Video: Wyss Institute
Bløde robotter er kommet langt. Forskellige materialer og designs gør dem i stand til at bøje og dreje sig på måder, som hårde robotter ikke har mulighed for.
Men den øgede smidighed kommer ikke gratis. Ofte betyder de blødere materialer, at robotterne ikke er ligeså stærke.
Men nu er det lykkedes amerikanske forskere at skabe kunstige muskler, der gør bløde robotter i stand til at løfte 1.000 gange deres egen vægt – kun ved hjælp af luft- eller vandtryk. Det skriver Wyss Institute på Harvard University i en pressemeddelelse.
»Det er, som om vi har givet robotterne superkræfter,« siger Daniela Rus, der er professor ved MIT’s Computer Science and Artificial Intelligence Laboratoy, og en af forfatterne bag studiet.
LÆS OGSÅ: Blød robot hopper seks gange sin egen højde
Hver kunstig muskel består af et indre skelet, der kan være lavet af forskellige materialer, såsom metalspoler eller plastik, foldet i et bestemt mønster og omgivet af luft eller væske indeni en pose.
Den omkringliggende pose virker som musklens 'hud'. Når et vakuum skabes inde i posen kollapser 'huden' om musklen og får den til at trække sig sammen.
Utroligt nok kræver musklen ikke anden energi, for at musklen virker - det sker udelukkende ved hjælp af musklens form og opbygning af skelet.
LÆS OGSÅ: Forskere bygger kunstige muskler – med løg
I udformningen af musklerne var forskerne inspirerede af papirfoldekunsten origami, og i videoen øverst i artiklen, kan du se, hvordan de folder sig sammen i former, der minder om de kendte papirfigurer.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
ams






























