Søvnløs ved fuldmåne? Neurolog forklarer videnskaben bag søvn, humør og månemyter

Har du også prøvet at ligge og vende og dreje dig ved fuldmåne? Måske har du spekuleret over, om det mon er Månens skær, der holder dig vågen?

Vores måne har igennem tiden fostret mange myter, blandt andet at fuldmånen er skyld i søvnløse nætter og mærkelig adfærd – ja, endda galskab.

Det engelske ord 'lunacy' (som kan oversættes til vanvid, galskab eller månesyge) stammer direkte fra luna, latin for Måne.

Politifolk, hospitalsansatte og beredskabsarbejdere fortæller ofte, at vagterne om natten er mere hektiske ved fuldmåne. Men er det bakket op af videnskaben? Svaret er naturligvis mere nuanceret, end folkesagnene antyder.

Studier viser, at fuldmånen kan have en beskeden effekt på søvnen, men dens indflydelse på mental sundhed er langt mere usikker.

Jeg er neurolog med speciale i sovemedicin, og jeg forsker i, hvordan søvn påvirker hjernens sundhed. Jeg finder det fascinerende, at en ældgammel myte om måneskin og vanvid måske kan spores tilbage til noget langt mere jordnært: vores urolige søvn i månelyset.

Hvad gør fuldmånen egentlig ved vores søvn?

Flere studier viser, at vi faktisk sover anderledes i dagene op til fuldmånen, hvor månelyset er stærkest på nattehimlen.

I denne periode sover vi omkring 20 minutter mindre, er længere om at falde i søvn og tilbringer mindre tid i den dybe, mest restitutionerende søvnfase.

Store befolkningsstudier, som bekræfter dette mønster, viser, at mennesker på tværs af kulturer har en tendens til at gå senere i seng og sove mindre i nætterne før en fuldmåne.

Den mest sandsynlige forklaring er lyset. En klar måne kan forsinke kroppens indre ur, lægge en dæmper på melatonin i kroppen – hormonet, der signalerer, at det er sengetid – og holde hjernen mere vågen.

Forandringerne er beskedne. De fleste af os mister kun 15 til 30 minutters søvn, men effekten kan måles. Den er stærkest steder uden kunstigt lys, som i landområder.

En del studier peger også på, at mænd og kvinder kan blive påvirket forskelligt. For eksempel ser mænd ud til at miste mere søvn i dagene, hvor Månen er tiltagende (hvor man fra Jorden gradvis kan se en større og større del af Månen oplyst af Solen), mens kvinder oplever en anelse mindre dyb og uforstyrret søvn omkring selve fuldmånen.

Fuldmåne og mental sundhed

I flere århundreder har man givet fuldmånen skylden for at fremkalde vanvid og galskab. Ifølge folketroen kunne Månens skær udløse mani hos mennesker med bipolar lidelse, fremprovokere epileptiske anfald eller trigge psykoser hos personer med skizofreni.

Tanken var enkel: Dårligere søvn under en lysende måne, kunne få sårbare sind bryde sammen.

Moderne forskning tilføjer et vigtigt lag. Det står klart, at søvnmangel i sig selv er en stærk drivkraft bag mentale helbredsproblemer.

Selv én enkelt nat med dårlig søvn kan fyre op under angst og få humøret til at dale. Vedvarende søvnforstyrrelser øger risikoen for depression, selvmordstanker og forværring af tilstande som bipolar lidelse og skizofreni.

Det betyder, at selv det beskedne søvntab, vi kan opleve omkring fuldmåne, kan få større betydning for personer, der allerede er sårbare.

En person med bipolar lidelse kan for eksempel være langt mere følsom over for forkortet eller forstyrret søvn end gennemsnittet.

Muligvis små effekter

Men der er en hage ved det: Når forskere ser på store befolkningsgrupper, er der kun et svagt evidensgrundlag for, at Månens faser udløser psykiatriske kriser. Der er ikke fundet et pålideligt mønster mellem Månen og hverken indlæggelser, udskrivelser eller længden af hospitalsophold.

Men enkelte studier peger på, at der muligvis små effekter. I Indien registrerede psykiatriske hospitaler øget brug af fastholdelse i løbet af perioder med fuldmåne i data fra 2016 til 2017.

I Kina så forskere en svag stigning i indlæggelser for skizofreni omkring fuldmåne på baggrund af journaler fra 2012 til 2017.

Disse resultater er dog ikke ens på tværs af lande og kan lige så vel afspejle kulturelle forhold eller lokal praksis som biologiske mekanismer.

Måske forkorter Månen vores søvn en smule, og søvnmangel kan uden tvivl påvirke den mentale sundhed – især hos mennesker, der er særligt sårbare.

Det gælder blandt andre personer med depression, bipolar lidelse, skizofreni eller epilepsi samt teenagere, som er ekstra følsomme over for søvnforstyrrelser.

Men tanken om, at fuldmånen direkte udløser bølger af psykiatrisk sygdom, er mere myte end virkelighed.

Andre teorier holder ikke

Gennem tiderne har forskerne undersøgt en række forklaringer på de påståede måneeffekter – fra 'tidevandskræfter' i kroppen til subtile geomagnetiske forandringer og skift i lufttrykket.

Men ingen af disse mekanismer holder, når vi kigger dem efter i sømmene.

De kræfter, der er skyld i den stigende og faldende vandstand ved kysterne, er alt for svage til at påvirke menneskets fysiologi, og studier af geomagnetiske og atmosfæriske ændringer under Månens faser har givet enten uensartede eller ubetydelige resultater.

Så søvnforstyrrelser forårsaget af nattelyset virker som den mest plausible forbindelse mellem Månen og menneskelig adfærd.

Hvorfor lever myten videre?

Hvis videnskaben er så uklar, hvorfor tror så mange så på ‘fuldmåne-effekten’?

Psykologer peger på et fænomen kaldet illusorisk korrelation. Vi lægger mærke til og husker de usædvanlige nætter, der falder sammen med en fuldmåne, men glemmer de mange nætter, hvor intet skete.

Månen er også meget synlig. I modsætning til 'usynlige' søvnforstyrrende faktorer som stress, koffein eller doomscrolling er Månen synlig på himlen – og det er nemt at give den skylden.

Hvad kan vi lære af Månen i dag?

Så selvom Månen ikke gør os 'vanvittige', peger dens lille indflydelse på søvnen på noget vigtigt: Lys om natten betyder noget.

Vores krop er skabt til at følge den naturlige rytme mellem lys og mørke. Ekstra lys om natten – uanset om det kommer fra månelys, gadelamper eller skærme – kan forsinke døgnrytmen, lægge en dæmper på melatonin i kroppen (hormon, der regulerer døgnrytme, red.) og føre til lettere og mere urolig søvn.

Den samme biologi hjælper med at forklare de sundhedsrisici, der følger i kølvandet på sommertid.

Når uret bliver stillet frem, bliver aftenerne kunstigt lysere. Dette skift forsinker søvnen og forstyrrer døgnrytmen i langt større grad end Månen.

Det bidrager til flere ulykker, øget risiko for hjerte-kar-problemer og lavere sikkerhed på arbejdspladsen.

I vores moderne verden har kunstigt lys en langt større indvirkning på søvnen, end Månen nogensinde vil få. Derfor argumenterer mange søvneksperter for permanent normaltid, som passer bedre til vores biologiske rytme.

Så hvis du ligger og vender og drejer dig, er det ikke nødvendigvis indbildning: Månen kan godt forstyrre din søvn en smule.

Men hvis søvnløshed ofte er et problem, skal du nok kigge vende blikket mod dig selv: Årsagen ligger sandsynligvis i lyset lige for øjnene af dig snarere end i lyset på himlen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.