I de seneste ni måneder har satellitten Kepler kigget ud mod stjernerne for at finde tegn på planeter uden for Solsystemet. Nu er missionen lykkedes: Kepler har opdaget fem såkaldte exoplaneter. Det fremgår af ny forskning, der netop er offentliggjort.
Det er uhyre svært at observere exoplaneter direkte, men i stedet kan man holde øje med de stjerner, som planeterne kredser om. Og Kepler holder øje med en masse stjerner samtidig - faktisk er 156.097 stjerner holdt under skarp observation indtil videre.
Små ændringer i en stjernes lysstyrke kan røbe, at en planet passerer ind foran stjernen og således formørker den en smule. Og det er på den måde, at astronomerne ikke blot kan konstatere eksistensen af planeter i fremmede stjernesystemer, men også kan få informationer om exoplaneternes størrelse og masse.
Resultaterne publiceres denne uge i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Blandt forfatterne til artiklen finder man danskerne Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet samt Lars Buchhave og Søren Meibom, der er tilknyttet centeret for astrofysik ved Harvard University i USA.
Gaskæmper kan være lette som kork
De første fund fra Kepler bekræfter, at planeter tilsyneladende kan opdeles i tre forskellige kategorier: Klippeplaneter som Jorden, gaskæmper som Jupiter og Saturn samt iskæmper som Neptun og Uranus.
Ud af de fem nyopdagede exoplaneter minder den ene - Kepler-4b - om Neptun, mens de fire andre er større end Solsystemets største planet Jupiter. Til gengæld har de mindre massefylde.
Og det er faktisk lidt af et mysterium, at de nyopdagede gaskæmper har så lav en massefylde - helt ned til 0,17 gram pr. kubikcentimeter, hvilket svarer til massefylden af kork. Det passer ikke helt med de hidtidige teorier for de største planeter.
Stjerneskælv sladrer
Forskerne har ikke umiddelbart nogle bud på, hvorfor de ny bekendtskaber har så lav en masssefylde.
Men Kepler giver information om meget andet end exoplaneter. Forskerne kan også studere stjernernes svingninger og få noget at vide om deres opbygning og udvikling. Og dermed bliver man faktisk også bedre til at forudsige Solens fremtid.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Når man kan små ændringer i stjernens lysstyrke, kan man nemlig afsløre skælv på stjernens overflade. Og ud fra disse skælv og svingningerne på overfladen kan astronomerne få information om stjernens kemiske sammensætning, dens rotationshastighed og dens størrelse.
Og det er på dette felt, at astronomerne fra Aarhus Universitet er blandt de førende i verden.
»Keplers resultater er opfyldelsen af en meget gammel drøm om at kunne studere det indre af stjerner med observationer af stjerneskælv,« fortæller lektor Hans Kjeldsen.
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard supplerer:
»Vi er nu i stand til at bestemme stjernernes overordnede egenskaber med ganske imponerende nøjagtighed.«
Og det er vigtigt, for hvis man for eksempel vil kende exoplaneternes masse, skal man først finde frem til stjernernes masse. Perioderne for svingningerne kan også afsløre stjernens og således også exoplanetens alder.
Forskerne har brugt metoden til at bestemme den præcise størrelse på og alder af stjernen GSC 03547-01402, der omkredses af den kendte exoplanet HAT-P-7b. Det betyder blandt andet, at man nu kan fastsætte planetens størrelse med cirka 10 gange så høj præcision som før, og at man ved, at den er tæt på to milliarder år gammel.
Solen ender som en rød kæmpe
Astronomerne fra Aarhus har også brugt data fra Kepler til at undersøge stjerner, der er længere fremme i udviklingen end Solen.
»Vores ideer om, at Solen vil svulme op til en rød kæmpestjerne, ser rent faktisk ud til at holde stik,« siger Hans Kjeldsen på baggrund af de nye målinger. Og det er kun begyndelsen:
»Med flere års data vil vi kunne lave detaljerede undersøgelser af, hvordan Solen vil opføre sig om seks milliarder år.«
Og i de kommende år vil Kepler utvivlsomt også opdage mange flere exoplaneter - og måske også nogle, der minder om Jorden og som muligvis kan rumme liv.
