Findes der tidejord?
Tyngdekraften fra Månen og Solen forårsager tidevand, hvor havet hæver og sænker sig. En læser vil vide, om landmasserne gør det samme.

Fra rummet ser Jorden kuglerund ud, men den er faktisk lettere fladtrykt og deformeres en smule af tyngdekraften fra Månen og Solen. (Foto: NASA/GSFC)

Fra rummet ser Jorden kuglerund ud, men den er faktisk lettere fladtrykt og deformeres en smule af tyngdekraften fra Månen og Solen. (Foto: NASA/GSFC)

 

Havet hæver og sænker sig under påvirkningen fra tyngdekraften fra Månen og Solen. Det kaldes tidevand. Men hvad med landjorden - påvirkes den også? Det er emnet for dagens spørgsmål til videnskaben.

Svend Aage Toft skriver: »Jeg vil gerne vide, om jordmasserne bevæger sig ligesom tidevandet. Månens tiltrækningskraft påvirker havene, men påvirker den også landmasserne således, at de hæver og sænker sig? I givet fald hvor meget?«

Vi har spurgt en ekspert på området, nemlig Carl Christian Tscherning, der er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Og svaret falder prompte:

»Ja, Jorden deformeres med en højdevariation på ca. 37 centimeter to gange om dagen. Det er den samlede effekt af Solen og Månens tiltrækning.«

Fakta

 

LÆS FLERE SVAR

Spørg Videnskaben

 

Så lige som der er tidevand, findes der altså også tidejord, hvor jorden under vores fødder hæver og sænker sig.

Det er ikke noget, man bemærker til dagligt, og effekten er faktisk også svær at måle sig frem til. Men den er der, og i nogle sammenhænge er man nødt til at tage hensyn til den, fortæller Carl Christian Tscherning:

»GPS-positioner må korrigeres for Jordens deformation. Og det er en effekt, man må tage hensyn til, når der skal bygges store interferometre og acceleratorer.«

Vi takker for både spørgsmål og svar og sender en t-shirt til Svend Aage Toft.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.