KORT NYT FRA UDLANDET:
Mænd med ondt i ryggen kan med fordel forsøge at overtale deres partner til at lægge sig på alle fire under sexakten, skriver Dagens.dk. En ny canadisk undersøgelse i tidsskriftet Spine Journal viser nemlig, at sex bagfra belaster mænds ryg mindst.
Forskerne har undersøgt fem sex-stillinger for at se, hvilke der var bedst egnede til mænd med rygproblemer. Resultatet bygger på et studie af 10 mænds bevægelser i lænden under stående og liggende sex-akt.
»Enhver praktiserende læge vil kunne fortælle, at par ofte kommer og spørger, hvordan de skal forholde sig til rygsmerter under og efter sex. Mange par holder sig fra at dyrke sex, fordi en nats elskov kan føre til rygsmerter over flere måneder,« siger en af forfatterne til studiet Stuart McGill i en pressemeddelelse. Stuart McGill er forsker ved University of Waterloo og har specialiseret sig i at forsker i rygsmerter.
Læs også:
Verdens ældste menneske-genom sladrer om sex med neandertalere
Forhistorisk fisk var ‘den første, der dyrkede sex’
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp