Kan ti blomster vokse sammen til en?
En 8. klasse har sendt fotografier af en stor blomst, der består af flere sammenvoksede blomster. Vi søger svar på, hvad det skyldes.

8.b på Hindsholmskolen i Dalby har sendt os dette foto af en meget mærkværdig bellis, hvor stænglerne er vokset sammen. Vi finder en forklaring. (Privatfoto: Lars Philip)

8.b på Hindsholmskolen i Dalby har sendt os dette foto af en meget mærkværdig bellis, hvor stænglerne er vokset sammen. Vi finder en forklaring. (Privatfoto: Lars Philip)

 

Nogle gange falder man over ting i naturen, der bare ikke er normale. Der bliver indimellem født kalve med to hoveder og elefanter uden snabler.

I 8.b på Hindsholmskolen i Dalby har sådan en af naturens overraskelser skabt opsigt og spørgsmål. Derfor har de kontaktet Spørg Videnskaben.

»Vi er en flok 8. klasser, som har undret os meget over udseendet af en bellis, som Louise fandt i sin have forleden.«

»Da vi har snakket en del om genetik og mutationer, vil vi høre, om denne plante kan være en muteret plante, da den jo ser ret speciel ud. Kan der eventuelt være en anden naturlig forklaring,« spørger klassens lærer, Lars Philip.

Med spørgsmålet sender han et billede af den mystiske plante, som har op imod 10 sammenvoksede stængler.

Skyldes en udviklingsforstyrrelse

På Biologisk Institut ved Aarhus Universitet sidder en ekspert, der kan hjælpe med et svar.

Mats Gustafsson forsker i taxonomiske revisioner – altså hvordan man skal inddele blomster i forskellige familier. Og han mener ikke, at Louise har fundet en helt ny blomsterart.

»Det er en blomst med en udviklingsforstyrrelse, man kalder fasciation,« fortæller Mats Gustafsson.

Skyldes sandsynligvis virus

Udviklingsforstyrrelsen fasciation – eller ’bånddannelse’, som den også kaldes – er faktisk temmelig almindelig blandt kurveplanter, som bellis tilhører

»Nogle gange går det galt, og så opstår de her blomster, hvor flere blomster er vokset sammen,« siger Mats Gustafsson.

Han fortæller, at det opsigtsvækkende fænomen kan skyldes flere forskellige ting.

»Det kan skyldes en mutation. Men jeg mener, det er mere sandsynligt, at det skyldes en ekstern faktor. For eksempel et virus,« siger Mats Gustafsson.

Ellers kan fasciation skyldes svamp, frost eller bakterier, der ’forvirrer’ planten på et tidligt tidspunkt i dens udvikling. Under alle omstændigheder er det ikke noget, der smitter mellem planter.

Sjældent at bellis får fasciation

Et eksempel på fasciation hos asparges. (Foto: University of Minnesota)

Men selvom fænomenet er kendt, er Louises fund alligevel lidt sjældent.

»Jeg har ikke set det hos bellis før. Men jeg har set det hos smalbladet høgeurt, der også er en blomst i kurvefamilien.«

»Der er det faktisk rimelig almindeligt. Jeg vil skyde på, at det sker for én ud af 1000 smalbladede høgeurter,« siger Mats Gustafsson.

Men med bellis er det altså langt mere sjældent.

»Vi har jo alle set græsplæner med hundredvis af bellis, og der er jeg aldrig støt på en blomst med fasciation,« fortæller Mats Gustafsson.

 

Gåde hvorfor kurveblomster er udsatte

Man ved ikke helt, hvorfor netop kurveblomster har tendens til at vokse sammen på den forunderlige måde. Men Mats Gustafsson har et bud.

»Man kan forestille sig, at kurveblomster er særligt disponerede, fordi de har en meget kompakt blomsterstand,« vurderer Mats Gustafsson.

Der er tale om en blomsterstand, som i virkeligheden består af en masse små blomster.

»En bellis har 50 små blomster i sin kurv. Når der er så mange, er der større sandsynlighed for, at blomsten går amok,« vurderer Mats Gustafsson.

 

Tak til 8. klasse

Spørg Videnskaben takker 8.b på Hindsholmskolen for at sende os det interessante fotografi. Og vi takker Mats Gustafsson for, at han hjalp med at finde et godt svar på mysteriet.

Hvis du også går og spekulerer på et eller andet, som videnskaben kan have et svar på, kan du sende en mail til redaktionen@videnskab.dk.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk