Kunstigt hjerte klar til mennesker
Et fransk firma har udviklet et kunstigt hjerte, der nu skal afprøves på mennesker i fire forskellige lande.

Det kunstige hjerte indeholder kovæv, sensorer og avanceret elektronik, der får deres strøm fra lithium-batterier, som patienten kan bære på sig. (Foto: Carmat)

Det kunstige hjerte indeholder kovæv, sensorer og avanceret elektronik, der får deres strøm fra lithium-batterier, som patienten kan bære på sig. (Foto: Carmat)

Efter 15 års udvikling har det franske medicinalfirma, Carmat, nu udviklet et fuldstændigt kunstigt hjerte, der har fået grønt lys til at blive testet på mennesker i Belgien, Polen, Saudi Arabien og Slovenien. Det skriver The New York Times.

Det er ikke det første kunstige hjerte nogensinde, men designet er væsentligt anderledes. I det kunstige hjerte har man brugt vævmateriale fra køer på de steder, hvor hjertet kommer i kontakt med menneskeligt blod. Det har man gjort for at undgå at blodet ’størkner’, som kan være en fare, når man bruger materialer som plastik.

»Den måde, hvorpå de har indarbejdet biologiske overflader i hjertet, giver dette kunstige hjerte en stor fordel. Hvis de viser sig at have ramt plet med det her design, så kan det virkelig ændre på mulighederne indenfor hjerteoperationer,« udtaler Dr. Joseph Rogers, der er medicinsk direktør for afdelingen for hjertetransplantation på Duke University i USA, til The New York Times.

Tusindvis af amerikanere mangler hjerter

»Det er estimeret, at hvis vi havde nok donorhjerter, så ville mellem 100.000-150.000 amerikanere, som lider af hjertefejl, have en stor fordel ud af en operation,« siger Dr. Lynne Warner Stevenson, der er professor på Harvard Medical School, til The New York Times.

Men som det ser ud nu, så er der kun omkring 2.000 donerede hjerter om året.

»Det er et stort problem,« siger Lynne Warner Stevenson.

Kunstigt materiale kan få blod til at stoppe

Indtil videre er det nye hjerte endnu ikke afprøvet, og man frygter især ét bestemt problem ved at indoperere et kunstigt hjerte.

»Vi kan teste hjerterne i laboratoriet og i dyr, men før vi implanterer dem i mennesker, får vi aldrig de rigtige langsigtede data, som vi har behov for.«

Robert Kormos, der er direktør for The Artificial Heart Programme på Pittsburgh University i USA

»Man har tidligere haft mekaniske enheder, hvor man ikke regnede med, at blodet ville koagulere, men hvor det gjorde det alligevel,« siger Lynne Warner Stevenson til The New York Times.

Koagulation vil sige, at blodet bliver til en fast masse. Det er en stor fare, når man indoperer kunstigt materiale, at blodet størkner ved kontakt med materialet. Opstår et sådant problem skal patienten have medicin mod koagulation.

Hjerte med væv fra koens hjertesæk

For at undgå koagulation har man i det nye kunstige hjerte valgt at bruge det væv fra køer, som omkapsler deres hjerter.

Men for at vide hvor godt denne strategi virker, er man nødt til at afprøve hjerterne i mennesker.

»Vi kan teste hjerterne i laboratoriet og i dyr, men før vi implanterer dem i mennesker, får vi aldrig de rigtige langsigtede data, som vi har behov for,« siger Robert Kormos, der er direktør for The Artificial Heart Programme på Pittsburgh University i USA, til The New York times.

Han understreger også, at man endnu ikke ved, hvor længe sådan et kunstigt hjerte vil blive ved med at virke i praksis.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk