Politieleven står klar med alle sanser spændt. Foran sig ser hun et hus. Inde i huset er en farlig person. Hun holder en Heckler & Koch MP5 maskinpistol foran sig.
Hun går fra rum til rum. Der er flere mennesker i huset. En dør springer op – der står en skikkelse. Uskyldigt offer eller farlig gerningsmand? Skal hun skyde?
I virkeligheden kan svaret betyde forskel på liv og død. Men huset foran politieleven er ikke virkeligt. Det er computergenereret, projiceret på en væg. I simulatoren på Politihøjskolen må man prøve sig frem for at lære.
Effekten af simulatorer er uvis
Computerteknologien har gjort det muligt at øve færdigheder i stadig flere krævende arbejdssituationer, hvor fejl kan koste liv; fra krig over kirurgiske operationer til flyvning.
Men hvor effektive er sådanne simulatorer? I hvor høj grad kan de give øge færdighederne i det virkelige liv?
Det prøver Evelyn-Rose Saus at give et svar i sin ph.d.-afhandling. Hun har udført forsøg på Politihøjskolen og på den norske flådes kampskole, hvor simulatorer bruges i uddannelsen.
»Der findes ikke særlig mange studier af situationsbevidsthed og træningseffekt,« fortæller hun til forskning.no.
Simulatorer skal træne situationsbevidsthed
Saus har især undersøgt, hvordan simulatorerne påvirker og udvikler det, der kaldes situationsbevidsthed.
»Situationsbevidsthed er evnen til at opfatte en situation, tolke den og forstå den. Udfra denne forståelse forudser du så, hvad der kan komme til at ske i den nære fremtid,« forklarer Saus.
Hun mener, at simulatoroplæring bør træne situationsbevidsthed og ikke bare tekniske færdigheder.
»Det er ikke nødvendigvis teknikken, der mangler, men evnen til at forstå en situation og reagere rigtigt på den, siger Saus.
Det blev tydeligt demonstreret i studiet på Politihøjskolen: Nogle af studenterne brugte bare simulatoren til skydebanetræning, mens andre trænede på scenarier for at øge situationsbevidstheden under skarpe missioner.
»De studerende, der trænede scenarier, rapporterede højere situationsbevidsthed og bedre præstation end dem, der trænede ren færdighedstræning, fortæller Saus.
Robust personlighed regulerer stress bedre
Men det viste sig, at personlighed hos eleven har stor betydning for situationsbevidstheden.
»Personligheden er derfor en vigtig faktor, når personel skal udvælges,« understreger Saus.
Hun studerede, hvordan kadetter ved flådens kampskole brugte en simulator for at lære at navigere til søs. Simulatoren var som kommandobroen på et skib med computergenereret udsyn i alle retninger.
»Det viste sig at udadvendte, strukturerede og emotionelt stabile mennesker også havde høj situationsbevidsthed og potentielt bedre effekt af simulatortræningen,« siger Saus.
Kadetter med robuste personligheder så ud til bedre at kunne regulere kroppens reaktioner på stress. Dermed tilpassede de sig også miljøet bedre.
Realisme i højsædet
Efterhånden som teknologien har udviklet sig, er realismen i simulatorerne blevet større. Ensfarvede firkanter er blevet til fotorealistiske figurer i de projicerede landskaber. Men hvor meget betyder denne realisme for læringen?
»Når træningen kræver høj mental belastning, kan oplevet realisme have betydning. Men i mange situationer kan enklere, mindre realistiske simulatorer gøre samme nytte,« siger Saus.
I skydesimulatoren på Politihøjskolen er realismen i højsædet: Maskinpistolerne har rekyl fra trykampuller med kuldioxid og lyder også som et rigtigt skydevåben. Træfpunktet bliver markeret med en laserstråle.
Teknologien er hurtigere end os
Evelyn-Rose Saus’ resultater viser, at træning af situationsbevidsthed i simulator kan have stor effekt - selv ved korte træningssessioner.
Et eksempel på manglende situationsbevidsthed er flyulykker, hvor alle i cockpittet har siddet bøjet over et vakkelvornt instrument, uden at mærke at flyet er i færd med at flyve lige ind i et bjerg.
»Teknologien har gjort store fremskridt. Vi mennesker har ikke forandret os lige så hurtigt. Det er vigtigt, at vi træner i at være bevidste på det, som rent faktisk sker omkring os, især i kritiske situationer,« afslutter Saus.
Evelyn Rose-Saus forsvarer sin ph.d-afhandling ved Universitetet i Bergen den 2. november.
