Først blev hakken i menneskets hånd udskiftet med en hest bag en plov. Så blev hesten foran ploven udskiftet med en traktor, og snart er menneskets rolle minimal. Fremtidens fødevareproduktion skal efter alt at dømme varetages af robotter.
Robotter i fødevareproduktionen bliver en stigende nødvendighed, efterhånden som pladsen på kloden bliver trangere, og der er flere munde, der skal mættes.
Sommeren over har studerende fra de 21 forskellige ingeniøruddannelser på Syddansk Universitet arbejdet på at løse udfordringen gennem design og udvikling af terrængående køretøjer til landbruget.
»Robotter er en del af løsningen, når vi skal have bæredygtig fødevareproduktion. Derfor forsker vi her på Det Tekniske Fakultet i at få en mark-robot til at køre selvstyrende rundt i terræn på samme måde, som en dygtig chauffør ville have gjort det,« siger ph.d.-studerende Kjeld Jensen, der har arrangeret sommerkurset for de studerende.
Fredag testede de studerende deres robotter mod hinanden in action på en forsøgsmark uden for Syddansk Universitet.
Hvad skal en landbrugsrobot kunne?
Det er ikke en nem opgave at designe og udvikle en landbrugsmaskine, der kan styre sig selv.
\ Fakta
I kategorien Mekanisk Konstruktion vandt Stefan Skytthe Larsen, Daniel Madsen og Thomas Korsgaard
»Robotten skal hele tiden "sanse", hvad der er i det omgivende miljø og herudfra løbende beslutte sig for, hvad den bedste adfærd eller handling er – og agere i forhold hertil,« forklarer Kjeld Jensen, og fortsætter:
»I praksis programmerer man robottens computer til at håndtere udfordringerne, men det bliver hurtigt meget komplekst. Derfor bruger vi en software-arkitektur, som beskriver en opdeling af robotsoftwaren i mindre dele eller komponenter.«
Kjeld Jensen forsker selv i markrobotters adfærd og navigation, og designet af software-arkitekturen er en del af hans ph.d.-projekt. Arkitekturen hedder FroboMind, som er et sammenkog af Field Robot og Mind.
FroboMind er så at sige robottens hjerne, som styrer robotten, når den for eksempel skal fjerne ukrudt i marker og plantager.
Brugbar erfaring med design og udvikling
I løbet af august måned har de studerende fået et grundigt indblik i udvikling og design af markrobotter.
Gennem den praktiske erfaring opnår de viden, som de efterfølgende også kan bruge til udvikling af mange intelligente produkter.
Deltagerne arbejder i tværfaglige projektgrupper, og hver gruppe bygger deres eget selvstyrende køretøj, der kan dræbe ukrudt i en afgrødemark.
Målet er, at deltagerne får hands-on-erfaringer med design og udvikling af mekanik og elektronik såvel som indlejrede systemer og software til robotstyring, fortæller Kjeld Jensen.
Vidt forskellige bud
Deltagernes robotter har vidt forskellige udformninger: Nogen er bygget af metal, mens andre har et træ-fundament.
I dag er køretøjerne dog blevet målt inden for tre kategorier:
-
Robotkøretøjets design
-
Mekanisk konstruktion
- Robottens evne til at køre og navigere selvstændigt i marken
»De studerende finder som regel frem til nogle gennemtænkte og imponerende løsninger. De små selvkørende robotter er fuldt funktionsdygtige og har kun størrelsen til forskel fra landbrugsrobotterne. På grund af arkitekturen kan softwaren uden besvær flyttes til andre robotter, hvilket er meget tidsbesparende,« siger Kjeld Jensen om resultaterne.
Hvis de studerende efterfølgende har lyst, kan de deltage i den internationale konkurrence Field Robot Event i 2013.
