Stjerner kan eksplodere som kæmpemæssige heliumbomber. Sådan forklarer astronomerne en supernova, der ikke opførte sig som de andre.
Supernovaen SN 2002bj dukkede op i stjernebilledet Haren d. 28. februar 2002. Efter 20 dage forsvandt den pludselig igen, hvilket overraskede astronomerne. Supernovaer lyser nemlig typisk kraftigt op i tre-fire måneder.
Men nu mener en gruppe amerikanske astronomer at have fundet en forklaring på fænomenet. Der er sandsynligvis tale om en stjerne, der har ophobet helium på sin overflade, og til sidst er heliummet eksploderet i en gigantiske termonuklear eksplosion, fremgår det af en artikel i Science Express.
»Vi tror, der må være tale om en ny måde at eksplodere på - ikke blot en variation af de kendte måder,« fortæller professor Alex Filippenko fra University of California i Berkeley i en pressemeddelelse.
Nu er der tre typer supernovaer
Hidtil har astronomerne ment, at der findes to forskellige slags supernovaer.
I den ene type eksploderer en kæmpestjerne, når den ikke har mere brændstof. Når der ikke længere kan foregå kernefusioner i stjernens indre, er der ikke nogen kraft, der kan holde tyngdekraften i skak. Stjernens kerne kollapser til en ultrakompakt neutronstjerne eller måske endda et sort hul, mens stjernens ydre lag kastes ud i universet.
I den anden type kredser en dværgstjerne - en lille og kompakt, udbrændt stjerne - omkring en almindelig stjerne.
Dværgstjernen suger stof til sig fra makkerstjernen, og til sidste - når den vejer 1,4 gange så meget som Solen - kan den ikke længere bære sin egen vægt, kollapser til en neutronstjerne og eksploderer.
Men nu mener astronomer altså, at de har opdaget en tredje type, der eksploderer som en gigantisk heliumbombe.
De kom på sporet af forklaringen, fordi de ved at analysere de syv år gamle data fra et teleskop, der havde peget mod SN 2002bj, kunne se, at der var masser af helium indblandet i eksplosionen.
To hvide dværge i dødsdans
Astronomerne har regnet sig frem til, at to hvide dværgstjerner har kredset omkring hinanden i et dobbeltstjernesystem. Den ene af dem har været en særlig type, der primært har bestået af helium.
Den lidt tungere makkerstjerne har suget en del af dette helium til sig, og pludselig er det ydre lag af helium på overfladen af dværgstjernen eksploderet i en kerneeksplosion - som en gigantisk brintbombe, blot med helium i stedet.
Eksplosionen har slynget dele af dværgstjernen ud i rummet, men den har ikke været så voldsom, som man ser det ved de kendte typer af supernovaeksplosioner. Derfor har SN 2002bj ikke lyst så kraftigt op på himlen, og den har heller ikke været meget lysstærk så længe.
Nu går astronomerne på jagt efter flere af den slags 'små' supernovaer for at få mere viden om, hvordan stjerner lever og dør.
