Der er en risiko på 1 ud af 7.299 for, at Jorden bliver ramt af denne asteroide i september
Kilde: 
11 juni 2019

Det vil ske 1 ud af 7.299 gange. Det er ifølge de nyeste udregninger risikoen for, at Jorden får besøg af asteroiden ‘2006 QV89’ dette efterår.

Asteroiden forventes at drive forbi Jorden 9. september 2019, og den er ifølge LiveScience højt på Det Europæiske Rumagenturs (ESA) liste over rumobjekter, der kan kollidere med Jorden.

Listen, der ligger frit tilgængeligt på nettet, blev senest blev opdateret i dag (11. juni 2019), og den har listet ‘2006 QV89’ som nummer 4 på en liste af 869 objekter, der kan ramme Jorden.

‘2006 QV89’ er det objekt, der tidligst risikerer at kollidere med Jorden. Nummer et på listen er asteroiden ‘2010 RF12’, der ifølge ESA har en risiko på 1 ud af 16 for at ramme Jorden - det bliver dog først i 2095.

LÆS OGSÅ: Ødelæggelser som 1.000 atombomber: Det ville ske, hvis en asteroide ramte Jorden

‘2006 QV89’ måler 40 meter i diameter, hvilket svarer til længden på to bowlingbaner. Til sammenligning var asteroiden, der ramte Jorden for 66 millioner år siden og udryddet dinosaurne, 10 kilometer i diameter.

Ifølge ESA’s målinger af '2006 QV89'-asteroiden er det klart mest sandsynlige scenarie, at asteroiden suser forbi Jorden i sikker afstand på omtrent 6,7 millioner kilometer. Til sammenligning er Månen cirka 384.400 kilometer væk.

Risikoen for et nedslag er så lille, at '2006 QV89'-asteroiden end ikke er på ESA's prioritetsliste, selvom den formelt set betragtes som et risiko-objekt.

Men der er altså stadig en risiko på 1 ud af 7.299 eller omtrent 0,01 procent for, at asteroiden vil ramme Jorden.

I 2013 eksploderede en komet på 17 meter i diameter i atmosfæren over den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene.

Eksplosionen var kraftig nok til at knuse ruder i hele byen, og lyset fra eksplosionen gav mindst 25 russere solskoldninger.

LÆS OGSÅ: NASA simulerer: Hvad gør vi, hvis en kæmpe asteroide har kurs mod Jorden?

LÆS OGSÅ: Fredag 13. april 2029: Kæmpe asteroide suser tæt forbi Jorden om 10 år

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.