Kamera skød perfekt billede og smeltede derefter under SpaceX-opsendelse
nasa spacex kamera bill ingalls

Fotografens ene kamera var hårdt medtaget efter opsendelsen af to raketter fra SpaceX. (Foto: Bill Ingalls / NASA)

Fotografens ene kamera var hårdt medtaget efter opsendelsen af to raketter fra SpaceX. (Foto: Bill Ingalls / NASA)

Kilde: 
25 maj 2018

Et kamera måtte for nylig lide smeltedøden under en raketopsendelse.

Efter fotografen Bill Ingalls 22. maj skulle fotografere opsendelsen af to rumfartøjer fra SpaceX Falcon 9-raketten fra Vendenberg Air Force Base i Californien, var han et kamera fattigere.

Det skriver Quartz.

Fotografen havde placeret flere Canon DSLR-kameraer rundt om opsendelses-platformen og var klar til at knipse.

Men da han efter opsendelsen ville hente det ene kamera, der var placeret lidt oppe ad en skrænt, fandt han det i en ilde tilredt, smeltet tilstand.

kamera smeltet spacex

Kameraet nåede blandt andet at knipse dette pletskud af opsendelsen, før det blev ristet. (Foto: Bill Ingalls / NASA)

Opsendelsen gik helt som planlagt, og det ristede kamera havde ikke været for tæt på raketten, som man måske kunne tro.

»Det var resultatet af en lille brand, som ikke er uhørt for raketopsendelser, og som blev slukket af en brandmand, omend først efter mit kamera blev stegt,« skriver Bill Ingalls på sin Facebookside.

Flere af de andre kameraer var faktisk placeret endnu tættere på opsendelsen, men tog ingen skade.

Selvom det smeltede kamera ikke stod til at redde efter branden, havde det ifølge Bill Ingall’s Facebookside nået at skyde seks billeder, som lå på kameraets hukommelseskort, der ikke døde i branden.

nasa spacex kamera bill ingalls

Branden, som kort kort tid efter blev enden på kameraets liv, nåede det også at fotografere. (Foto: Bill Ingalls / NASA)

På Flickr kan du se de øvrige af Bill Ingalls billeder fra opsendelsen, som blev skudt af de intakte kameraer.

Og NASA har sammensat en GIF ud fra kameraets sidste billeder:

naa

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.