Danske geologer jagter drikkevand på Galapagos
Galapagos er blottet for rent drikkevand. Men nu har bl.a. danske og franske geologer fundet et jordlag i hovedøens undergrund, der potentielt set kan rumme skjulte ferskvandsressourcer.

Geologerne har sammen med ingeniører udviklet et sekskantet instrument kaldet SkyTEM, der kan registrere den kemiske sammensætning og struktur af de enkelte jordlag. (Fotos: Esben Auken)

Geologerne har sammen med ingeniører udviklet et sekskantet instrument kaldet SkyTEM, der kan registrere den kemiske sammensætning og struktur af de enkelte jordlag. (Fotos: Esben Auken)

Galapagos-øerne mangler ferskt drikkevand. På hovedøen Santa Cruz er vandet fra hanen ligefrem sundhedsskadeligt, det i sådan en grad, at beboerne ikke bør vaske op i det.

Men nu ser det ud til at problemet snart vil blive løst, for danske geologer har i samarbejde med bl.a. franske forskere for nylig afsløret nogle udstrakte lerlag i hovedøens undergrund, der tilsyneladende kan holde på det ferske regnvand. Lerlaget forhindrer vandet i at slippe væk.

»Vi har fundet et stort, sammenhængende vandstandsende lag på øen sydside, hvor der årligt falder store mængder regn. Der er særdeles gode chancer for, at laget kan standse vandet så meget, at man kan få en bæredygtig indvinding af vand,« fortæller lektor Esben Auken fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag det store fund.

Målinger fra helikopter

Fakta

Det regner betydeligt mere på Galapagos-øerne, end det gør i Danmark.

Geologerne kom på sporet af lerlaget efter at have lavet omfattende geologiske undersøgelser af hovedøens undergrund i 2006.

Igennem flere måneder overfløj forskerne dagligt hovedøen med helikopter, der bar en sekskantet metalramme på størrelse med en sommerhusgrund under sig i nogle bomstærke wires. Instrumentet, der kaldes SkyTEM, skannede de øverste jordlag ned til en dybde på 300 meter ved at måle jordens elektriske modstand.

Ud fra de enkelte lags ledningsevne kan forskerne se, hvilke mineraler lagene består af, og hvilken struktur, mineralerne danner.

Ved at overflyve den del af hovedøen, der får store mængder regn, fandt forskerne et tæt lerlag dybt i undergrunden, der efter alt at dømme kan holde på de store mængder regnvand.

»Vi blev interesseret i dette lag, fordi dets lave ledningsevne tyder på, at det er et vandstandsende lag, der består af lermineraler. Vi kan dog ikke vide det med sikkerhed, før vi har boret ned i det og ser, om det er rigtigt,« pointerer Esben Auken.

En boring er det næste skridt

Resultaterne er så lovende, at teamet lige nu arbejder på at skaffe penge til at lave egentlige prøveboringer ned til lerlaget. Hele projektet har indtil videre været finansieret af private fonde, og det er også herfra, at forskerne håber på at kunne finde de sidste afgørende midler. »Vi er meget stolte over, at det har kunnet lade sig gøre at gennemføre hele projektet for meget få økonomiske midler men med en masse positiv energi. Nu mangler vi bare lige det sidste, nemlig rent faktisk at bore derned og så undersøge, hvor meget vand, der var dernede,« fortæller han.

Verdens dårligste vand

Geologerne har travlt, for beboernes mangel på vand er større end nogensinde før. Antallet af turister på øerne vokser år for år, og turismen tiltrækker mange af Equadors indbyggere fra fastlandet, der håber på, at de kan tjene en ekstra skilling. I højsæsonen løber det totale antal beboere op på omkring 50.000.

Galapagos-øerne er berømte for deres enestående dyreliv, og derfor besøges de af et stigende antal turister, der sammen med den fastboende befolkning har brug for rent drikkevand. (Foto:Claus Brabrand)

»Equador er et fattigt land, og det er bedre at slå sig ned på øerne, fordi det er attraktivt økonomisk. Problemet er, at de mange turister og den fastboende befolkning tilsammen har brug for store mængder ferskvand, og det står i skærende kontrast til det faktum, at der ikke rigtigt er noget ferskvand på de her øer,« siger han.

Det vand, som beboerne har nu, er noget, de hiver op af nogle klippespalter. Men lige ved siden af klippespalterne bor der masser af mennesker, der har opstillet et væld af septitanke i området. Da der ikke er noget kloaksystem, får affald og afføring uden videre lov til at trænge ned i spalterne, hvor det forurener vandet, som derfor er fyldt med kolibakterier.

»Jeg har aldrig nogen sinde været et sted, hvor vandet er så dårligt. Så jeg håber virkelig på, at lerlaget viser sig at bugne af vand,« slutter Esben Auken.

Santa Cruz: Ørken og regnskov på samme tid

Det vand, som øens beboere har adgang til i dag, er meget sparsomt og stærkt forurenet grænsende til at være sundhedsskadeligt.

Santa Cruz er den næststørste af de berømte Galapagos-øer med et areal på 986 km², næstefter øen Isabela. Øens hovedstad er Puerto Ayora, som er den største by på øerne. På Santa Cruz er der ydermere nogle små landsbyer, hvis indbyggere arbejder med landbrug og kvægdrift. Selve øen er en vulkan, der sidst var i udbrud for halvanden million år siden. Som en følge af øens vulkanske fortid er øens landskab præget af to gigantiske huller, Media Luna og Los Gemelos, som er opstået ved et kollaps af et magmakammer.

Flyver man hen over øen, synes den splittet i to. Således er øens nordside tør og sandet som en ørken, fordi der ikke falder nogen regn i området. Sydsiden derimod er dækket af store skovområder. Det skyldes, at monsunvindene kommer fra sydøst og bærer masser af regn med sig. På den ene side af øen regner det, mens det på den anden side er knastørt.

Det lerlag, som forskerne har fundet dybt nede i øens undergrund, dækker en stor del af det område, hvor det regner. Da fladen er så stor, mener forskerne, at det holder på betydelige mængder af ferskvand.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk