Så skete det endelig: Efter lang tids forsinkelse har Rusland nu fået opsendt den første raket fra deres nye rumhavn, Vostokny.
Det var en Soyuz-raket med tre videnskabelige satellitter, der blev opsendt fra rumhavnens indtil videre eneste startrampe.
Rumhavnen befinder sig virkelig i det, man kan kalde for 'Udkantsrusland', ikke mindre end 5.500 km øst for Moskva nær den kinesiske grænse og floden Amur.
Men Vostokny – som på dansk bedst kan oversættes til Rumhavn Øst – har en stor fordel. Den ligger i Rusland, og ikke som den gamle rumhavn, Baikonur, i et andet land.
Efter Sovjetunionens sammenbrud endte Baikonur nemlig i den selvstændige stat Kazakhstan, og det var bestemt ikke noget, Putin brød sig om.
Derfor igangsatte han i 2011 bygningen af Vostokny, der dækker et areal på 700 kvadratkilometer, hvilket omtrent svarer til størrelsen af Singapore.
Vostokny afspejler Ruslands problemer
Bygningen af Vostokny afspejler mange af de problemer, Rusland står overfor.
Der blev svindlet med midlerne til bygningen, og undertiden fik arbejderne heller ingen løn.
Putin overværede naturligvis opsendelsen, og han lovede da også at slå hårdt ned på de korrupte firmaer og få sat de ansvarlige i fængsel.
Rumhavnen er en stor investering i en krisetid
Vostokny er meget langt fra at være bygget færdig. Langt det meste af den enorme rumhavn er stadig kun en rydning i tajgaen, men der er planer om flere startramper og en helt ny by til de tusinder, som i de kommende år skal ansættes på rumhavnen.
Det bliver interessant at se, hvordan det vil gå med at få højt kvalificeret arbejdskraft ud til denne fjerne egn af Rusland.
Den samlede pris for rumhavnen er 180 milliarder rubler, svarende til 2,7 milliarder dollar. Det er en stor investering i en tid, hvor rumfarten i Rusland for alvor kan mærke den økonomiske krise i landet.
Denne krise skyldes især de lave oliepriser og de sanktioner, Rusland er udsat for fra vesten som følge af krisen i Ukraine.
Budgettet er skrabet
I marts blev budgettet for rumfarten i Rusland 2016–2025 endeligt vedtaget. I løbet af de næste 10 år er der afsat, hvad der svarer til 20,5 milliarder dollar til rumfart. Det er godt to milliarder dollar om året, eller i runde tal omkring ti procent af NASAs årlige budget.
Lederen af det russiske rumagentur Roskosmos, Igor Komarov, har beskrevet, hvad man håber på at få ud af disse penge. Store projekter bliver der slet ikke tale om, men i stedet et rumprogram, hvor hver enkelt rubel bliver vendt.
Helt grundlæggende lægges der vægt på at opretholde den 'nødvendige rumfart'. Det er den del af rumfarten, der er afgørende for landets infrastruktur, især kommunikation og overvågning af Jorden.
Antallet af kommunikationssatellitter skal øges fra 32 til 41, og antallet af satellitter, der overvåger Jorden og dens klima, fra 8 til 23.
Den kolde krigs raketter skal erstattes
Det lyder jo meget fornuftigt, men det bringer ikke mennesket længere ud i rummet. Her søger Roskosmos (Russian Federal Space Agency), dog også at komme videre, men i små skridt.
Man vil indføre den nye Angara raket, som gradvist skal erstatte mange af de nuværende rakettyper, der stammer helt tilbage fra den kolde krig og rumalderens begyndelse.
Angara er modulopbygget og kan derfor fremstilles i flere størrelser. Det er en klassisk konstruktion, baseret på flydende ilt og kerosen – men af økonomiske grunde har russerne for tiden opgivet at indføre det meget mere energirige brændstof flydende brint.
Med tiden skal det nuværende 50 år gamle rumskib Soyuz erstattes af en ny type. Men det bliver bare en mere moderne udgave af et rumskib, beregnet til at flyve op til en rumstation, og næppe et rumskib, der kan flyve til Månen eller Mars.
Der er heller ingen planer om at bygge en 'super-Angara' på størrelse med den gamle, amerikanske måneraket Saturn 5.
Til gengæld vil Rusland opsende mindst et nyt modul til rumstationen ISS, og de arbejder aktivt på at bygge deres egen rumstation, når ISS projektet ophører omkring 2024.
Ruslands rumprogram går langsomt fremad
På den positive side har Roskosmos ikke helt opgivet håbet om at vende tilbage til Månen. Der er planlagt mindst tre ubemandede rumsonder til Månen, Luna 25, 26 og 27.
To af disse sonder skal lande på Månen og undersøge, hvilke ressourcer Månen gemmer på. Især er man interesseret i at lande nær en af Månens poler, hvor der er mulighed for at finde is i undergrunden i kratere, hvis bund altid ligger i skygge.
En bemandet flyvning vil dog næppe finde sted før 2030.
Trods de få penge, er der planer om enkelte videnskabelige satellitter. Således planlægges der både at sende et røntgenteleskop og et ultraviolet teleskop i bane om Jorden.
Samlet kan man sige, at det russiske rumprogram i høj grad kommer til at ligne de programmer, vi kender fra andre rummagter. Det går stadig fremad – men langsomt.
Om der igen kommer et stort spring fremad, som Apollo var ved rumalderens start, er svært at sige.
Det vil næsten kræve noget i retningen af, at vi – ligesom i filmen Rumrejsen 2001 - opdager, at en fremmed intelligens har gravet en monolit ned på Månen eller en anden klode i vort solsystem.
Mindre kan selvfølgelig gøre det.
Man kunne jo også forestille sig, at der var basis for en rumbaseret industri.
