Hvorfor er homoseksuelle vilde med Melodi Grand Prix?
Det virker, som om Melodi Grand Prix vækker ekstra meget begejstring blandt homo- og transseksuelle. Hvorfor er det sådan?

En forventet yndling i årets internationale Melodi Grand Prix, østrigske Conchita Wurst, der uden sit drag-outfit nyder det borgerlige navn Thomas Neuwirth. Ifølge den danske grandprix-fanklub bliver han formentlig det største hit blandt homoseksuelle, når Eurovision for alvor går i gang i København. (Foto: Ailura)

 

Du har formentlig lagt mærke til, at nogle mandlige fans af Melodi Grand Prix virker en smule mere feminine end den gennemsnitlige mand, når de udtaler sig på tv: Tøjet er lidt pænere, håret er sat i en perfekt frisure, og det virker næsten, som om S’erne også bliver stemt lidt ekstra, når de taler.

På scenen kan man også fornemme, at visse sangere nok er homoseksuelle eller tilhører en seksuel minoritet.

Kan du for eksempel huske:

  • Tomas Thordarson, vinderen af dansk Melodi Grand Prix i 2004 med sangen Sig det' løgn, der samme år blev nomineret af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske til prisen for årets homo?
     
  • Eller DQ – alias Peter Andersen – der i 2007 vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen Drama Queen, som han optrådte med, klædt ud som drag?
     
  • Eller hvad med Dana International, som med sangen Diva i 1998 vandt det internationale Melodi Grand Prix som den første transseksuelle sanger nogensinde?

Homoseksualitet - hvorfor lige i forbindelse med Melodi Grand Prix?

Homoseksualitet eksisterer i alle samfundslag og i alle dele af underholdningsindustrien. Hvorfor er det så lige, at det virker, som om visse homoseksuelle i særlig åbenlys grad har kastet deres kærlighed på Melodi Grand Prix, spørger vores læser Kim Fogt.

»Jeg kender mange, der godt kan lide sangene fra Melodi Grand Prix, også selvom de ikke er homoseksuelle. Men når man følger med på tv og hører folk udtale sig, slår det mig, at det tit virker, som om de er homoseksuelle. Det er virkelig ikke for at være fordømmende, men jeg bliver nysgerrig efter, om der er en særlig årsag til, at det forholder sig sådan?« skriver Kim Fogt i en mail til Spørg Videnskaben.

Spørg Videnskaben går på jagt blandt danske forskere for at finde et svar. Det viser sig, at det sandsynligvis har mindre at gøre med, hvad Melodi Grand Prix gør ved øret, og mere med hvad det gør for øjet og sindet.

Overdreven æstetik gør det muligt at lege med kønnene

»Homoseksuelle har historisk set kunnet få et frirum, om du vil, i Melodi Grand Prix, især fra tidligere tiders meget homofobiske samfund. I Melodi Grand Prix bliver alting overgjort med meget damede kjoler, meget mandige mænd og hele det her campede – kitschede, overdrevne – meget æstetiske udtryk, som over- og understreger kønnene.«

»Det giver en mulighed for at lege med kønnet, både i fankulturen, men også på scenen, og det appellerer til homoseksuelle,« siger Michael Nebeling Petersen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet.

Han bliver bakket op af Peter Edelberg, der forsker i køn og homoseksualitets historie ved Københavns Universitet.

»Melodi Grand Prix har altid været enormt bøsset. Det har altid lignet et kæmpe dragshow, hvor alting er ekstravagant og overdrevet; noget man har dyrket i homoseksuel kultur, hvor for eksempel dragshowet er en æstetisk udtryksform,« fortæller Peter Edelberg, postdoc ved Saxo-Instituttet.

Hvis du trænger til en påminder om, hvor bøsset Melodi Grand Prix egentlig kan være, kan du kaste et blik på dette sammenklip på YouTube. Så er der næppe så megen tvivl tilbage mere.

Homoseksuelle holder en ironisk distance til Melodi Grand Prix

Ifølge Peter Edelberg skal man et skridt længere ned i homoseksuelles identitet for at finde en forklaring på, hvorfor lige præcis det storladne, pompøse, farverige og karikerede tiltaler så meget.

»Som homoseksuel har man på et tidspunkt været tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, sin seksualitet og sit køn, fordi man ikke har kunnet følge strømmen. Og når man begynder at reflektere over, hvad der er normer og hvad der er udenfor, så begynder man også at se det konstruerede i køn og seksualitet. Når det så bliver iscenesat som i Melodi Grand Prix, bliver det rigtig udstillet, og det er med til at få homoseksuelle til at dyrke det.«

»Melodi Grand Prix er det campede, de store kjoler, popmusikken, dyrkelsen af det overfladiske og festlige og sjove, som nogle bøsser har kunnet genkende i nogle af deres egne erfaringer med identitet og iscenesættelse. Men det er alvor med en ironisk distance. Man kan grine ad det, samtidig med at man elsker det,« påpeger Peter Edelberg.

Modehusene satte fokus på kjolerne i Eurovision

Ifølge Annemette Kirkegaard, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, har Melodi Grand Prix tiltalt homoseksuelle siden starten i 1956.

»Der har altid været glimmer, udklædning og stort showmandskab i Eurovision. Da man startede, var det Frankrig, Holland, Belgien, Tyskland og England, der førte det frem, og de europæiske modehuse havde også en finger med i spillet og var inde over med hele haute couture-traditionen, hvor man også finder ganske mange homoseksuelle.«

Melodi Grand Prix har altid været enormt bøsset. Det har altid lignet et kæmpe dragshow, hvor alting er ekstravagant og overdrevet.

Peter Edelberg, postdoc, KU

»Det sætter sig spor hele vejen op til i dag, hvor der stadig er en fascination af kjolerne, og man taler meget om, hvad de har på,« siger Annemette Kirkegaard.

Lesbiske er også vilde med Melodi Grand Prix

Forskerne er lidt uenige om, hvorvidt Melodi Grand Prix kun taler til mandlige homoseksuelle. Men så er det jo godt, at Danmark har en officiel Melodi Grand Prix-fanklub, der tæller i alt 800 hetero- og homoseksuelle.

Her er fornemmelsen, at det i lige så høj grad er kvinder som mænd, der går op i Eurovision Song Contest.

»Der er mange homoseksuelle – også lesbiske. Det kan man tydeligt se, når man er rundt til de forskellige lande, der har været vært for det,« beretter Johann Sørensen, formand for MelodiGrandPrixFans.dk.

Han er helt på linje med forskerne i vurderingen af, at al indpakningen og virakken om Melodi Grand Prix virker som en stærkere tiltrækningskraft på homoseksuelle end musikken i sig selv.

»Der er selvfølgelig noget i musikken, der appellerer. Især denne her dansevenlige, klassiske schlagermusik har mange fans, for den sætter gang i en god fest og giver en glad, positiv stemning, som især mange homoer finder tiltalende. Men generelt er det mere showet og de store kjoler, pailletterne, glimmeret og fyrværkeriet, der appellerer. Det er ikke noget, der er opstået særligt i forbindelse med Melodi Grand Prix; det har bare altid appelleret,« mener Johann Sørensen.

ABBA og Dana International boostede populariteten blandt homoer

Johann Sørensens fornemmelse er dog også, at især to begivenheder har åbnet homoseksuelles øjne endnu mere for Melodi Grand Prix:

  1. Da ABBA i 1974 startede et skifte i Grand Prix-musikken og fik gjort den mere poppet med den internationale vindersang Waterloo
     
  2. Da israelske, transseksuelle Dana International vandt Eurovision i 1998

»Jeg tror, at mange homoseksuelle og seksuelle minoriteter pludselig følte, at her er et sted, hvor vi bliver accepterede for den person, vi nu engang er. Og bliver man det, vil man også gerne være en del af det,« siger Johann Sørensen.

Basim bliver næppe et stort homo-hit

Fanklubformanden forventer, at især Østrigs drag-bidrag Conchita Wurst – der optræder med langt hår og fuldskæg – vil blive et hit hos det homoseksuelle publikum, når årets Eurovision-konkurrence i denne uge bliver skudt i gang i København.

Han er lidt mere afdæmpet, når det kommer til danske Basims chance for at blive et homo-hit.

»Jeg tror ikke, man kan lægge noget homoseksuelt ind over ham. Det er vist mere nationalfølelsen, der spiller ind på begejstringen,« konstaterer Johann Sørensen.

Vi takker de tre forskere for lægge stemmer til gode svar - og Kim Fogt for at sende det aktuelle spørgsmål af sted. Det udløser en ultra-kønsneutral, grå T-shirt i belønning.

Du kan læse mange flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiver - eller du kan sende dit eget spørgsmål til redaktionen på sv@videnskab.dk.

Og jaja - så skal du da lige have Basims vindersang at lukke ned på:

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.