Estimat: Så meget CO2 udledte deltagere for at komme til COP24
Videnskab.dk har lavet grove beregninger af, hvor meget CO2 der blev udledt på at fragte deltagere med fly til og fra klimatopmøde i Polen.
CO2-udledning, fly, klima, COP24

7.800 delegerede fra 196 lande tog rejsen til Polen, da verdens regeringer for nylig mødtes - for at finde ud af, hvordan verden udleder mindre CO2 for at bremse klimaproblemer. (Foto: Shutterstock)

7.800 delegerede fra 196 lande tog rejsen til Polen, da verdens regeringer for nylig mødtes - for at finde ud af, hvordan verden udleder mindre CO2 for at bremse klimaproblemer. (Foto: Shutterstock)

Vi bringer i dag artiklen Topmøder CO2-sviner: Kan man ikke mødes på nettet i stedet for at flyve langt? Den ser nærmere på, hvad der skal til, før et møde kan afholdes online.

I den forbindelse skulle vi bruge et mål for, hvor meget CO2 man kan spare på flytrafik ved at hoppe på nettet i stedet. Ikke som et præcist mål, men for at få en ide om, hvilke mængder vi taler om.

Hvad er et ton CO2?

Det lidt luftige begreb ”et ton CO2” betyder mere konkret, at du kan fylde et værelse helt op med CO2, hvis værelset er 8 meter langt, 8 meter bredt og 8,4 meter højt.

Du kan altså fylde 15.000 af den slags værelser med CO2 udledt fra fly til og fra COP24 ifølge Videnskab.dk's beregninger.

Det skal kraftigt understreges, at tallene IKKE er videnskab og ikke stammer direkte fra forskning. Af tidsmæssige hensyn er regnestykkerne gjort meget simple, der giver et groft estimat.

Estimatet stemmer ser dog ud til at stemme nogenlunde overens med FN's egne udregninger fra tidligere COP-møder.

Resultaterne for de enkelte lande kan du se i figurerne herunder. Få en mere detaljeret beskrivelse af, hvad vi har gjort, under figurerne.

15.000 tons CO2 brugt på flyture

Sammenlagt når vi frem til, at der er udledt klimagasser svarende til cirka 15.000 tons CO2 på at fragte mennesker med fly til og fra COP24.

Det svarer til den årlige udledning fra 1000 danske husstande, hvis man medregner alle faktorer som strøm, varme, indkøb, flyrejser, bilkørsel, madspild og andre typer klimaaftryk.

Den anslåede udledning virker rimelig, hvis man sammenligner med, at den samlede CO2-udledning for COP15 i København i 2009 blev opgivet at være godt 26.000 tons, inklusive flyrejser.

Herunder kan du se, hvordan CO2-udledningen fordeler sig på de enkelte lande, samt hvor mange delegerede de har opgivet at have sendt til Polen. Det spiller naturligvis ind på, hvor meget CO2 der er udledt.

Lande med hovedstæder inden for en radius af 300 km fra Katowice er holdt ude af regnskabet.

Udledningen set på et verdenskort

På et verdenskort fordeler CO-udledningen på flytransport til COP24 sig sådan her (af tekniske årsager er landene opgivet med deres engelske navne):

Samme tal vist på en anden måde:

Her er, hvad vi gjorde

Vi fandt antallet af deltagere på COP: 13.898. Af dem er 7.868 registreret ved navne og dermed til at spore oprindelsen af.

Vi målte afstanden i fugleflugt fra deres hjemlands hovedstad til Katowice i Polen, hvor COP24 fandt sted.

CO2-udledning og andre klimagas-udledninger (kaldet 'Radiative forcing') for en flyrejsende er blevet skønnet ud fra typiske værdier for udledning pr. person-kilometer på en direkte rejse på økonomi-klasse uden skift fra hovedstaden i det pågældende land til Katowice.

Til det arbejde har vi fået hjælp af seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fra tænketanken Concito.

Værdierne bygger ifølge Concito på omkring 20 rejseeksempler, beregnet med fem forskellige flyberegnere, herunder www.atmosfair.de, som skulle være én af de bedst dokumenterede beregnere. Det bygger samtidig på en forsimpling af forskning (Fahey & Lee 2016).

CO2-udledningen er opgjort pr. personkilometer i tre kategorier for afstand. Højeste værdi for kortere ture (300-1500 km), laveste værdi for mellemdistancer (1500-4000 km) og lidt højere værdi for lange ture (over 4000 km).

Regnestykkerne bygger på gennemsnit og generaliseringer på tværs af et væld af detaljer for hver enkelt flytur. Herunder flytype, antal passagerer pr. fly, trængsel i luftrum, og om hver eneste delegeret reelt har rejst med fly fra sit hjemland eller ej.

De omfatter kun fly, medregner ikke eventuelle skift undervejs og inkluderer altså ingen drivhusgasudledninger til andre typer transport eller til andre formål under COP24.

Betragt tallene som afrundede og vejledende frem for præcise.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk