I 1797 sad en frustreret komponist i Frankrig med et stykke kul og tværede en passage ud af sin egen opera.
Kritikerne mente, at operaen var for lang, så komponisten tog konsekvensen og slettede en af solosangene eller arierne, som de hedder.
Komponisten var italiener, hed Luigi Cherubini, og operaen var hans mesterværk, Médée. Operaen lever stadig og blev blandt andet opført i New York ved 200-året for dens premiere.
Men det, Cherubini troede, han slettede, er det lykkedes forskere ved Stanford University at genskabe cirka 215 år senere.
Forskerne brugte Stanford Universitys Linear Accelerator Center (SLAC), som er et højt avanceret røntgenapparat, til at afsløre de skjulte noder.
Røntgen skelner mellem grundstoffer
Grunden til, at forskerne kunne genskabe det originale stykke, var, at de med røntgen kunne skelne mellem grundstoffer.
\ Fakta
Luigi Cherubini (1760-1842) var en italiensk komponist og underviser bosat i Paris. Han begyndte at komponere som 9-årig. Kilde:Den Store Danske
Nodepapiret var en forproduceret slags, hvor linjerne var skrevet med en blæk med et højt indhold af zink, mens den blæk, Cherubini havde brugt til at skrive noderne med, var meget jernholdig. Kullaget, som han havde slettet hele arien med, bestod mest af kulstof, altså carbon.
I SLAC accelereres elektroner ved hjælp af lys så højt op i fart, at de begynder at udsende et lille røntgenlys. Det lys kan forskerne forstærke, og ud fra det se, hvilket metal der udsender hvilket lys.
Det tog cirka otte timer at skanne hver side af manuskriptet. Det eneste problem, forskerne havde, var, at SLAC også gjorde papiret gennemsigtigt, så linjerne på begge sider var synlige.
Men de var i stand til at skelne dem fra hinanden. Dermed genskabte de en del af en opera, der ikke har været spillet i over 200 år.
I den LiveScience-producerede video herover, kan du se forskernes opera-røntgenbilleder og høre resultatet.






























