kroppens immunforsvar.
Den effekt vil det store flertal af forbrugere ikke have nogen glæde af, men måske vil de kunne hjælpe patienter med visse kroniske tarmsygdomme, der skyldes et for aktivt immunforsvar.
Forbrugerne skal vejledes
Forbrugerne kan hurtigt fare vild i junglen af mælkesyrebakterier, men her kan mejerierne gøre meget for at hjælpe dem på vej.
»Mejerierne kan f.eks. sætte en label på varerne, der beskriver hvilke mælkesyrebakterier, produkterne indeholder, og hvilke egenskaber, de hver især har,« siger hun.
Gudrun Weiss understreger dog, at man skal indtage mange bakterier for at få en sundhedsfremmende effekt, mindst 1-10 milliarder, og det er meget mere end hvad der findes i en skål A38. Men i fremtiden vil man sandsynligvis kunne tilbyde forbrugerne kosttilskud, der rummer store mængder af de gavnlige mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterierne hæmmer virussets evne til at reproducere sig selvI første omgang vil forskerne koncentrere sig om at få helt styr på, hvordan de forskellige slags probiotiske bakterier virker, og her mangler et par detaljer stadig at falde på plads.
Forskerne ser dog lyst på fremtiden.
»Resultaterne fra reagensglasforsøgene ser lovende ud og bekræfter de effekter, man gang på gang har set på mennesker,« slutter hun.
I begyndelsen består tarmfloraen kun af Lactobacillus acidophilus og bifidobakterier. Først når barnet bliver to år, begynder dets tarmflora at ligne den, man finder hos en voksen.
Fødslen ser ud til have betydning for tarmfloraen. Børn, der bliver født vaginalt, har en anden tarmflora end dem, der bliver bragt til verden ved kejsersnit.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Og hvad sker der?
Når man oversvømmer kroppen med én bakterier, når der skal være balance ikke kun imellem "gode og dårlige bakterier", men også indbyrdes blandt de "gode"?
SoubhanAllah, alt i (pasteuriseret) mælk kan åbenbart kurerer alle sygdomme idag og forebygge alle sygdomme. Så er det da et under, at folk bliver syge af, at proppe deres krop med det forabejde mælk.
Pasteuriseringen skal beskytte os, men den listeria, som EN GANG var årsag til, at alt mælk skulle pasteuriseres, stammede fra en beskidt mælketank, ikke fra selve mælken, og de små kryb vi prøver at dræbe med pasteuriseringen danner SPORE, så lige så snart mælken bliver nedkølet igen, folder de sig ud og lever i bedste velgående.
Så hvad har vi fået ud af den pasteurisering: ødelagt mælk med de samme kryb!
Hvorfor? For, at mælken kan holde sig i længere tid på hylderne?
Hvor er respekten for de køer, som proppes med hormoner for, at der skal komme mere væske ud af deres yver, som vi (eller rettere sagt de grisk hjerteløse bonderøve) mennesker så skal tjene penge på?
Og lever i et kommunistisk land, er bønderne til for OS, for FOLKET, fordi de vil os det bedste, fordi de skal "sørge for mad til os", eller er de der for, at TJENE PENGE??
Det er kun landmænd der kan lugte til gylle og sige "det er lugten af penge byboer". Men de stakkels bønder har jo aldrig nogle penge.
Sjovt, at venstre er et bondeparti fra fødslen.
Der er IKKE fejet noget ind under gylletanken!
Et praktisk råd?
Hej!
Hvis man gerne vil følge forskningsresultatet her, og forbedre sit immunforsvar ved indtagelse af Lactobaccillus acidophilus, hvad kan man så gøre i praksis?
Alle de probiotiske kosttilskud jeg kan finde indeholder også bifidobakterier (som ifølge artiklen har den modsatte effekt). (Indeholder A38 også bifidobakterier?)
MVH
Tak til Gudrun og Sybille
for jeres bidrag til at forøge min viden.Der findes ganske rigtig masser af information på internettet om alle mulige emner, men for en lægmand er det vanskeligt at skelne skidt fra kanel, idet enhver skør kugle kan oprette et website og "oplyse" os om "kendsgerninger", som at en vaccination er farligere end sygdommen den beskytter mod, at jordskælv udløses af antenner til udforskning af stratosfæren, osv. osv.Derfor foretrækker jeg at få min information via internettet fra forskere, som kan understøtte den med solide videnskabelige fakta, som i dette tilfælde.
til John - svar fra forsker
Kære John
Så er Gudrun Weiss vendt hjem igen fra konference, og hun har sendt mig følgende svar på dit spørgsmål.
"Det er helt korrekt at barnet (ved en almindelig fødsel) får den første kontakt med bakterier igennem mores vaginal sekret som indeholder mælkesyrebakterier. Bagefter kolonoiseres tarmen yderligere gennem morens modermælk.
De fleste forskningsresultater viser at barnets tarmflora ligner den voksne efter ca to år. Og ja, man burde fraråde mødre fra kejsersnit og anbefale en vaginale fødsel. Oveni viser resultaterne at der er en forskel på tarmfloraen mellem børn som kun får modermælk og børn som får erstatningsmælk ligesom der findes en "hygiejne teori" som påstår at grunden til i den vestlige verden får flere og flere allergier skyldes at vi lever for sterilt. Man tror at børnene ikke udsættes for bakterier nok som er grundlæg for et godt og stærkt immunforsvar i kroppen.
Der findes efterhånden masser af information om betydning af tarmfloraen på internettet!"
Til Sybille
så meget haster det heller ikke, jeg synes blot at det er interessant få at vide, hvordan tarmfloraen startes - det var min (tilsyneladende fejlagtige) opfattelse, at den kom via navlestrengen under fostertilstandens slutfase.
Tak for din indsats for at oplyse mig :)
Mvh, John
Til John
Jeg hører hende lige ad igen..håber hun er vendt hjem nu, ellers så prøver jeg hendes kollega..giv mig en dag eller to:-) Bh Sybille
Har jeg forstået forklaringen ret?
De to links med redirect virker ikke, de skal beuges med copy+paste - måske virker de nedenstående:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1774211/
http://www.medscape.com/viewarticle/705512_2
Medscape kræver iøvrigt registrering/medlemsskab.
Har jeg forstået det korrekt: at barnet under fødslen får en første dosis anaerobe bakterier gennem munden fra sekretet i vagina?
("Caesarean born babies are deprived of contact with the maternal/vaginal microbiota")
Det vil forklare forskellen mellem naturlig fødsel og kejsersnit; hvis ikke må jeg indrømme, at jeg er noget træg (den Alzheimer, den Alzheimer :) og savner en forklaring.
Iøvrigt er det overraskende, at der stadig er forskel på tarmflora (-fauna) hele syv år efter fødslen. Hvis dette er korrekt bør man vel, aht. barnets sundhed, stærkt fraråde kejsersnit, medmindre der er risiko for moders eller barns liv/helbred ved en fødsel og i stedet forske i en bedre fødestilling for at skåne den stakkels mor.
Mvh, John
Til John om spædbørn
Hej John
Undskyld den lange svartid, men forskeren er på konference, og så havde hun sendt mig et lidt kort svar i første omgang, somjeg bad hende om at uddybe.
Hun siger selv, at hendes svar er kort fordi hun pt ikke er i DK, håber du kan bruge det alligevel.
Her kommer det:
"Nej, det har kun en betydning for barnet - tarmfloraen bliver dannet ud fra hvilke bakterier den nyfoedte udsaettes for. Det har ikke en betydning for moren - hverken tarmflora eller maelk."
"Jeg er stadig vaek ved konferencen og har ikke tid ti at skrive saerlig meget, men kan sende foelgende links:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1774211/
http://www.medscape.com/viewarticle/705512_2
Research by Giacomo Biasucci et al. in the September 2008 issue of the Journal of Nutrition showed that the gut microbiota after cesarean delivery was characterized by an absence of Bifidobacteria species, which are thought to be important to the postnatal development of the immune system, whereas vaginally delivered neonates showed a predominance of these speciesThroughout the first year of life, the makeup of babies' gut microbiota can vary widely and is still based largely on the strains of bacteria in their mothers' bodies as well as those in the immediate environment. Research published by Chana Palmer et al. in the 26 June 2007 edition of PLoS Biology showed that, at 1 year of age, infants started to converge toward a microbiota profile that looked more like the adult GI tract, particularly as they began to eat solid foods. Once fully developed in adulthood, the intestinal microbiota is thought to remain quite stable over months or years."
Tak til John for et godt spørgsmål.
SV:Probiotiske bakterier i fokus
Rubrikken siger det, der ifølge forskerne er belæg for at sige: at A38 bekæmper influenza....på grund af dens indhold af de særlige proiotiske mælkesyrebakterier. Det er de probiotiske mælkesyrebakterier, der er artiklens fokus. A38 optræder i rubrikken, fordi det er en alment kendt fødevare, der rummer netop disse bakterier. Artiklen forholder sig ikke til, om produktet generelt er sundt.
Ok. Men lad os slå fast, at der ikke er forsket i om A38 er sundt, men i at mælkesyrebakterier er sunde!
Probiotiske bakterier i fokus
Rubrikken siger det, der ifølge forskerne er belæg for at sige: at A38 bekæmper influenza....på grund af dens indhold af de særlige proiotiske mælkesyrebakterier. Det er de probiotiske mælkesyrebakterier, der er artiklens fokus. A38 optræder i rubrikken, fordi det er en alment kendt fødevare, der rummer netop disse bakterier. Artiklen forholder sig ikke til, om produktet generelt er sundt.
Er A38 sund?
Sybille, jeg er lidt bekymret for din overskrift "A38 kan bekæmpe influenza. Ingen tvivl om, at mælkesyrebakterier er sunde. Man skal blot passe på at sætte surmælksprodukter lig med sundhed fordi de indeholder mælkesyrebakterier. Det varer sikkert ikke længe før Mejeriforeningen kører en kampagne omkring hvor sund surmælksprodukterne er. Man skal dog huske på, at mejeriprodukterne også indeholder hormoner, mælkefedt, mælkesukker osv.
Min erfaring er, at mejeriprodukter får næsen til at løbe og svækker immunforsvaret.
Godt spørgsmål
Kære John
Jeg har ikke noget svar på stående fod, men jeg har sendt en forespørgsel til forskeren, og vender tilbage med uddybende information. Sybille
Dette kræver en forklaring
"... Når barnet bliver født, er tarmen fuldstændigt steril. Men bakterierne trænger ind i tarmen via modermælken....Fødslen ser ud til have betydning for tarmfloraen. Børn, der bliver født vaginalt, har en anden tarmflora end dem, der bliver bragt til verden ved kejsersnit."Hvis tarmen er fuldstændig steril ved fødslen, danner moderen så forskellige former for mælk, afhængig af, hvorledes hun har født - eller hvordan?