Hvad er biosolutions?

Mælkeproteiner fremstillet i tanke til energibarer, mikroalger i ost og mikroorganismer, som kan erstatte kemiske pesticider.

Dette er alle sammen eksempler på såkaldte ’biosolutions’. Måske er du stødt på ordet men er ikke helt sikker på, hvad det dækker over?

Faktisk er Danmark med helt i front, når det kommer til udviklingen af biosolutions, og særligt Kalundborg spiller en central rolle.

Læs med og bliv klogere på, hvad biosolutions er, hvorfor de er afgørende for, at vi kan lykkes med den grønne omstilling, og hvad Kalundborg har med det hele at gøre.

Biosolutions – hvad er det?

Biosolutions kan også kaldes biologiske løsninger. Grundlæggende handler det om at forstå og udnytte naturens ressourcer til at udvikle bæredygtige løsninger og produkter.

Man kombinerer biologi og teknologi og skaber nye løsninger, der bygger på biologiske systemer og processer.

Ved at udnytte mikroorganismer, eksempelvis bakterier og gær, samt enzymer kan biosolutions erstatte traditionelle produkter og løsninger med biobaserede alternativer, såsom bioplast, plantebaserede fødevarer og grønne materialer og brændsler.

Biosolutions er noget, vi har benyttet altid, for eksempel i ølproduktion ved at bruge forædlede bygplanter og gærstammer, og i osteproduktionen har vi brugt mælkesyrebakterier, enzymer og svampe.

Men nu er der både udvidet biologisk viden og teknologi, så vi kan begynde at optimere vores produktion af både fødevarer og andre ting, og så kan vi finde på nye løsninger, der kan være med til at reducere vores pres på klima og miljø.

Her er du stødt på biosolutions i din hverdag

For at forstå biosolution er her en håndfuld eksempler fra hverdagen, som viser, hvordan biosolutions indgår i mange dele af vores liv.

• Når du køber ost eller vaskepulver, er enzymerne til fremstillingen af osten og enzymerne i vaskepulveret produceret ved hjælp af mikroorganismer.
• Hvis du køber syltetøj, er det stivnet med pektin, som er udvundet af citrusskaller, der er i overskud fra juiceproduktionen.
• Hvis du køber en plantebøf i supermarkedet, så er der brugt avancerede fermentering til at efterligne smag, tekstur og næringsindholdet af kød.
• Når landmænd og gartnere skifter pesticider ud med resistente planter eller biologiske bekæmpelsesmidler.
• Når du tænder for din fjernvarme eller bruger grøn strøm, kommer en stor del af energien fra biogas
• Når mikroorganismer nedbryder giftige stoffer i søer eller renseanlæg.

Disse eksempler illustrerer, hvordan biosolutions allerede er en integreret del vores hverdag og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

Biosolutions skal skabe en bæredygtig fremtid

Koden til, hvordan vi kan bruge naturens egne biologiske værktøjer, er på mange måder knækket, så at sige.

Men ny viden og nye teknologier har skabt mulighederne for at udvikle flere biologiske løsninger.

Og der er stadig mange dele af vores samfund, hvor vores produktion og produkter skaber klima- og miljøproblemer, eksempelvis i landbrugs- og fødevareindustrien, hvor det haster med at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Det kan eksempelvis være mælkeproteiner fremstillet i tanke, der kan erstatte specifikke mælkeproteiner fra køer, eller mikroorganismer, der forebygger eller bekæmper sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder.

Fermentering af plantebaserede fødevarer kan også gøre dem sundere og mere velsmagende, og biofibre og -kompositter kunne laves uden brug af fossilt kulstof.

Men biologiske løsninger er også relevante indenfor transport- og bygningsområderne.

Forstil dig et hus bygget af biomaterialer, produceret af svampemycelium og ikke beton, eller at din cykel eller bil er lavet af plantefibre og ikke aluminium og plast?

Og at sidestrømme fra fødevareproduktion, som tidligere blev betragtet som affald, bruges til at fremstille nye, sunde fødevarer.

Dette reducerer spild og skaber værdifulde produkter fra materialer, der ellers ville være gået til spilde.

Tre vigtige 'teknologier'

Helt konkret handler en stor del af biosolutions om at bruge bakterier, svampe og enzymer samt forskellige fermenterings-teknologier.

Fermentering kan inddeles i tre hovedkategorier: Traditionel fermentering, biomasse-fermentering og præcisions-fermentering.

Fælles for de tre fermenteringsmetoder er, at de alle bruger mikroorganismer såsom bakterier, gær eller svampe til at producere råvarer og materialer, der kan anvendes til alt fra fødevarer, rengøring og brændsler til foder og byggematerialer.

Både præcisions-fermentering og biomasse-fermentering kan eksempelvis reducere affald og spild, fordi materialer, som vi ellers ville have smidt ud, omdannes til værdifulde produkter.

Du kan læse mere om hver type i boksen herunder.

Bioraffinering gør dit skrald værdifuldt

Bioraffinering er en anden central teknologi, hvor biologiske materialer, såsom planter, mad- og haveaffald, omdannes til en bred vifte af værdifulde produkter og brændstoffer.

Bioraffinering er en god måde at bruge naturlige ressourcer på, så vi udnytter dem fuldt ud.

Det handler om at kunne bruge alle dele fra planter og dyr, og omdanne dem til eksempelvis bioenergi eller biomaterialer.

Resultatet af bioraffinering strækker sig over både bioethanol, biodiesel, biogas, fødevareingredienser, bioplast, biokemikalier, foderstoffer og meget mere.

Ved at skabe produkter fra forskellige komponenter af biomasse, kan bioraffinering bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, mindske udledningen af drivhusgasser og fremme en mere bæredygtig produktion og forbrug.

Fermentering og bioraffinering er derfor yderst brugbare teknologier til anvendelse i bæredygtige, biologiske løsninger.

Et stort potentiale for Danmark

Biosolutions kan adressere nogle af vores mest presserende globale problemer, såsom klimaforandringer, miljøpåvirkning og fødevareforsyning.

I en rapport fra 2021 forventes det globale marked for industrielle biosolutions at vokse med 10 procent årligt de kommende år.

Industrielle biosolutions forventes i samme periode at nå en samlet global markedsværdi på knapt 600 milliarder dollars i 2026, altså godt 3.700 milliarder danske kroner.

Det svarer til cirka 1,4 gange Danmarks BNP i 2023 eller 175 storebæltsbroer, så biosolutions vil blive en stor og vigtig industri.

Danmark har nogle helt særlige forudsætninger for at blive førende indenfor biosolutions, og dermed både bidrage til den grønne omstilling og øge væksten i landet.

Dette skyldes den lange tradition for brug af biokemi og bioteknologi i succesfulde virksomheder som Carlsberg, Novonesis, Arla, CP Kelco og mange flere.

Kalundborg: Fremtidens centrum for biosolutions?

I september 2024 starter de første studerende på en ny to-årig kandidatuddannelse i Kalundborg, der udelukkende handler om biosolutions.

Uddannelsen er oprettet for at sikre, at der bliver uddannet kandidater til området – på alle niveauer. Placeringen i Kalundborg skyldes, at der er en høj koncentration af virksomheder, der arbejder fokuseret indenfor biosolutions.

De bioteknologiske produktionsvirksomheder i byen er gået sammen i en symbiose, hvor de håndterer hinandens spildevand, overskudsvarme og restprodukter, som er med til at reducere klima- og miljøpåvirkningerne fra virksomhederne.

Kalundborg har således udviklet sig til et globalt centrum for biotech-virksomheder, hvor den geografiske placering forbinder virksomhederne, og tilsammen skaber disse et unikt miljø af viden og kompetencer indenfor biosolutions.

Dermed er der stor efterspørgsel efter arbejdskraft med de rette kompetencer indenfor processeringsteknologi og bioteknologi.

Tilsammen vil virksomheder og uddannelsesinstitutioner udbygge Kalundborg som biosolutions-centrum.