Se de vilde nærbilleder: Mærkelige trompetdyr, æggestokke og en fluorescerende skildpadde
Nikon Small World-konkurrencen, der i år afholdes for 45. gang, har netop fundet en vinder.
Nikon_small_World_foto_konkurrence

Vinderbilledet af det lille skildpaddefoster. (Foto: Teresa Zgoda og Teresa Kugler)

Vinderbilledet af det lille skildpaddefoster. (Foto: Teresa Zgoda og Teresa Kugler)

Det er ikke så lidt, man kan få indblik i, når man ser på de mange, smukke billeder fra dette års Small World-fotokonkurrence. 

Ved første øjekast kan det næsten være svært at se, hvad man egentlig kigger på. Men når øjet vænner sig til, at billederne er taget så tæt på, som de er, og under en lup, giver det gradvist mere mening. 

De mange forskellige motiver spænder vidt og dækker for eksempel over et skildpaddefoster, lys fanget i en frossen vanddråbe og mitose, som er når en celle deler sig i to. 

Førstepladsen gik til billedet af en lille skildpadde, som endnu var i fosterstadiet. Se billedet i toppen af artiklen.

Mikroskopbilleder i hundredevis af lag

Den lille skildpadde, som blot målte tre centimeter i længden, blev fotograferet af Teresa Zgoda og Teresa Kugler. Begge kvinder arbejder med og er specialiserede inden for brugen af mikroskoper. 

Den pink farve på skildpadden markerer det lille forsters stadigt voksende skelet, mens den blå og grønne farve viser tekstur og mønster på huden og skjoldet. 

For at få de spektakulære farver frem, brugte de to vinderfotografer fluorescerende stoffer i kombination med billeder taget af en bestemt type mikroskop.

Faktisk tog de hundredevis af billeder af det lille foster, som de lagde ovenpå hinanden for at skabe den vilde effekt. 

Juryen gennemgik over 2.000 billeder

I år udvalgte juryen hele 86 forskellige mikrobilleder, hvoraf de allerbedste modtager priser.

Forskere og kunstnere fra næsten 100 forskellige lande havde indsendt deres bud på det smukkeste mikrobillede, og i alt gennemgik juryen over 2.000 billeder. 

I galleriet herunder kan du se de øvrige billeder fra konkurrencens top 10:

Nikon_small_World_foto_konkurrence

2. pladsen i konkurrencen gik til dette billede af tre eksemplarer af den encellede organisme kaldet Stentor - eller i daglig tale et trompetdyr. (Foto: Dr. Igor Siwanowicz)

Nikon_konkurrence_small_world

3. pladsen gik til endnu et billede af et dyrefoster. Her er det et billede af et alligatorfoster. Her kan man både se fosterets skelet, som er ved at blive dannet, men også dets nervebaner. (Foto: Daniel Smith Paredes, og Dr. Bhart-Anjan S. Bhulla)

Nikon_small_World_foto_konkurrence

4. pladsen gik til billedet her, som er af en hanmyg, der har buskede følehorn. (Foto: Jan Rosenboom)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

5. pladsen gik til dette billede af et snefnug (Foto: Caleb Foster)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

6. pladsen gik til den lille, hvide edderkop, og man har zoomet ind på dens hvide, tydelige hår i ansigtet. (Foto: Javier Rupérez)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

7. pladsen gik til billedet her af en kinesisk nellikes støvdragere. (Foto: Dr. Guillermo López López)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

8. pladsen gik til dette billede af lys, som er 'fanget' gennem en frossen vanddråbe. (Foto: Garzon Christian)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

9. Pladsen gik til dette billede af en tulipanknop, som fotografen har skåret midtover, hvorved den har fået det rene snit på overfladen. (Foto: Andrei Savitsky)

Small_world_foto_konkurrence_nikon

10. pladsen gik til billedet af to celler, som er i gang med at dele sig og blive til fire. (Foto: Jason M. Kirk)

Vil du se mere?

Hvis du vil se flere af de billeder, som er blevet udvalgt i konkurrencen, kan du klikke her

Du kan også se sidste års mikrobilleder, hvis du ikke har fået nok at den mikroskopiske, forunderlige verden.

LÆS OGSÅ: Her er dyret med verdens mærkeligste øjne

LÆS OGSÅ: Mød ‘The Blob’: Den usædvanlige, slimede organisme, der kan hele sig selv - og har 720 køn

LÆS OGSÅ: Hvad er dette?! Læsere har fundet 5 seje småkravl lige uden for hoveddøren

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.