Sådan finder man en exoplanet
Når man skal finde planeter, der kredser om andre stjerner end vores egen sol, kræver det meget andet end at pege kikkerten opad. Få den videnskabelige forklaring på, hvordan man finder en exoplanet, her.

Exoplaneter opdages efterhånden lige så tit, som der er regnvejrsdage i Danmark. 

For nylig kom det eksempelvis frem, at forskere havde opdaget hele tre exoplaneter i kredsløb om den samme stjerne i den såkaldte 'beboelige zone' - ikke for tæt på og ikke for langt fra stjernen, men lige tilpas til, at der kunne være flydende vand på planeterne.

Men for bare 20 år siden var forskerne ikke engang hundrede procent sikre på, at der overhovedet fandtes exoplaneter. De havde en formodning om det, men de kunne ikke sige det med sikkerhed.

Siden da har man takket være rumteleskopet Kepler, der hvert 30. minut måler lysstyrken på 160.000 stjerner, fået et efterhånden omfattende overblik over planeter, der danser om de andre stjerner i Mælkevejen.

170 milliarder planeter giver håb om liv

Fakta

En exoplanet er en planet, der er i kredsløb om en anden stjerne end Solen.

At finde frem til disse exoplaneter er ikke ligefrem uden besvær. Planeter lyser ikke op, som stjerner gør, og på universets kulsorte bagtæppe er det derfor svært at spotte dem.

Derfor kigger forskere på lysstyrken fra stjernerne mange lysår borte og analyserer på udsving. Et fald på lyskurven indikerer, at et objekt - formodentlig en planet - har bevæget sig ind foran stjernen. 

Det er dog bare én metode til at finde exoplaneter. I videoen fra PhD TV øverst i artiklen forklarer astrofysikere fra Caltech University i USA flere principper bag.

Exoplaneter er selvfølgelig spændende, fordi de styrker drømmen om at finde liv andre steder i rummet. Og med anslået 300 milliarder exoplaneter alene i Mælkevejen, er det svært ikke at stille sig selv spørgsmålet: »Kan det virkelig passe, at vi er alene i universet?«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.