Entreprenørskab er mere end forretningsplaner

Det klassiske billede af entreprenøren som den idérige og fremadstormende virksomhedsstifter skal udfordres, hvis entreprenørskabs-tanken for alvor skal finde fodfæste på universiteterne og dermed danne grundlag for innovative og problemløsende kandidater til fremtidens samfund.

Sådan lyder grundlaget for det ambitiøse forskningsprojekt PACE, der med udgangspunkt på Aarhus Universitet har brugt de seneste fem år på at undersøge – og ikke mindst ændre – hvordan iværksætterkultur og pædagogik spiller sammen.

Projektet tager netop udgangspunkt i en opfattelse af 'entreprenørskab', der fjerner fokus fra den klassiske forretnings- og strategiplan.

I stedet er tilgangen baseret på en bredere logik, hvor den enkelte gives værktøjer til at identificere værdiskabende løsninger og sammenhænge med udgangspunkt i egen kompetence og hverdagspraksis.

»Vores perspektiv baserer sig på en anderledes logik end den, der var fremherskende i entreprenørskabsundervisningen, da vi gik i gang,« forklarer projektleder i PACE, professor Helle Neergaard, der fortæller, at PACE i udgangspunktet handler om, at italesætte entreprenørskab ind i den eksisterende forståelsesramme på de enkelte fag.

»Basalt set handler PACE om at blive klogere på, hvordan vi gør de studerende klogere på entreprenørskab og samtidig forbereder dem til en virkelighed i et globaliseret samfund, hvor det er dem, der skal løse de store og komplekse udfordringer.«

Studerende som forsøgskaniner

Forskningsprojektet lyder det fulde navn: 'PACE - Udfoldelse af entrepreneuriel kultur: Frigørelse af kreativ foretagsomhed gennem forandrende pædagogik'. Det har modtaget en bevilling på 14,3 millioner kroner fra Innovationsfonden og afsluttes officielt til januar.

Fokus har i første omgang primært været på at udvikle undervisningsmetoder samt indsamle store mængder data. Både i Danmark og internationalt i samarbejde med Aalto University School of Business i Finland, EM Lyon Business School i Frankrig samt California Lutheran University i USA.

Der har således været afholdt tre såkaldte 'PACE Summerschools', i Aarhus, Finland og USA, hvor metoder udviklet gennem PACE er blevet testet på frivillige studerende fra et bredt spektrum af fagligheder og fakulteter.

»Projektet er todelt, forstået sådan at den ene del er at skabe en god fagligt funderet forståelse af teori og metoder og dernæst at udsætte ’forsøgskaninerne’ for det og måle, hvad der virker,« siger Helle Neergaard og fortsætter:

»Vi har fortsat ikke de helt klare svar, men vi har en gigantisk datamængde, og samtidig har vi udviklet en række metodebidder, som vi og forhåbentlig mange andre kommer til at arbejde videre med,« lyder det.

Derudover sendte PACE tidligere i år en såkaldt 'Arbejdsbog til entreprenørskabsundervisning' på gaden. Den består af 'øvelser' og 'opgaver' og er udformet som en guide til udvikling af 'personlig entrepreneuriel kapital' hos den enkelte studerende.

»Den opsummerer vores konkrete erfaringer opsamlet i løbet af projektperioden og fungerer som en guide, der kan anvendes direkte i undervisningen,« siger Helle Neergaard.

Måler på Self-efficacy

Hun fremhæver de tre sommerskoleforløb som kernen i PACE. Det er således her, de udviklede metoder er blevet testet direkte på studerende ved at omdanne undervisningsrummet til laboratorier.

»Det har fungeret ved, at vi har delt os op, så nogle har gennemført entreprenørskabsundervisningen, mens andre har observeret. Derudover har vi så gennemført interview med alle de studerende både pre- og post sommerskole, ligesom de har udfyldt spørgeskemaer. På den måde har vi nu mulighed for at sammenligne data på tværs af lande, uddannelser og kulturer,« siger Helle Neergaard.

Selve vurderingen af undervisningen har PACE udviklet to forskellige tilgange til. Dels kvalitative 'think-aloud protocol'-interview, hvor de studerende forklarer, hvordan de tænker, samt kvantitativt med spørgeskemaer udviklet på baggrund af flere års international forskning og baseret på 'self-efficacy'.

Dermed måler forskerne, om de studerende ud fra egen forståelse er blevet bedre til at udføre opgaver og nå deres mål.

Og selv om den enorme mængde viden, der er indsamlet, endnu er langt fra at være færdigbehandlet, ser Helle Neergaard klare tegn på, at metoderne i PACE fungerer.

Glem Steve Jobs

Det er således lykkedes at udvikle en overordnet pædagogisk ramme, hvor de studerende arbejder 'entrepreneurielt' med deres egen rolle i udviklingsprocesser, forklarer professoren.

»Fokus i undervisningen er at visualisere disharmonier og dermed klargøre uhensigtsmæssige mønstre. I den forbindelse anvender vi narrativer og storytelling i arbejdet med at klarlægge egne roller,« siger Helle Neergaard og forklarer, at det blandt andet kommer til udtryk i en helt banal tegneopgave.

»De studerende skal simpelthen tegne en entreprenør ud fra de egenskaber og værdier, de forbinder med emnet, og det har faktisk været en øjenåbner, både for os og dem,« siger Helle Neergaard.

»For mens mange umiddelbart tænker på Steve Jobs og de andre iværksætter-heltefigurer, når de skal beskrive, hvem en entreprenør er, er det nogle helt andre egenskaber, der træder frem i disse tegninger. Og ofte med egenskaber, der giver en helt anden og bedre mening i universitetssammenhæng.«

Hun understreger, at en del af baggrunden for PACE er at give fagligt funderede bud på grundlaget for fremtidens 'entreprenante universitet'. Et begreb, som ellers ofte støder panden mod traditionsbunde undervisnings- og forskningskulturer, der frygter kommercialisering og 'fakturaer ind ad bagdøren'.

Den frygt ønsker PACE netop at gøre op med ved at arbejde tværfagligt med entreprenørskab – på de enkelte fags præmisser.

Iværksætteri er andet end at starte virksomheder

Tilgangen beskriver en af Danmarks mest erfarne forskere i entreprenørskab og iværksætteri, professor Torben Bager fra institut for relationsledelse på SDU, som en 'radikal forståelse' af begrebet med stort potentiale.

Han har fulgt PACE fra sidelinjen gennem årene og fremhæver netop nødvendigheden af en bredere forståelse af entreprenørskabsbegrebet.

»Iværksætteri eller entreprenørskab er meget andet end det at starte virksomheder. Det foregår i stigende grad også internt i store private og offentlige virksomheder som intrapreneurskab, og det derfor er der brug for noget bredere,« siger Torben Bager.

Han peger på, at PACE rammer lige ind i den aktuelle udvikling, hvor entreprenørskab så småt er begyndt at brede sig fra det erhvervsøkonomiske område og ud til selv de humanistiske fakulteter.

»Her er PACE nærmere centreret omkring foretagsomhed end et klassisk entreprenørskabsperspektiv. Man tager udgangspunkt i den enkeltes situation og arbejder så med skaberkraft derfra på den måde, at man i stedet for at opdage noget nyt skaber nye muligheder.«

PACE kan ændre samfundet

Torben Bager opfatter PACE som et eksperiment, der har potentiale til en radikalt ændret opfattelse af entreprenørskabsundervisningen – og på sigt måske endda hele universitetspædagogikken, hvor PACE-tanken om at kræve ekstern relatering kan få betydning.

Samtidigt peger han på, at netop bredden i tilgangen er med til at besværliggøre arbejdet.

»Det er både det, der gør det spændende, men også svært, fordi det bliver meget bredt. Og et udfaldsrum kunne være, at det bliver så bredt, at man til sidst ikke rigtigt ved, hvad man taler om længere.«

Tilbage på Aarhus Universitet arbejder PACE-folkene nu på at få helt styr på datamaterialet. Samtidig fremhæver også Helle Neergaard det samfundsændrende potentiale i forskningsprojektet.

»Evnen til at skabe, forfølge og realisere muligheder bliver mere og mere vigtig for moderne individer – både dem, der vil starte virksomheder, og i forhold til innovation, projektudvikling, design og udvikling af organisationer. Det er den evne, PACE handler om,« siger hun.