Som journalist kan der ofte være spørgsmål man ikke stiller. Ikke fordi man kender svaret, men fordi man simpelthen hen kommer til at virke for uvidende og uforberedt, hvis man stiller de allermest grundlæggende spørgsmål til højtspecialiserede forskere.
Derfor er det befriende for en egentlig ganske uvidende journalist som ovenstående, at Ole Hynkemejer findes. Han har nemlig stillet Videnskab.dk et spørgsmål på mail.
»Man får at vide, at USA's økonomi er verdens stærkeste eller største. Men nu får man at vide, at Kinas økonomi snart overhaler USA's. Der er jo også mange flere mennesker i Kina, men det er jo ikke det, der er afgørende,« skriver han.
»Det er også kendt, at Tysklands økonomi er stor, men samtidig vokser Brasilien og Indiens økonomi også stærkt, efter hvad man hører. Det er lidt forvirrende, for hvad er det, der afgør et lands økonomi?,« spørger han.
Hvad forstår man egentlig ved et lands økonomi?
Ole Hynkemejers spørgsmål er temmelig godt, mener professor i økonomi på CBS Morten Ougaard.
»Det er et overordentligt godt spørgsmål,« siger Morten Ougaard og griner, mens han tænker, så det næsten brager i telefonrøret over, hvordan han dog skal besvare det.
»Det er slet ikke så nemt at svare på. Når man det hører det med verdens største økonomi, så tænker man på nationalprodukter, som er det statistiske mål for den værdi, der er i et land,« svarer han så.
Dermed er Ole Hynkemejers spørgsmål besvaret:
Det man forstår ved et lands økonomi, er summen af statistiske mål.
Værdi af en børnehave
Men selv om Ole Hynkemejer formentlig er vældig godt tilfreds med det svar, og allerede kan høre den salige lyd af ordet »Aha!« fra dem han drøfter sagen med, så tillader jeg mig her et komme med en spag indrømmelse: Jeg forstår ikke en disse. Og det forstår Morten Ougaard heldigvis godt, så jeg vover at spørge ham:
Hvad er et nationalprodukt?
»Nationalprodukter er værdien af varer og tjenesteydelser, der produceres i et land. For eksempel den værdi en virksomhed sælger for.«
Men hvad med en børnehave, hvilken værdi har den?
»Værdien af en børnehave regner man ud ud fra kostprisen. Lad os sige, at det koster fem millioner om året at drive en børnehave, så er børnehavens bidrag til nationalproduktet fem millioner,« siger Morten Ougaard.
Og så besvarer han et spørgsmål, jeg slet ikke har stillet, men som jeg skynder mig at lade som om, jeg har stillet:
Men hvis nu for eksempel Carlsberg eller Mærsk har filialer i udlandet, bliver det så regnet ind i den danske økonomi?
»Hvis Carlsberg har ti fabrikker i Kina, så indgår værdien fra fabrikkerne i Kinas nationaløkonomi. Man kan sige, at man regner et lands økonomi ud ud fra den økonomiske aktivitet, der foregår inden for landets territorium,« siger Morten Ougaard.
Er Apple eller Kina rigt?
Fordelen ved at udregne et lands økonomi på den måde er, at det viser, hvor stor indflydelse landet kan have på verdensøkonomien.
»Hvis en stor del af verdensøkonomien foregår i Kina og handles i kinesisk valuta og arbejdskraft, så er Kinas mulighed for at påvirke verdensøkonomien stor,« siger Morten Ougaard.
Men Morten Ougaard mener faktisk, at det ville give mere mening at udregne et lands økonomi, ud fra hvilken værdi virksomhederne kontrollerer.
For eksempel har Apple underleverandører i Kina, der fremstiller iPhones.
»Når man for eksempel udregner Kinas økonomi på den traditionelle måde, kan man stille spørgsmål ved, om det viser, at Kinas økonomi er stærk, eller om det er Apples økonomi, der er stærk. Hvis Kinas økonomi bygger på, at 4-5 store amerikanske firmaer har filialer i Kina, hvor meningsfuldt er det så at tale om, at Kina har en stærk økonomi?,« spørger Morten Ougaard.
Således har Morten Ougaard svaret på Ole Hynkemejers spørgsmål. Vi takker de to herrer for spørgsmål og svar.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål, du simpelthen ikke kan finde svar på, så send det til redaktion@videnskab.dk. Så har du mulighed for at få fingre i Videnskab.dk's space monkey-t-shirt.
Du kan også bare finde svar på sjove spørgsmål om alt fra en lille prut til The Big Bang i vores arkiv eller i de to bøger 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' og den spritnye 'Hvad gør mest ondt... En fødsel eller et spark i skridtet?'.
