Hvorfor gaber vi egentlig?
Det spørgsmål har søstrene Clara (9 år) og Ester (7 år) fra Roskilde stillet Videnskab.dk.
Vi forbinder gaben med søvn, så det er nærliggende for Videnskab.dk at sende spørgsmålet videre til overlæge Poul Jennum ved Glostrup Hospitals Center for Søvnmedicin.
»Hvis man vil genere en søvnforsker, så skal man bare spørge ham om, hvorfor vi gaber, for vi ved det grundlæggende ikke,« fortæller Poul Jennum.
»Men lad mig først slå fast, at man ikke gaber, når man sover. Så på den måde har gab ikke noget med søvn at gøre. Vi gaber, når vi er trætte og døsige,« siger han.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Forskellige forklaringer på gabet
Der er forskellige måder at anskue og forklare gab på.
På den ene side er gab en kompleks refleks, der både har med vågenhed kontra træthed at gøre, og som er en strække-refleks.
»Når vi ikke har bevæget vores ben et stykke tid, så får vi lyst til at strække dem. Det samme sker med ansigtsmusklerne, dem vil vi også strække efter en længere uvirksom periode. Det sker, når vi gaber, så strækker vi blandet andet kæbemusklerne,« forklarer Poul Jennum.
Gab udløser dopamin i hjernen
En anden måde at anskue gab på er ved at se nærmere på, hvad der sker i hjernen, når vi gaber.
Her fortæller Poul Jennum, at gab giver følelsen af velvære. Det er, fordi gabet og strækket udløser dopamin, som populært sagt er hjernens velværestof.
\ Gaben kan også signalere stress
Gaben er ikke nødvendigvis kun et tegn på træthed. Hos mange dyr bliver gabene hyppigere i forbindelse med stress og uro. Aber gaber eksempelvis oftere efter aggressive møder, mens lemurer kan begynde at gabe efter alarmkald eller angreb fra rovdyr. Hos mennesker er det blandt andet set op til stressende begivenheder.
Mens faren står på, kan gaben dog være undertrykt og først tage til bagefter.
Et gab kan derfor fortælle flokkens øvrige medlemmer, at et individ er stresset, træt eller mindre opmærksomt. Forsøg med mennesker tyder ligefrem på, at synet af et gab kan gøre os bedre til at opdage mulige trusler.
Det betyder ikke nødvendigvis, at dyret gaber for at sende en besked. Men andre i flokken kan muligvis aflæse gabet og reagere ved selv at blive mere årvågne.
Dopaminen spiller en vigtig rolle i en sygdom som Parkinson, hvor den del af hjernen nedbrydes, som producerer dopamin.
Manglen på dopamin får parkinsonpatienter til blandet andet at ryste ubehersket, men de holder også op med at gabe.
»Gabet påvirker mange forskellige dele af hjernen, og ligesom smil og surhed så smitter gab også - men heller ikke her ved vi præcist hvorfor. Det har sikkert haft en vigtig social funktion gennem menneskets udvikling,« siger Poul Jennum.
\ Ikke kun mennesker smittes af gab
Smitsom gaben er kun blevet dokumenteret hos meget sociale arter, blandt andet mennesker, hunde, chimpanser og løver. Den udløses, når et individ ser eller hører et andet gabe, men nogle er langt mere modtagelige end andre.
Forskerne ved endnu ikke præcis, hvorfor gaben smitter. En teori er, at det hjælper gruppens medlemmer med at synkronisere deres adfærd, for eksempel når de skifter mellem hvile og aktivitet.
En anden teori er, at smitsom gaben øger gruppens årvågenhed. Hvis et gab signalerer, at ét individ er mindre opmærksomt, kan det få de andre til at skærpe opmærksomheden. Når gaben breder sig, kan hele gruppen dermed blive mere beredt på mulige farer.
Kilde: Science
Sluttelig mener man, at gabet øger blodgennemstrømningen af hjernestammen. Og derved giver det mere energi til den del af hjernen, oplyser Poul Jennum.
Vi takker Poul Jennum for svaret og sender fluks et par 'gabeskønne' t-shirts til Clara og Ester, fordi de deltae deres undren med os.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
