God forståelse, god vilje, men for få ambitioner og lige sent nok.
Sådan lyder noget af kritikken af rapporten 'Kortlægning af rumområdet i Danmark', som netop er blevet offentliggjort af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Mens rapporten lover både en politisk støttet, dansk rumstrategi, der skal hjælpe til at realisere de kommercielle erhvervsmuligheder og støtte forskningen, samt en styrket myndighedsindsats, blandt andet ved hjælp af et rumkontor under ministeriet, så må forskere og forretningsfolk med et dansk rumagentur på ønskesedlen foreløbig kigge forgæves. Arbejdsgruppen bag rapporten skriver selv, at det ikke har været opgaven at forholde sig til et rumagentur.
Professor John Leif Jørgensen fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet både aer og slår rapporten.
»Trådene er trukket godt op, og det er et vigtigt skridt, at vi endelig kommer i gang. Rumfart er vigtigt for Danmark, og de har forstået, at vi kun kan få noget ud af det her med et tæt samarbejde mellem forskning, myndigheder og erhvervsliv. Så viljen og forståelsen er der. Men jeg synes ikke, at de rigtigt får taget hul på at få gjort Danmark klar til de muligheder, der er,« siger John Leif Jørgensen.
Han roser også, at der kommer en lov, der blandt andet sikrer, at Danmark lever op til de internationale konventioner og aftaler, der findes på rumområdet.
»Jeg var undervejs blevet advaret om, at jeg ville blevet skuffet. Og både industri, forskning og samfund har brug for meget mere, end det rapporten når frem til. Det er godt, at der kommer et lovgrundlag, men reelt set er det bare en ratificering af aftaler, som Danmark tiltrådte i halvfjerdserne og firserne,« siger John Leif Jørgensen.
Han synes ikke, at et rumkontor under ministeriet er tilstrækkeligt og ønsker sig stadig et decideret rumagentur, der eksempelvis aktivt og selvstændigt kan hjælpe med at sikre opgaver til erhvervslivet og understøtte forskningen, ligesom lande som Sverige, Norge, Nigeria og Algeriet har det.
»Et kontor i et ministerium er ikke stærkt nok, for de kan kun føre ting ud i livet, som ministeren eller regeringen beslutter. Vi bør have en selvstændig enhed, der har frihed til selv at sætte ting i gang. Et kontor kan hurtigt gå hen og blive en syltekrukke,” siger professoren.
»A small step«
Carsten Jørgensen, spacedirektør i den danske højteknologiproducent Terma, der blandt andet laver rumfarts- og satellitudstyr, er »afdæmpet begejstret« for rapporten.
»Dette er ikke et 'giant step for Danish space', men det er trods alt et 'a small step'. Jeg ser det som om, de har konstateret, at vi skal lære at kravle, før vi kan gå og siden lære at løbe, og det er måske klogt nok. Selvfølgelig kan man stille sig selv spørgsmålet, om det er godt nok, men det er nu engang, sådan det er,« konstaterer Carsten Jørgensen.
Han glæder sig over blandt andet den bedre koordinering mellem ressortområderne og håber på, at de pæne ord, som 'proaktiv indsats', ”afhjælpe' og 'styrke' betyder konkret støtte til erhvervsliv og forskning, men vil gerne se handling og ikke bare ord.
»Der står ikke noget om øgede bevillinger, og hvis man sammenligner investeringerne i dansk rumfart med de lande, vi gerne vil sammenlignes med, så er de afsindigt små. Så vi må da håbe, at de kommer frem til, at skal vi have vækst og arbejdspladser oppe på det niveau, som vi alle ønsker, så skal der investeringer til. Det håber jeg bliver et resultat af denne kravlen,« siger Carsten Jørgensen.
»Så lad os nu komme op og kravle. Alt i alt er jeg positiv, men det er klart, at havde folk håbet på et rumagentur og et decideret gennembrud for dansk rumfart, så er de nok blevet skuffede,« siger Carsten Jørgensen.
»Det er på høje tid«
Også i Dansk Industri (DI) er reaktionen blandet. Rapporten får ros for konklusionerne, men sekretariatsleder i FAD (Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark) under DI, Frank Bill, er ikke begejstret over tempoet.
»Det er bestemt på høje tid med en rumstrategi – det var jo også det rumforskningsudvalget konkluderede for tre år siden. Det er selvfølgelig ikke godt nok, at man først kommer i gang nu, og man burde have grebet opgaven tidligere. Danmark har været for langsomme på dette område, men vi må nok bare konstatere, at tiden først er moden nu,« siger Frank Bill.
Jeg synes ikke, at de rigtigt får taget hul på at få gjort Danmark klar til de muligheder, der er.
John Leif Jørgensen, professor på DTU
Han vælger dog at se frem:
»Det skal ikke ødelægge billedet af, at det er godt, at vi kommer i gang. Rapporten har fat i nogle vigtige konklusioner, og det vigtigste er, at der kommer en strategi, og at der bliver sat en tilbundsgående analyse i gang. Vi mangler virkelig viden på området, og som jeg læser det, skal den viden være grundlaget for en strategi. Så den glæder vi os til at bidrage til,« siger Frank Bill om strategien.
Danmark kan gå glip af fremgang
John Leif Jørgensen frygter, at Danmark kan gå glip af den fremgang, der er i rumfartsøkonomi lige nu, fordi indsatsen ikke er på plads.
»Da Barack Obama lancerede USA's nye rumstrategi med at stoppe statsstøttede industriprogrammer, kom der en opblomstring af nye virksomheder i raketbranchen, som aldrig er set magen til. Den samme udvikling er på vej inden for satellitbranchen, og hvis vi i Danmark vil have del i den udvikling, skal vi til at komme i gang. Markedet er endnu ikke fyldt op af stærke aktører, så vi har en chance, men andre lande allerede er i gang. Vi kan ikke vente 5-10 år, så er skibet sejlet,« konstaterer John Leif Jørgensen.
Frank Bill er enig i, at indsatsen skal ske hurtigt.
»Hvis vi havde været hurtigere ude, havde vi haft en stærkere rumsektor og flere arbejdspladser, så det haster med at komme i gang. Vi har ikke god tid,« siger Frank Bill.
Uddannelses- og Forskningsministeriet lover i rapporten, at rumstrategien skal være på plads i midten af 2016 og inviterer både erhvervsliv og forskningsmiljø med i processen med at skabe den.
