Danmark er et af de lande i verden, der cykler mest, og hver dag fyldes de danske cykelstier med tusindvis af cyklister.
Nu har et hold forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Københavns Universitet kortlagt, hvordan cykeltrafikken ser ud i Københavnsområdet og i det østlige Sjælland.
Det sker som en del af et igangværende projekt, der skal undersøge, hvad der får cyklister til at tage bestemte ruter.
»Vi er midt i et projekt, som går ud på at modellere rutevalg for cyklister. Det her er så et billede, som indgår i projektet, og det ser så fedt ud, at det ville vi gerne dele,« fortæller økonom og ph.d i matematik Mogens Fosgerau, der er en del af projektet.
Kortet viser ganske enkelt de ruter, som cyklister benytter i Københavnsområdet. Jo lysere, stregen på kortet er, jo mere cykeltrafik er der.
Bag projektetet står også tre andre trafikforskere ved DTU, hhv. post.doc Mads Paulsen, lektor Thomas Kjær Rasmussen og ph.d.-studerende Mirosława Łukawska.
Data fra cykelhjelme-firma
Kortlægningen bygger på data fra firmaet Hövding, der står bag de velkendte cykelhjelme, som spændes rundt om halsen og udløser en airbag ved styrt eller lignende.
Som Hövding-ejer kan man hente en tilhørende app til mobilen, som, hvis man som bruger siger ja til det, kan logge ens daglige cykelture. Når brugeren har givet tilladelse, foregår dataopsamlingen automatisk i baggrunden.
Ud fra den data, som herefter er blevet 'sløret', så den ikke spore tilbage til enkeltpersoner, har forskerne så kunnet skabe kortet, forklarer Mogens Fosgerau.
»Det er totalt anonymt. Vi har ikke mulighed for at spore tilbage til bestemte cyklister eller start- og slutpunkt, men vi kan se, at cyklisten har bevæget sig ad en bestemt rute undervejs,« fortæller han.
»Jeg tror, vi har data fra tæt på 300.000 cykelture.«
Skal give viden om cykelinfrastruktur
Konkret går forskernes projekt ud på at lave modeller over, hvilken rute cyklister vælger, og her måle betydningen af forskellige typer af infrastrukturer.
»Så hvis en kilometer almindelig vej ses som en bestemt belastning for en cyklist, hvad vil så gøre for valget af rute, hvis der pludselig kommer grønne områder eller supercykelstier?« siger Mogens Fosgerau.
Det skal i sidste ende være med til at svare på spørgsmålet om, hvordan forbedringer af cykelinfrastruktur kan være med til at forbedre cyklisme, forklarer han.
De foreløbige resultater viser klare effekter - blandt andet af cykelstier. Dog er det endnu for tidligt at sige noget konkret eller give nogle tal på effekterne, idet projektet stadig er under udarbejdelse, oplyser Mogens Fosgerau.
Ifølge trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, der har kastet et blik på kortet, kan det være oplagt at bruge denne type data til at undersøge virkningen af cykelinfrastruktur.
»Det er interessant at få mere viden om, hvad der i grunden sker, når der for eksempel kommer flere supercykelstier til, og på den måde er der masser af muligheder med den her type projekt,« siger Harry Lahrmann.
\ Er Hövding-data repræsentativ?
Det er et helt relevant spørgsmål. Og ikke så let at svare på, lyder det fra Mogens Fosgerau:
»Det er en dyr hjelm med specielle karakteristika, hvilket taler imod, at data skulle være repræsentative for populationen af danske cyklister. Vi har ingen mulighed for at identificere personer, så vi kan korrigere for bopæl eller indkomst, så der er ikke så meget, vi kan stille op med det.«
»Til gengæld har data nogle meget store kvaliteter. Det er et meget stort datasæt med observationer af almindelig hverdagstrafik. Vi er først og fremmest interesserede i at data er repræsentative for hvilke ruter, som hverdagscyklister vælger. Her er repræsentativitetsproblemet formentlig mindre.«
»Vores høvdingdata her er det bedste vi har. Så vi kan ikke vurdere repræsentativiteten ved at sammenligne med noget bedre.«
Førhen ville man måske lave denne type datasæt ved at lave optællinger på gaden - for eksempel i form af slanger i asfalten, som så manuelt tæller antallet af cyklister, der ruller over slangen.
Ikke blot er den måde at lave optællinger ofte lettere bøvlet. Den er også tidskrævende og koster flere penge.
Når man derfor gør det på den her måde, som Mogens Fosgerau og hans kollegaer gør, er der »store muligheder i det«, forklarer Harry Lahrmann.
GPS-data kan nemlig give et billede over hele ruter og dermed et mere komplekst og fyldestgørende overblik, end det har været muligt førhen.
»Det, man bare skal være sikker på, er, at det jo ikke er alle, der har en Hövding, så man skal jo overveje, om dataen er repræsentativt for alle cyklisterne i København,« siger han.
»Men det er da spændende at have sådan nogle data.«
Vigtigt for den grønne omstilling
Og hvad skal man så bruge viden om cykelinfrastruktur til?
Ifølge Mogens Fosgerau skal det ses i et større perspektiv om den grønne omstilling og cyklismens rolle heri.
»Her er det jo vigtigt at vide, hvor meget det egentligt betyder, hvis man laver ændringer i infrastruktur og kigger på, hvilken infrastruktur der er god til at få folk til at cykle,« forklarer Mogens Fosgerau.
Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er enig. Det er »i høj grad« vigtigt at vide noget om cykelinfrastruktur, når det kommer til grøn omstilling og cyklisme.
»Folketinget har givet flere milliarder til at fremme cyklisme, og pengene er blevet delt ud over en lang årrække, så det er ekstremt vigtigt at finde ud af, om infrastrukturen virker, og hvor det virker henne,« siger han.
