Et vildt døgn i rumfarten: Rekorder, rum-begravelser og dyrkning af kosmiske tomater
Med over 100 opsendelser om året sker der hele tiden noget i rummet, men det seneste døgn har været ekstra travlt.
Falcon 9 NASA satellit SpaceX Kennedy Space Center

Den Falcon 9-raket, der blev opsendt 4. december, satte rekord ved at bære på 64 satellitter, der altså nåede rummet samtidig. (Foto: Kennedy Space Center/NASA)

De seneste 24 timer har været pakket med begivenheder inden for rumfarten, og det næste døgn bliver også ret spændende - ikke mindst i et dansk perspektiv.

  • En NASA-rumsonde er nået frem til asteroiden Bennu, som den skal i gang med at kortlægge
  • Nye besætningsmedlemmer er fløjet op til den internationale rumstation, ISS
  • En SpaceX Falcon 9-raket har sendt aske fra 100 afdøde mennesker i kredsløb om Jorden
  • Og så har det tyske center for fly- og rumfart, DLR, sendt en drivhus-satellit af sted, der skal forsøge at dyrke tomater i rummet
  • Sidst, men ikke mindst, er Aarhus Universitet også - med en dags udskydelse - snart på vej mod rummet, når satelliten Delphini-1 bliver opsendt til ISS.

Indsamling af 4,6 mia. år gammelt støv fra Bennu

NASA annoncerede 3. december, at rumsonden OSIRIS-Rex er nået frem til asteroiden Bennu. 

De næste 500 dage skal den gennemføre en grundig kortlægning af asteroiden, der kun måler lidt over 500 meter i diameter.

OSIRIS-Rex flyver i en lav højde på bare 8 kilometer over Bennu og sender nærbilleder tilbage til Jorden. De første billeder er taget.

Der foregår ingen geologiske processer på asteroiden, så sten og støv vil være næsten uændret siden Solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden. Håbet er derfor, at OSIRIS-Rex også kommer til at bringe materiale med tilbage til Jorden. 

Indsamlingen begynder i 2020, og prøverne når forhåbentlig hjem i år 2023.

Kan man dyrke tomater i rummet?

Projektet Eu:CROPIS skal teste, om det i fremtiden vil være muligt at dyrke tomater på henholdsvis Mars og Månen.

Det tyske center for fly- og rumfart, DLR, der står bag, meddeler nu, at opsendelsen af Eu:CROPIS-satellitten er gennemført med succes 3. december fra Vandenberg Air Force Base i Californien. 

Eu:CROPIS er en drivhus-satellit på 250 kg, der kan efterligne forskellige klimaer.

Tanken er at finde ud af, om et drivhus, der udsættes for kosmisk stråling og tyngdekraft, som er anderledes end den, vi kender på Jorden, alligevel kan simulere et klima, der skaber grobund for tomatplanter - altså, om man kan sende et drivhus til eksempelvis en månebase og dyrke grøntsager i det.

Drivhuset bruger LED-lys i stedet for sollys, og næringsstoffer kommer fra syntetisk urin og algen Euglena. 

måne mars base eu:cropis NASA DLR

Det vil få stor betydning for fremtidsudsigterne i rummet, hvis det viser sig, at man kan dyrke friske fødevarer på en Måne- eller Marsbase. (Foto: DLR)

Satellitten skal gå i kredsløb 600 kilometer over Jorden, hvor den skal hænge i to år og på skift efterligne tyngdekraften på Mars og Månen.

Danmark er også med til at dyrke tomater i rummet - rumteknologifirmaet Terma har nemlig leveret strømforsyningen til Eu:CROPIS.

Rekord-opsendelse fragter menneske-aske

Drivhus-satellitten blev i øvrigt opsendt med en SpaceX Falcon 9-raket, der satte flere rekorder med missionen SSO-A (SmallSat Express). Der var nemlig tale om den til dato mest omfattende 'samkørsel' til rummet.

Med i lasten havde man nemlig 64 satellitter - det største antal, der nogensinde er opsendt samtidig - som 34 kunder fra 17 forskellige lande har betalt SpaceX for at fragte. 

En af dem er startup-virksomheden Elysium Space, der tilbyder en form for begravelser i rummet. For 2.500 dollars kan asken fra ens afdøde sendes i kredsløb om Jorden, og Falcon medbragte de jordiske rester fra de første 100 mennesker, der nu har fundet deres sidste hvilested mellem stjernerne.

Astronauter er ankommet til ISS

På den internationale rumstation, ISS, går hverdagen sin gang, og det betyder også, at et vagtskifte er undervejs.

I oktober var to nye besætningsmedlemmer på vej til til ISS i en russisk Soyuz-raket, men de var imidlertid nødt til at nødlande. Siden har det russiske rumagentur, Roskosmos, fundet fejlen, der var skyld i nødlandingen.

1 af de 4 hjælperaketter blev ikke frigjort korrekt i en højde på 50 kilometer, så hjælperaketten kom til at kollidere med selve Soyuz-raketten.

Fejlen er rettet, og 3. december er en russer, en amerikaner og en canadier blevet opsendt.

Når udskiftningen af besætningsmedlemmer er gennemført, kan den nuværende besætning rejse hjem. Det bliver efter planen senere i december.

Det aarhusianske rumprogram skydes i gang

5. december klokken 19.18 (dansk tid) skulle Delphini-1, Aarhus Universitets første satellit, efter planen blive opsendt til ISS fra rumbasen Kennedy Space Center. 

Studerende, der har samlet og afprøvet satellitten, samt undervisere og medarbejdere fra universitetet, er rejst til Florida for at se med, når det sker.

Delphini-1 er en 'cubesat', altså, en minisatellit, der kun måler 10 x 10 x 10 cm og vejer omkring 1 kilo.

Den første satellit er et pilotprojekt, der skal gøre de studerende klogere på det at bygge, drive og kommunikere med satellitter. Delphini-1 følges og styres således fra kontrolrummet på Institut for Fysik og Astronomi af de samme studerende, der har bygget den.

Satellitten skal, sammen med fragtrumskibet Dragon, sendes op med en Falcon-9 raket fra firmaet SpaceX. Det bliver altså den anden opsendelse fra SpaceX på en uge - faktisk er der kun 48 timer imellem de to Falcon 9-missioner, og det er også en rekord.

Delphini-1 sendes først til den europæiske rumstation, ISS, og herfra bliver den så sendt ud i sin egen bane fra ISS i januar.

Hvis man har lyst til at følge med i opsendelsen onsdag 5. december, holder universitetet et åbent arrangement i Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus. Dørene åbner klokken 18.00.

Med i Falcon 9-rakettens last er også instrumentet GEDI, der skal monteres på ISS og derfra opmåle Jordens skove og biomasse. Danmarks Tekniske Universitet har bidraget til GEDI med tre stjernekameraer, der sikrer, at instrumentet altid peger i den rigtige retning.

»Det er en gigantisk opmålingsopgave, vi går i gang med. Hele verdens biomasse vil blive opmålt, så man i princippet kan se, hvor hurtigt det enkelte træ vokser,« fortæller professor John Leif Jørgensen fra DTU Space i en pressemeddelelse.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.