Rumvejrudsigter fra Grønland kan advare os om soludbrud
Soludbrud, der rammer Jordens atmosfære, kan skabe forstyrrelser i elektriske netværk og sætte satellitter ud af spil. Men en radioantenne i Grønland kan lave rumvejrudsigter, der kan forberede os på soludbrud.

Radioantennen i Grønland har målt radiosignaler fra Mælkevejen, hvilket man kun kan meget få steder på Jorden. (Foto: Kristoffer Leer)

Radioantennen i Grønland har målt radiosignaler fra Mælkevejen, hvilket man kun kan meget få steder på Jorden. (Foto: Kristoffer Leer)

 

Af og til sker der kraftige eksplosioner i Solens øverste atmosfære. De kaldes soludbrud, og de skaber bekymring, fordi de kraftige udbrud i alvorlige tilfælde kan forstyrre teknologisk navigation og kommunikation på Jorden.

Derfor skal et netværk af radioantenner over hele Jorden måle, hvornår soludbruddene er på vej, og på den måde levere data til 'rumvejrudsigter', der kan forberede os på, hvornår udbruddene rammer Jorden.

En af antennerne står i Grønland ved den amerikanske forskningsstation Kellyville nær Kangerlussuaq og er sat op af post doc Kristoffer Leer fra DTU Space og hans kollega Christian Monstein fra ETH Zürich i Schweiz.

»Hvis man på forhånd ved, at der kommer et soludbrud, kan man alarmere om det, så vi ved, at GPS-navigation i en periode kan være mere upræcis, kommunikation kan blive afbrudt, og strømforsyning kan blive udfordret,« forklarer post doc Kristoffer Leer fra DTU Space.

Grønland er optimalt til at måle soludbrud

Om soludbrud

Forstyrrelserne fra soludbrud er størst i nærheden af Nordpolen og Sydpolen, hvor de jævnligt fører til polarlys (nordlys eller sydlys).

Forstyrrelserne kan i alvorlige tilfælde også føre til fejlstrømme i elektriske kredsløb.

Radiokommunikation, GPS-systemet, satellitter og rumskibe er også sårbare over for solstorme.

Kilder: Susanne Vennerstrøm, Martin Enghoff, Illustreret Videnskab

Det internationale netværk af radioantenner, E-Callisto, der måler soludbrud, består af 40 aktive antenner. De er spredt ud over Jorden, så der altid er minimum én, der peger mod Solen, uanset tid på døgnet.

Den grønlandske radioantenne blev sat op i marts, og det er ikke tilfældigt, at antennen står netop i Grønland. Området er nemlig overordentligt optimalt til måling af radiosignaler fra Solen.

Faktisk meddeler DTU, at det allerede er lykkedes antennen at måle solaktivitet, som ingen andre antenner i netværket har kunnet registrere.

»Grønland er et godt sted at måle soludbrud, for der er ikke mange forstyrrelser fra menneskelig støj som fjernsyn, radio og kommunikationsteknologi,« forklarer Kristoffer Leer.

Indimellem kan der ske kraftige eksplosioner i Solens øvre atmosfære. De voldsomme soludbrud kaldes også for solstorme. Ved et soludbrud kan der kastes enorme mængder stof fra Solen ud i rummet. Hvis det rammer vores klode, kan det give forstyrrelser i Jordens magnetfelt. (Foto: Colourbox)

»Ulempen ved de øde steder er, at der ikke er strøm og internet, som vi har brug for, når vi sætter en radioantenne op. Afvejningen er derfor, at der skal være en minimal infrastruktur, men stadigvæk ikke for meget elektrisk støj, og sådan er det i Grønland. Faktisk er Kellyville så radiodødt, at vi kan måle radiosignaler fra Mælkevejen, og det kan man kun få stedet på Jorden,« tilføjer Kristoffer Leer.

Målinger hjælper satellitter og droner

Men hvorfor har udbrud på Solen egentlig en relevans for os på Jorden?

Soludbrud, der rammer Jorden, udsender en stor mængde energi ind i vores atmosfære. Det kan få den øvre atmosfære ved polerne til at gløde og skaber det smukke Nordlys, som blandt kan ses i Grønland. Men soludbruddene er altså ikke kun fryd og gammen.

»Soludbruddene kan skabe Nordlys, men det kan også være en forstyrrelse for GPS'er eller elektriske netværk, og satellitter kan blive ødelagt af det. Vores teknologi er sårbar. Det er især de polare egne af Jorden, der er sårbare, men vi har også set strømafbrydelser i for eksempel Malmø på grund af soludbrud« siger Kristoffer Leer og forklarer, at flere satellitter er gået tabt på grund af soludbrud.

Fakta

I maj er Videnskab.dk i Grønland for at dække forskning i og om Arktis. Vi bringer derfor masser af Grønlands-artikler om alt fra sociale forhold, mineraludvinding, biodiversitet, uddannelse, arkæologi og forskning som industri.

LÆS OGSÅ: Farligere end troet: Solen kan udspy gigantiske solstorme hvert 1.000 år

Den helt store frygt er, at et stort udbrud vil ødelægge et el-kraftværk, og forskere har før advaret om, at et rigtig voldsomt soludbrud kan få store konsekvenser for vores teknologiske samfund. Sandsynligheden for, at et så stort soludbrud rammer os, er dog ikke stor, mener Kristoffer Leer.

Alligevel er det en fordel at være forberedt på udbruddene. Energien fra solen kan radioantennen måle. Ud fra disse data kan forskerne beregne, hvornår soludbruddene kommer.

De informationer er særligt mennesker bag droneflyvninger og satellitter interesseret i. De vil nemlig gerne undgå, at satellit eller drone ramler ind i et soludbrud. Men også grønlandske rejsebureauer er interesserede i information om, hvornår turisterne kan tage på Nordlys-ekskursion.

Et vigtigt supplement til satellit-målinger

Kristoffer Leer forklarer, at netværket af radioantenner er et supplement til satellitmålinger, som normalt bliver brugt til at lave forudsigelser.

»Den store svaghed ved satellitterne er at vi er meget afhængige af en satellit som er 20 år gammel. Den kan i princippet gå ned snart og derfor er et netværk af 40 antenner mindre sårbart overfor at et instrument fejler,« siger Kristoffer Leer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.