Rusland offentliggjorde for nylig et robotbaseret måneprogram, der skal undersøge Månen ved at sende satellitter i kredsløb om Månen og sende robotter ned på Månens overflade.
Rusland har ikke sendt noget til Månen siden august 1976, da missionen Luna 24 succesfuldt landede på Månen og kom tilbage til Jorden med prøver af sten fra Månens overflade.
Før denne sidste mission havde Rusland haft en række successer i deres måneprogram. De var de første til at sende noget ned på Månens overflade, de første til at tage billeder af den fjerne side af Månen, de første til at sende noget i kredsløb om Månen samt meget mere.
Læs også: Apollo-astronauterne efterlod deres bæ på Månen
Vil sende mennesker til Månen
Rusland har på sigt også planer om at sende mennesker til Månen og bygge en månebase.
Dette nye program er bygget op af fem trin, det første er en lille lander kaldet Luna Glob Lander, der skal lande på Månens overflade i 2015.
Den sidste af de fem missioner er endnu ikke fuldstændig planlagt, men vil blive sendt af sted i 2020.