Når overgreb på børn fotograferes eller filmes, og resultatet lægges op på internettet, er det i dag næsten umuligt at fjerne dem igen.
Billederne kan downloades og distribueres på nye webadresser, og kopier af billeder laves og spredes automatisk til forskellige steder på nettet.
Automatisk kopiering og spredning af filer foretagres af en række teknologier og tjenester, og formålet er at gøre kommunikation på nettet hurtigere og mere effektivt.
Til gengæld har dette bivirkninger. Billeder af overgreb kan blive liggende længe på nettet, selv om de er blevet slettet fra den oprindelige netside eller harddisk.
Højesteret i Norge har kaldt den manglende sletning af sådanne kopier for ‘en livsvarig krænkelse’ af de børn, det går ud over.
»Hvis en indsats skal virke, kræver det, at strategierne for retshåndhævelse skal være mindre ensidigt fokuseret på strafansvar.«
»Vi har stadig beslaglæggelser af computere med billeder af overgreb, og i dag inddrager dataudstyret, mens det, politiet i virkeligheden burde gøre er at inddrage selve filerne,« siger Inger Marie Sunde, som har skrevet sin doktorafhandling om juraen omkring beslaglæggelser af billeder af overgreb.
Bør sættes i gang snarest
Sunde har tidligere været førstestatsadvokat og leder af politiets IT-efterforskningscenter ved det norske politi for økonomisk kriminalitet, ØKOKRIM, hvor hun arbejdede meget med både billeder af overgreb og hackersager.
Hun har undersøgt, om straffelovens bestemmelser om inddragning kan bruges til at inddrage computerfiler – og om inddragningen kan gøres automatisk.
Hun konkluderer i sin afhandling, at der er hjemmel i de gældende regler for at kræve inddragning af computerfiler, og at denne praksis bør sættes i gang så hurtigt som muligt.
»Det bør gøres hurtigt for at lave et grundlag for den størst mulige database med ‘blacklistede’ filer,« skriver Sunde.
Ideen er at de kopier, der ligger ude på nettet på eksterne servere eller private computere, som er åbne for fildeling, kan opspores og slettes automatisk, så længe billederne er registreret som retsstridige.
Analyserne foretages allerede
KRIPOS-filteret er i dag Norges fremmeste værktøj i kampen mod billeder af overgreb på børn. Filteret blokerer netsider med ulovligt indhold, men går ikke specifikt efter filer.
Filteret opfanger for eksempel ikke overgrebsbilleder, som distribueres gennem fildeling mellem private computere.
Inger Marie Sunde understreger, at den ordning, hun foreslår, ikke vil føre til et øget behov for ressourcer. Sletningen af filerne baseres nemlig på analyser, som alligvel foretages under efterforskningen for at beregne lovbruddets omfang.
\ Fakta
Når sager, som omhandler overgrebsbilleder efterforskes, bliver alle filer med retsstridigt indhold listet op, dokumenteret og skrevet ind i en analyserapport.
Filer, som er ulovlige, kan gives en unik kode, som gør, at de kan opspores af computerprogrammer.
Hun forklarer, at det at spore filerne baseret på en unik kode, er en veludviklet teknologi, som er benyttet i mange år mod computervira.
»Det er muligt, at man bliver nødt til at lave tilpasninger, fordi billederne kan være større filer end computervira, men pointen er, at computerne kan genkende filerne,« siger hun.
Kan helt sikkert lade sig gøre
Kjell Jørgen Hole er professor ved Institutt for informatikk ved Universitetet i Bergen. Han synes, at Sundes ide lyder god og beskriver nutidens filtreringssystem, der blokerer internetsider med ulovlig krig, som en evig krig.
»I dag er der pornofiltre hos internetudbyderne, men de skal opdateres jævnligt med oplysninger fra politiet,« siger han,
Han forklarer, at sporing af filer ved hjælp af unikke koder er velkendt inden for IT-sikkerhed, og at det at lave programmer, som kan spore og slette kopier af overgrebsbilleder, helt sikkert kan lade sig gøre.
»Det er nok vigtigere at få afklaret det juridiske end det tekniske, for det er formentlig ikke vanskeligt at få et sådant system op at køre,« siger Kjell Jørgen Hole.
Et stigende problem
Ifølge Sunde er der ingen grund til at tro, at problemet med overgrebsbilleder på nettet bliver mindre.
»Jeg kan registrere nogle bekymrende tendenser, og det er tydeligt, at problemet er stigende til trods for alle de initiativer, som er sat i gang for at bekæmpe det.«
»Tilførslen af billeder er meget stor. Årsagerne er både veludviklede kommunikationsnetværk og god økonomi i Vesten,« siger Sunde.
Hun siger, at problemet ikke er, at overgrebsbilleder distribueres på en særligt sofistikeret måde, men at lovbruddene sker over landegrænser.
»Det er ligesom med sexturisme i den forstand, at man har at gøre med mange jurisdiktioner, og det er svært at placere ansvaret mellem politi i forskellige lande. Personlig strafforfølgelse er vanskeligt og meget ressourcekrævende i og med at lovbryderne ofte opererer i et andet land end det, de bor i,« siger Inger Marie Sunde.
Det er heller ikke fordi, det er svært at identificere, hvor overgrebsbillederne kommer fra, og så længe trafikdata gemmes, kan politiet opspore lovbryderne, siger Sunde. Problemet er politiets kapacitet.
»Men filerne må i alle tilfælde inddrages, så krænkelserne af de afbildede børn kan standses,« slutter hun.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
