Kunstigt, menneskeskabt lys skjuler stadig flere og flere stjerner på nattehimlen - og udviklingen går langt hurtigere, end man hidtil har troet, peger amerikanske forskere nu på.
I et nyt studie konkluderer de, at den globale lysforurening stiger med op til ti procent hvert år. Hidtidige estimater har før ligget omkring to procent om året.
Det svarer cirka til en fordobling af lysforurening hvert ottende år. Det betyder også, at hvis et barn er født i et område med 250 synlige stjerner, vil der på hendes 18 års fødselsdag kun være 100 synlige stjerner tilbage på nattehimlen.
Det er selvfølgelig et problem for romantikere og amatørastronomer, hvis stjernehimlen bliver fattigere.
Men det udgør faktisk også en udfordring for videnskaben, fortæller Peter Laursen, der er astronom på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.
»For jordbaserede teleskoper er lysforurening helt sikkert et problem, som astronomer kæmper med,« fortæller han.
»Det er særligt når man skal tage billeder af objekter, som stjerner eller galakser, der er meget langt væk. Så bliver man nødt til at holde kameraets linse åbent i lang tid, hvilket også lukker mere lys fra atmosfæren ind. Jo mere lysforurening, jo mere drukner signalet det fra objekt, man prøver at observere.«
Et problem med få løsninger
Generelt er det dog svært at sige, hvad astronomerne har mistet ved den stigende lysforurening, forklarer Peter Laursen.
For samtidig med at lysforureningen er blevet større, er teleskoper også blevet bedre.
»Støj-problemet, der er med lysforurening, kan løses ved at samle lys ind fra stjerne- eller galakse-objektet i længere tid. Men tid er allerede et problem for astronomer, så det er ikke en holdbar løsning,« siger Peter Laursen.
En anden løsning er at bruge bestemte lamper til udendørslys, der bruger et bestemt lysfrekvens, som astronomer efterfølgende kan sortere fra, fortæller astronomen.
Eller at gøre som den spanske ø La Palma, hvor der ligger et observatorium. Her har man fået gennemtrumfet, at gadelamper skal pege nedad i stedet for at lyse ud til alle sider for at mindske lysforureningen. Der er desuden forbud mod at flyve over øen.
»Men det er umuligt at gøre ved større byer,« fortæller Peter Laursen, »så hvis vi ikke vil eksponere i længere tid, er løsningen måske den, at sende flere teleskoper ud i rummet.«
\ Satellitter er også et problem
En anden form for lysforurening er faktisk de satellitter, der er i kredsløb om Jorden, tilføjer Peter Laursen.
For hvis man er i gang med at tage et billede med lang eksponering af et objekt, og en satellit flyver ind over, kommer der store streger på billedet, der kan gøre det ubrugeligt.
»Et eller to streger gør ikke så meget,« fortæller Peter Laursen.
»Men hvis det pludselig er tyve streger, kan det være svært at se bort fra. Og det begynder at blive et problem med det hobetal af satellitter, der de seneste år er blevet sendt og - især - planlægges at sendes ud i rummet.«
Det kan du læse mere om i denne artikel: Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?
Giver også problemer for natdyr
Den store stigning i lysforurening kan også være et problem for natdyr og insekter, har det før lydt fra forskere.
I et studie fra 2017 pegede forskere eksempelvis på, at lysforurening har været en overset kilde til den store insektuddøen og råbte vagt i gevær. Det kan du læse mere om i den her artikel på Videnskab.dk.
Problemet med lysforurening er dog ikke helt så alvorligt for dyrelivet, hvis man spørger Morten D. D. Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum og forfatter til bogen ‘Natteliv’ om natdyr.
»Det giver sig selv, at når halvdelen af arterne er udviklet til at leve i mørket om natten, så påvirker det dem, når pludseligt er lys over det hele. Vi ved, at det påvirker fugle på træk, og at flagermus bliver ramt af lastbiler, når de jager insekterne ved højlysene,« fortæller Morten D. D. Hansen til Videnskab.dk.
»Og hvis man ville stille en stor lampe op midt i en naturpark på Møn for eksempel, ville jeg med en ret stor faglighed sige, at det var en dårlig ide, og at insektstanden ville lide under det. Det er helt sikkert et problem. Men i forhold til eksempelvis ødelæggelse af levesteder, tror jeg, lysforurening spiller en mindre rolle,« siger han.
\ Hvad er årsagen til det store spring fra to procent til ti procent?
I studiet skriver forskerne, at tidligere estimater af den årlige stigning af lysforurening er baseret på data fra en satellit, der ikke kan måle bølgelængder fra lys på under 500 nanometer.
Det er vigtigt af flere grunde, noterer forskerne, men vigtigst er, at LED-lamper - der særligt inden for de seneste ti år er blevet brugt meget som udendørslys - har en bølgelængde mellem 400 og 500 nanometer og derfor ikke kan registreres af satellitten.
Skal bakkes op af andre studier
Forskerne bag det nye studie benyttede sig af mere end 51.000 observationer over en periode på 12 år, hvor frivillige udstyret med stjernekort meldte ind, hvad den svagest lysende stjerne, de kunne se, var.
Ved at kigge på den stjerne, der lyste svagest, men som stadig var synlig med det blotte øje, kunne forskerne regne ud, hvor stærk lysforureningen må have været på det givne sted på det givne tidspunkt.
De amerikanske forskere fandt på denne måde en stigning af lysforurening på syv til ti procent om året i perioden mellem 2011 og 2022.
Morten D. D. Hansen kalder studiet »elegant«, selvom han stiller sig skeptisk overfor, at stigningen skulle være helt så høj, som forskerne fremstiller det, og at resultatet bliver nødt til at blive bakket op af andre studier.
Også Peter Laursen fortæller, at han er overrasket over resultatet. Forskerne er dog enige om, at videnskab baseret på data fra frivillige (også kaldet ‘borgervidenskab’), som dette studie er, generelt er til at stole på.
»Hvis dataen kom fra en enkelt person, kunne man ikke bruge det til noget. Men hvis der kommer hundrede eller tusinder af observationer, der nogenlunde siger det samme, så bliver det mere troværdigt,« siger Peter Laursen.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Science.
