Da Kessler gik i kødet på Magee foregik det i den firkantede kamparena, som vi bedre kender som bokseringen. Umiddelbart skulle man dog tro, at en ring ville være rund, tænker vi på Videnskab.dk. Samme paradoks har Mark Stokholm bokset med.
»Hvorfor hedder bokseringen, som den gør, når nu den er firkantet? Og hvorfor hedder det et ringhjørne, når en cirkel ingen hjørner har?« spørger han.
I kampen for at finde svaret ringer vi til idrætshistoriker og professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Jørn Hansen. Svaret kommer dog ikke i første runde.
Måske stammer navnet fra primitiv boksning?
På stående fod kan professoren nemlig ikke slynge svaret ud, men han er ikke ræd for at komme med et kvalificeret bud:
»Det irriterer mig, at jeg ikke ved det. Jeg ved, at man, indtil man flyttede boksning indendørs, boksede i det fri. Og der stod folk mere eller mindre i en ring om. Det har jeg set tegninger af fra ældre tider, men om det er derfor, det hedder en ring, ved jeg ikke,« siger Jørn Hansen.
Han vender dog tilbage med ny viden.
Boksering er ikke sproglig nonsens
I mellemtiden kontakter vi professor i lingvistik på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, Elisabeth Engberg-Pedersen. Forhåbentlig kan hun gøre os klogere på, om det er helt galt at kalde firkanten for en ring.
»Det, som det her eksempel viser, er en form for betydningsudvidelse, som findes mange steder. Grundbetydningen er nok noget med noget rundt, men når man laver en ring, så omslutter den noget. Så der er to delelementer i betydningen af ring - nemlig dels rund og dels omslutte. Og hvis man laver en betydningsudvidelse, kan man undertrykke den del, der handler om rund og alene se på det med at omslutte,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.
Men vent! Så er det slet ikke sproglig volapyk at kalde den firkantede arena for en ring?
»Overhovedet ikke. Det, at et ord har en betydning, og at der er flere delaspekter af den betydning, og man så udvider betydningen til noget lidt andet ved at undertrykke en del af den oprindelige betydning, er et meget kendt fænomen,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.
En boksefirkant ville ikke være bedre
Det er altså ikke et usædvanligt sprogfænomen, at ord får en betydningsudvidelse, fortæller Elisabeth Engberg-Pedersen. Det er der nemlig mange andre eksempler på.
»At kravle handler om, at man bevæger arme og ben på en lidt forskellig måde. Det er også en ret besværlig og langsom måde at bevæge sig på i forhold til at gå. Nu har vi så fået en bibetydning, som er besvær eller langsom. Hvis vi så ignorerer, at det er arme og ben, der bevæger sig, så kan vi begynde at tale om, at temperaturen kravlede op over 35 grader. Og temperaturer har ikke arme og ben,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.
Vi kan alligevel ikke lade være med at undre os over, om det ikke ville være bedre at kalde bokseringen for noget andet. Hvad med en boksefirkant?
»Hvis man står og skal opfinde et ord, så kan man selvfølgelig overveje, om et ord er mere hensigtsmæssigt end et andet. Men når først et ord er almindeligt brugt, så giver det ikke megen mening at begynde at diskutere, om det er en rimelig måde at kalde det på eller ej,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen
»Og hvis vi skulle til at kalde det en boksefirkant, så ville vi først få et kæmpe problem med alle de mennesker, der blev ved med at kalde det en boksering. Og man kunne bruge det argument, at der så var meget i ordforrådet, der skulle korrigeres - for eksempel at kravle. Det er ikke nogen særlig hensigtsmæssig sport at kaste sig ud i,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen.
Navn stammer fra boksebygning
Så det er altså hverken forkasteligt eller forkert, at den firkantede kampplads er blevet kaldt en ring. Men vi mangler stadig svar på, hvorfor man i sin tid valgte at kalde arenaen for en boksering. Heldigvis vender Jørn Hansen tilbage efter at have allieret sig med et leksikon.
»På markedspladsen i Southwark i England byggede man i sin tid en bygning, som blev kaldt 'The Ring', hvilket på engelsk kan betyde 'Arenaen'. I den 'ring' havde man de første boksekampe, og derfor hedder det en boksering,« fortæller professoren.
Men selvom huset, hvor boksekampene foregik i, blev betegnet som en 'ring', har arenaen, som kampene foregik i, altid været firkantet.
»Fra første gang man regelsatte boksning var kamppladsen firkantet. Den har aldrig nogensinde været rund. Men det var fordi, det foregik i den bygning, at den blev kaldt en ring. Det var der, man startede med boksning,« siger Jørn Hansen.
Vi siger tak til forskerne for at tage kampen op med spørgsmålet og sender Mark Stokholm en Spørg Videnskaben-T-shirt. Hvis du også går rundt med en undren, som videnskaben skal slå i gulvet, kan du skrive til sv@videnskab.dk.
