Sensation: Beboelig planet fundet hos Solens nabo

Den stjerne, der er tættest på Solsystemet, hedder Proxima Centauri. Det er en lille og ganske uanseelig rød dværgstjerne, der ikke har gjort det store væsen af sig, men nu får den masser af opmærksomhed.

Det har nemlig vist sig, at den har selskab af en planet, der ikke er meget større end Jorden, og som kredser rundt i en afstand fra stjernen, der er passende for liv.

Den nærmeste stjerne – hvis vi ser bort fra Solen – kan altså have en beboelig planet. Og det er noget, der begejstrer forskerne:

»Det er da spændende, at der kredser en planet om den stjerne, der er tættest på os. Og det er nogle meget smukke data – der er slet ingen tvivl om, at planeten er der,« fortæller professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og fortsætter:

»Planeten har en masse, der er tæt på Jordens. Det er mest sandsynligt, at massen er mellem halvanden og to gange Jordens masse, og det betyder, at det nok er en klippeplanet ligesom Jorden.«

»Og så ligger den i den tempererede eller beboelige zone – i en afstand fra stjernen, hvor der kan være flydende vand på overfladen. Det gør den selvfølgelig ekstra spændende, for så er der mulighed for, at liv kan udvikle sig på planeten.«

LÆS OGSÅ: Astronomer finder tempereret exoplanet

Astronomer målte stjernens rokken

Planeten har fået navnet Proxima Centauri b eller bare Proxima b, og opdagelsen af den beskrives i en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Nature. Rygterne om planeten har svirret i et stykke tid, og faktisk har forskerne været på sporet af den i årevis.

Et internationalt hold af astronomer har brugt teleskoper ved Det Europæiske Syd Observatorium (ESO) i Chile til at opfange lys fra stjernen i de seneste 16 år, og med de nyeste data fra observationer foretaget stort set alle nætter mellem 19. januar og 31. marts i år kan de nu konkludere, at den er god nok.

Nu står det nemlig klart, at bølgelængden af lyset fra Proxima Centauri varierer en smule, fordi stjernen bevæger sig frem og tilbage på himlen. Det gør den, fordi stjernen påvirkes af tyngdekraften fra planeten.

Når man siger, at en planet kredser omkring en stjerne, er det faktisk ikke helt rigtigt. I virkeligheden kredser begge objekter omkring deres fælles massemidtpunkt. Stjernen er bare så gigantisk i forhold til planeterne, at den ikke rokker sig ret meget ud af stedet – men nok til, at det kan måles, og det er det, astronomerne har gjort.

LÆS OGSÅ: Kepler nærstuderer fjern exoplanet

Et år varer kun 11 døgn

Denne metode til opdagelse af exoplaneter hedder radialhastighedsmetoden, og den beskrives i videoen herunder, hvor Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet fortæller om Proxima b.

Ud fra målingerne tør astronomerne nu sige, at planeten er mindst 1,3 gange så tung som Jorden, og at den befinder sig i en afstand fra stjernen, hvor vand kan være flydende. De kan ikke sige præcis, hvilken masse planeten har, men den er nok ikke voldsomt tungere end Jorden.

Et år på planeten varer kun 11,2 jorddøgn, og den kredser rundt ganske tæt på sin stjerne, der til gengæld kun har 15 procent af Solens lysstyrke. Planeten er i bunden rotation, hvilket vil sige, at den altid vender samme side mod stjernen, på samme måde som Månen altid vender samme side mod Jorden.

LÆS OGSÅ: Første foto af exoplanet

Intens stråling fra stjernen

Én ting er, at planeten kredser rundt i den beboelige zone, en anden er, om der så rent faktisk er liv på planeten. Det er ikke umuligt, men måske heller ikke særligt sandsynligt, for livet på Proxima b har nogle store udfordringer at overvinde.

Vigtigst er det, at planeten har en atmosfære. Så behøver den bundne rotation ikke at være et problem, for vinde i atmosfæren kan fordele varmen fra stjernen, så planeten ikke er brandvarm på den ene side og iskold på den anden.

Spørgsmålet er så, om en atmosfære kan fastholdes på en planet, der kun er syv millioner km fra en stjerne, der er så aktiv som Proxima Centauri. Planeten bliver udsat for et kraftigt magnetfelt, energirige partikler fra stjerneudbrud og røntgenstråling, der er 400 gange kraftigere end på Jorden.

LÆS OGSÅ: Sådan finder man en exoplanet

Nyt teleskop kan finde spor efter liv

Nu gælder det om at finde ud af, om Proxima b har en atmosfære, og hvis det er tilfældet, om den indeholder gasser, der kommer fra levende organismer – såkaldte biomarkører. Da planeten er så tæt på, vil det kunne afgøres inden for en overskuelig årrække.

»Der er nogle helt eventyrlige fremtidige muligheder for at studere denne planet. Den kan blive et nøgleobjekt i vores undersøgelse af exoplaneter,« som Jørgen Christensen-Dalsgaard siger det.

Han bakkes op af Lars Buchhave, der er lektor på Center for Stjerne- og Planetdannelse under Statens Naturhistoriske Museum og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han har netop været en tur i USA, hvor han var den danske repræsentant ved et NASA-møde om et kommende, stort rumteleskop kaldet LUVOIR (Large UV/Optical/IR Surveyor).

»Hovedformålet med LUVOIR vil være at lede efter biomarkører i atmosfæren om de nærmeste exoplaneter,« siger Lars Buchhave.

LÆS OGSÅ: Enormt rumteleskop skal finde liv på fjerne planeter

»Det vil netop være sådan et teleskop, vi skal bruge til at kigge på sådan en planet, der nu er fundet omkring Proxima Centauri. Vi vil kunne se atmosfæren, hvis den er der, og vi vil kunne sige, hvad den består af, og om der er tegn på liv i form af biomarkører.«

Lang rejse til den nærmeste exoplanet

LUVOIR er endnu kun i den tidlige planlægningsfase, og hvis det bliver virkelighed, bliver det tidligst opsendt engang i løbet af 2030'erne. Men det betyder trods alt, at vi i løbet af vores levetid finder ud af, om der er liv på nogle af planeterne i vores galaktiske nabolag, eller om Jorden er unik.

Hvis Proxima b viser sig at være beboet, ville det jo være rart, hvis vi kunne sende en rumsonde ud til planeten og undersøge den nærmere. Det er lettere sagt end gjort, for selvom planeten er tæt på os i galaktisk sammenhæng, er den langt væk, når man skal flyve derud.

4,2 lysår svarer til 40.000 milliarder kilometer, og med den nuværende teknologi vil det tage en rumsonde noget i retning af 70.000 år at komme ud til Proxima b.

Det afholder dog ikke visionære folk fra at prøve at udtænke nye måder, som rejsen kan foretages på. Det kan man læse mere om i artiklen Stephen Hawking støtter rejse til Alfa Centauri.