NASA har udlovet en præmie på to millioner dollar, svarende til 10 millioner danske kroner, til holdet bag en maskine, der kan bevæge sig en kilometer med en hastighed på 18 kilometer i timen.
Det lyder jo ikke overvældende svært, men der er den hage ved det, at maskinen skal bevæge sig lodret opad af et tyndt bånd udelukkende ved hjælp af energi, der leveres fra Jorden - for eksempel via en laserstråle.
Kravlemaskinen skal nemlig fungere som en rumelevator - en maskine, der er i stand til at løfte gods op ad et kabel, der i teorien kan være langt nok til at nå helt ud i rummet.
Tæt på de to millioner dollar
I sidste uge blev udfordringen taget op af tre hold teknikere. Den årlige rumelevator-konkurrence blev nemlig afholdt i Californien, nærmere bestemt på NASA's Dryden Flight Research Center på Edwards Air Force Base.
Selv om ingen af kravlemaskinerne nåede op på den ønskede hastighed, var der glæde hos holdet LaserMotive fra Seattle. De klarede sig nemlig bedst i årets konkurrence og løb med en solid trøstepræmie på 900.000 dollar, svarende til 4,5 millioner kroner.
Et bånd på en kilometer blev holdt lodret op hængende fra en helikopter, og den laserdrevne maskine fra LaserMotive kravlede helt til tops med en gennemsnitlig hastighed på fire meter i sekundet - ikke langt fra de fem meter i sekundet lig med 18 kilometer i timen, der ville have givet 1.100.000 dollar mere.
LaserMotive slog Kansas City Space Pirates og University of Saskatchewan Space Design Team, der også stillede op i finalen.
Rumraketter er upraktiske
En rigtig rumelevator kræver et solidt kabel, der er mere end 35.000 kilometer langt - så der er et stykke vej igen, før sådan en bliver realiseret.
Det ville ellers være rigtig smart med en rumelevator, der kunne bringe mennesker og udstyr ud i rummet på en simpel og billig måde.
For rumraketter er nemlig ret upraktiske. De larmer, forurener og er enormt dyre, og så er de ikke særlig effektive.
Kun et par procent af vægten af en rumraket, der står klar til affyring, udgøres af nyttelasten. De 95 procent er brændstof, mens de sidste procenter er selve rakettens krop.
Hvis man i stedet kunne have et kabel, der gik fra landjorden og mange tusinde kilometer op i himlen - for eksempel fastgjort til en asteroide i fast omløb om Jorden - ville det gøre tingene noget nemmere. Så kunne man sende ting op i rummet via kablet.
Der er enorme tekniske udfordringer
Men der er lige nogle tekniske vanskeligheder, der skal overvindes, før man kan bygges sådan en rumelevator. Man skal for eksempel opfinde et kabel, der er stærkt nok. Og man skal bygge en maskine, der er i stand til at kravle op ad kablet med en vis hastighed, medbringende last.
Det går planmæssigt fremad med den sidste del af udfordringen, hvilket resultatet fra årets rumelevator-konkurrence viser. Det kniber mere på materialesiden. Hvis man skal bygge en rumelevator, skal man nemlig bruge et kabel, der er mindst 10 gange stærkere end det stærkeste materiale, vi har i øjeblikket.
NASA har udlovet to millioner dollar til de forskere, der kan fremvise et kabel, der er bare halvanden gang så stærkt som det hidtil stærkeste. Men selv om mange forskerhold har forsøgt sig, ikke mindst med fibre af kulstof-nanorør, er der endnu ingen, der er kommet i nærheden af at modtage checken i denne del af rumelevator-konkurrencen.
