Det lille fartøj bliver fløjet op i 50.000 fods højde af et B-52-bombefly, før det bliver sluppet løs ud over Stillehavet.
Raketmotoren sætter ind, og farten øges til cirka 4,5 gange lydens hastighed, og så sker det utrolige; motoren frigives og scramjetsystemet, der ikke har nogle bevægelige dele, begynder at fungere.
På denne tur holdt den lille flyvemaskine det hele gående i omtrent 6 minutter over næsten 300 kilometer og opnåede en fart på Mach 5,1, eller over fem gange lydens hastighed.
Revolutionerende teknologi bruger oxygen
Scramjetmotoren bruger oxygenet i luften til at antænde raketdrivstoffet, selv næsten oppe i verdensrummet, hvor der er en smule oxygen i luften.
Det sparer den for meget vægt, fordi den slipper for at have oxygen med op.
\ Fakta
Fakta om X-51A WaveRider: X-51 er bygget af Boeing bestilt af det amerikanske luftvåben. Den bruger scramjetteknologi (supersonic combustion ramjet). Scramjet er en type jetmotor, som har få eller ingen bevægelige dele og som først fungerer under meget høje hastigheder. X-51A bruger drivstoffet JP-7, og i modsætning til raketmotoren har scramjetmotoren ikke brug for medbragt oxygen til at forbrænde drivstoffet. X-51A er bygget til at teste denne motorteknologi. Det ubemandede testfly er næsten 7,5 meget langt og vejer lidt over 1700 kilo. Motoren er en Pratt&Whitney Rocketdyne SJX61-2 scramjetmotor. (Kilder: wikipedia og US Air Force)
Men den skal altså være oppe i en rasende fart, før teknologien begynder at fungere, og ved over fire gange lydens hastighed er der meget, der kan gå galt.
NASA og Boeing bag fire flyvninger
X-51 er et samarbejdsprojekt mellem USA’s luftvåben, NASA, Boeing og Pratt&Whitney Rocketdyne.
Det er teknologien, som er i fokus i projektet, ikke farten. Selvom denne type scramjetmotor i teorien kan opnå hastigheder på Mach 24, så er det allerede flere årtier siden, at amerikanske raketdrevne rumfærger var oppe over Mach 23, ganske vist uden for atmosfæren.
X-51-programmet startede i 2004, og festen har indtil videre kostet cirka 300 millioner dollar.
Der blev bygget fire fly, og den første testflyvning blev gennemført i 2010. Dengang kom flyet op på fem gange lydens hastighed og holdt den gående i 150 sekunder.
Scramjet-testfly styrtede i havet
Men de to næste tests var ikke lige så vellykkede. I juni 2011 skete der en fejl i overgangen fra almindelig raketflyvning til scramjetflyvning med drivstoffet JP-7.
I august 2012 var scenen igen sat til en testflyvning, men kun 16 sekunder efter det ubemandede fartøj blev frigjort fra det store bombefly, mistede man kontrollen og flyet styrtede ned i Stillethavet.
Det blev senere klart, at der var en fejl med en af finnerne.
Men 1. maj i år gjorde de det igen, og X-51A-programmet kan afsluttes som vellykket. Amerikanske myndigheder har ikke givet nogle signaler om, hvorvidt de ønsker at satse videre på denne type scramjetteknologi.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
