Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.
Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.
Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikelsammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.
Det forklarer Mads Toudal Frandsen, der er lektor på Forskningscenteret CP3-Origins på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci ved Syddansk Universitet, i denne podcast.
\ Podcastserie: Vov at Vide sæson 2
Denne podcast er en del af podcastserien ‘Vov at vide sæson 2’, som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.
I serien møder vi forskere, som alle har fået en sapere aude-forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Sapere aude er latin og betyder: ‘Vov at vide’, og bevillingen sigter mod at give yngre topforskere mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsideer.
Hør også: Podcast: Politikere er blevet mere tro mod deres parti – vælgerne er det modsatte
Der mangler faktisk 85 procent tyngdekraft, både for at universets galakser skulle være blevet dannet og også for at holde sammen på galakserne i dag.
En galakse roterer med stor hastighed og særligt de yderste stjerner og solsystemer i galaksen har fart på. Centrifugalkraften gør, at de med så høj hastighed burde løsrive sig fra galaksen og flyve ud ad i universet.
Det gør de ikke, fordi de bliver holdt fast af tyngdekraften. Problemet er, at den masse, vi kender – massen i planter og stjerner – ikke har nok tyngdekraft til at holde de yderste stjerner fast. Der mangler 85 procent.
Det er det mørke stof.
Mads Toudal Frandsen forsker i mørkt stof og forsøger at finde ud af, hvilken slags partikel mørkt stof er.
Lyt med og få svar på, hvad forskerne tror, det her mørke stof er for en størrelse. Hvordan de kan måle at det findes, og om der mon findes en hel parallelverden af mørke stjerner og planeter og måske endda mørkt liv.
Gik du glip af afsnittene af Vov at Vide sæson 1, kan du finde dem her: