Hvordan laver jeg en god opfindelse?
Hvordan får man lige den gode idé til en opfindelse, og hvad gør man så med idéen, når man har fået den? Få svarene her.

Danskeren Erling Vangedal-Nielsen opfandt i 1976 isterningposen og tog patent på den. Posen er siden blevet solgt i milliarder af eksemplarer (Foto: Schur).

Hvem drømmer ikke om at finde på en genial opfindelse, tage patent på den og tjene kassen?

videnskabsfestivalen Science in the City kan man i denne uge få vurderet sin opfindelse ved standen, hvor GTS-foreningen har sin opfinderrådgivning.

For hvordan får man den helt enkle, men gudsbenådede idé - som for eksempel en legoklods? 

Eller hvordan gør man lige nobelpristageren August Krogh kunsten efter og udvikler produktionsmetoder til at producere noget så vigtigt som insulin?

Altså: »Hvordan laver man en god opfindelse,« som vores læser Anders Sørensen skriver i en mail til Spørg Videnskaben.

Romere inspirede til topmoderne teknologi

Vi kaster straks spørgsmålet videre til en forsker, som selv er kommet på og har udviklet en rigtig smart opfindelse.

Professor Kristian Hertz fra DTU Byg har udviklet en betonteknologi, som i 2010 førte til oprettelsen af virksomheden Abeo A/S. Der er tale om super lette betonelementer, som kan spænde længere, er mere brandsikre og er mere lydisolerende end de traditionelle betonelementer, som er blevet anvendt siden 1960'erne.

»Jeg har altid interesseret mig for romernes bygninger og konstruktioner, og hvordan de i det hele taget byggede i antikken. De brugte beton af forskellige letheder, når de byggede, sådan at en kuppel for eksempel blev lettere, jo højere op man kom. Det skaber mulighed for et større spænd,« forklarer Kristian Hertz.

Stærke og lette buer

Den viden havde vi i dag glemt alt om, når det drejer sig om betonelementer.

»Jeg tænkte, hvad vil romerne have gjort, hvis de havde nutidens materialer til rådighed,« siger Kristian Hertz.

Han kom frem til, at romerne ville have støbt super let beton i buer.

Men buer er i dag for dyre at lave i arbejdskraft, så derfor fandt han på at spænde tunge lige betonelementer sammen med et kabel, som perler på en snor. Resultatet er buer og hvælv, som både er stærke og forholdsvist lette og CO2 besparende.

Hvordan får man den gode idé?

Men hvordan fik Kristian Hertz en så fantastisk idé?

»Det handler om at interessere sig for mange ting og ikke kun det man arbejder med eller forsker i,« forklarer den historisk interesserede professor.

»Jeg siger altid til mine studerende, at de skal ikke kun sidde med næsen i bøgerne, de skal også ud og gå nogle ture, spise god mad og i det hele taget interessere sig for mere end studierne, hvis de skal blive gode ingeniører.«

Det handler altså om at have antennerne åben i sit liv og lade sig inspirere af viden om alt fra kultur til gastronomi til den nyeste teknologiske udvikling.

Den gode idé skal ikke kunne løse alverdens problemer

En god idé skal der dog også arbejdes med. For det første skal den præciseres, hvis den skal sælges til andre, forklarer Kristian Hertz.

Opfindelser kan se smarte ud på papiret, men hvis ingen efterspørger dem, er de ikke meget værd. (Foto: Colourbox)

»Jeg indså i arbejdet, at den første idé var alt for grundlæggende. Man kan bruge principperne til alt fra bygningen af skibe, til broer og huse, men man kan ikke sælge en idé, som man siger kan løse alverdens problemer. Man er nødt til at konkretisere idéen som en løsning på et helt bestemt problem,« siger professoren.

Det skal altså være klart for en eventuel bruger, hvad opfindelsen skal bruges til.

En god idé kræver brugere

Og det med brugerne er helt centralt i bedømmelsen af, om en idé er god eller dårlig.

Teamleder ved Teknologisk Institut Kasper Birkeholm Munk arbejder til dagligt med at vurdere opfindelser. Han understreger, at en opfindelse uden mulige købere ikke giver mening kommercielt.

»Ganske ofte bliver opfindere forelsket i deres egen idé. Man glemmer at spørge andre, om de oplever det samme behov for en løsning på problemet,« siger teamlederen og fortsætter:

»Du kan have en fantastisk idé til en løsning på et problem, du har opdaget. Men der skal være nogen, der efterspørger denne løsning ud over dig selv. Derfor skal man som det første få en feedback fra markedet på sin opfindelse.«

Markedet, og det vil sige de mulige brugere, kan hjælpe dig at forkaste en dårlig idé, men også til at gøre en god idé bedre.

En god idé kræver altså følgende:

  • Efterspørgsel: Det skal være en løsning på et problem, som en tilstrækkelig stor gruppe brugere vil bruge penge på at få løst.
     
  • Produktion: Opfindelsen skal kunne produceres på allerede eksisterende maskiner eller maskiner og materialer, som det er muligt at konstruere for en pris, som brugerne finder rimelig. En opfindelse baseret på den nyfundne Higgs-partikel er altså indtil videre ikke en særlig god idé, da det kræver enorme ressourcer at frembringe partiklen.
     
  • Infrastruktur: Opfindelsen skal også passe ind i den verden, vi lever i dag. Handler din idé for eksempel om at producere et køretøj, som kører på slim fra dræbersnegle (det KAN faktisk lade sig gøre!), så skal du tænke over, om og hvordan brugerne skaffer slimen, når de skal tanke på vej hjem fra arbejde.

Opfindelser kræver fornemmelse for forretning

Den gode og gennemarbejdede idé er dog langt fra nok, hvis idéen skal blive til virkelighed.

»Det er ikke nok at være tekniker, man skal også være forretningsmand, og hvis man ikke er det, så skal man finde nogen, der er det,« siger professor og opfinder Kristian Hertz.

Han var så heldig, at han og hans idé blev opsporet af tre dygtige studerende fra CBS. Sammen skaffede de investeringskroner fra kapitalfonden Sead Capital og Innovationsfonden.

Analyse- og kommunikationschef ved Innovationsfonden Thomas Bjerre fortæller, at det er vigtigt at finde et godt hold af mennesker, som kan supplere med kompetencer. Man skal for eksempel ikke tvinge en forsker til at agere virksomhed uden hjælp fra folk, der ved noget om det.

»Man skal lytte til sig selv, finde ud af hvor ens engagement ligger og så følge det. Man skal ikke forsøge at være noget, man ikke er,« siger Thomas Bjerre.

Spændende at nå til konkret produkt

Professor Kristian Hertz fortæller, at det har været utroligt spændende at arbejde med forskning, som er blevet til et konkret produkt.

Vi takker professoren og de to opfindelsesrådgivere for de gode svar på vores spørgsmål. Har du også et spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en flot T-shirt.

Pst. Du kan også snyde og selv gå ind og købe T-shirten her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.