Langrendsløbere er blandt de sportsfolk, der er i absolut bedst form. Under et løb benyttes alle store muskelgrupper uafbrudt, og det tager mere end to timer at gennemføre et løb på 50 km.
Så løberne skal have en fantastisk fysiologi, hvor kroppens evne til at optage ilt er helt i top. Det gælder selvfølgelig også for de to deltagere, der stiller op under det danske flag ved årets vinter-OL: Øystein Slettemark og Jonas Thor Olsen.
De danske langrendsløbere er ikke kommet voldsomt godt fra start, men der er stadig muligheder for gode placeringer. Øystein Slettemark stiller op i skiskydning, og i eftermiddag gælder det distancen på 20 kilometer.
Jonas Thor Olsen skal løbe 30 kilometer lørdag eftermiddag og 50 kilometer søndag 28. februar.
Musklerne skal bruge ilt
Ved langrend skal næsten alle kroppens muskler konstant forsynes med energi. Løberen suger luft ned i lungerne, og luftens ilt transporteres til blodet, som pumpes rundt i kroppen af hjertet.
Når ilten når frem til musklerne, sætter den gang i forbrændingen af kroppens benzin; det energirige biokemiske stof adenosintrifosfat (ATP). Det er ATP – dannet ved nedbrydningen af næringsstoffer – der leverer den energi, som musklerne skal bruge.
Så hos langrendsløbere gælder det om at have så stort et iltindtag som muligt, og de træner kroppen, så cellerne bliver så effektive som muligt, når det gælder om trække energien ud af ATP.
Spurten kan vindes uden ilt
Uden ilt kan musklerne kun få energi i ganske kort tid. Men det kan være nok, når det handler om at vinde en spurt. Så evnen til at give sig fuldt ud, selv når musklerne ikke kan få ilt nok, udvikles også hos langrendsløberne.
En del af træningen kan foregå i laboratorier, hvor langrendsløberne udsættes for ekstremt hårde tests og giver alt, hvad de har i sig. Det beskrives i denne video fra amerikanske National Science Foundation:
Skiene skal glide perfekt
Men fantastisk fysik er ikke nok til at komme først over målstregen. Teknikken skal være i orden, og det skal udstyret også være. Skiene og den voks, man smører dem med, skal passe perfekt til forholdene, hvad enten sporten hedder skihop, styrtløb, slalom eller langrend.
Jonas Thor Olsen har taget 32 par ski og adskillige typer voks med til de olympiske vinterlege. Så der skulle nok være kombination, der passer til vejret og til ruten nord for Vancouver.
I løbet af de seneste 100 år har skiene gennemgået en fantastisk udvikling – fra at være simple træplanker til at være sat sammen af højteknologisk glasfiber, eventuelt forstærket med stål og belagt med polymerer, der nedsætter gnidningsmodstanden.
Det er emnet for denne video:
