NASA vil tilbage til Månen. Den amerikanske rumfartsorganisation har en plan om at sende mennesker til Månen igen, og det første lille skridt i denne plan er netop taget. Rumsonden Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er nemlig netop gået i kredsløb om Månen, og den skal blandt andet finde ud af, hvor det er bedst at lande og bygge en månebase.
LRO skal kredse omkring Månen i mindst et år – og den kommer tæt på. Sonden skal nemlig i omløb kun 50 kilometer over Månens overflade. Målingerne fra LRO vil gøre det muligt at skabe et detaljeret tredimensionalt kort over Månens overflade. Kortet skal blandt andet bruges til at finde de bedste steder til bemandede månelandinger.
Månesonden skal også lede efter is på Månens overflade, og desuden skal den undersøge den kosmiske stråling for at finde ud af, om det er sikkert at lade folk bo på Månen i længere tid.
Er der is på Månen?
Sonden blev sendt op med en Atlas V-raket fra Cape Canaveral i torsdags kl. 23.30, men den var ikke alene i toppen af raketten. Den havde nemlig selskab af Lunar CRater Observing and Sensing Satellite (LCROSS) – en sonde, der er designet til at blive smadret.
Formålet med LCROSS er at besvare spørgsmålet: Er der vand (i form af is) på Månen? Tilstedeværelsen af vand vil nemlig gøre livet noget nemmere for astronauterne på en kommende månebase.
Indtil videre bliver LCROSS siddende på Atlas V’s øverste rakettrin Centaur, og makkerparret vil kredse rundt om Jorden og Månen i nogle måneder, før de skilles 87.000 kilometer over Månens overflade. LCROSS vil bremse en smule, mens Centaur vil fare videre mod Månen.
Voldsomme sammenstød giver svaret
Hvis alt går efter planen, vil det godt to tons tunge rakettrin kollidere med Månen fredag d. 9. oktober ved 13.30-tiden. Det vil ramle ned i et skyggefuldt krater nær Månens sydpol. Her er der størst chance for at finde is.
Ved kollisionen vil der opstå en stor sky af støv – og måske også af vanddamp, som LCROSS vil være klar til at detektere. Sonden har ikke lang tid til at sende data tilbage til Jorden, for efter kun fire minutter er det 750 kilo tunge LCROSS’s tur til at kollidere med Månen. Begge nedslag vil kunne observeres fra Jorden gennem teleskoper, og målinger fra Jorden vil måske også kunne røbe, om der findes is på Månen.
Månen er et populært udflugtsmål
\ Fakta
VIDSTE DU
NASA’s Constellation-program handler om at bringe mennesker sikkert til Månen igen. Og det kræver en række nye raketter og rumfartøjer.
En ny rumraket kaldet Ares skal bringe det bemandede rumfartøj Orion ud i rummet. Og amerikanerne er også i fuld gang med at designe fremtidens månelandingsfartøj ved navn Altair. Det skal kunne bringe fire personer sikkert ned på Månen og tilbage til Orion, der klarer resten af rejsen hjem til Jorden.
Efter turen til Månen omkring år 2020 er næste destination Mars.
Det er 10 år siden, at USA sidst sendte et rumskib til Månen. Dengang hed sonden Lunar Prospector, og den udførte faktisk nogenlunde de samme opgaver, som LRO og LCROSS er sat på.
Lunar Prospector var i lavt omløb om Månen i 19 måneder, før den fik lov til at falde ned i et krater nær Månens sydpol d. 31. juli 1999. NASA prøvede at finde spor af vand i støvet efter sammenstødet, men det lykkedes ikke dengang.
Siden har andre nationer sendt sonder til Månen. I september 2003 sendte den europæiske rumfartsorganisation ESA den lille satellit SMART-1 i kredsløb om Månen, og tre år senere afsluttedes rejsen med en brat landing på drabanten.
Formålet med SMART-1 var ikke mindst at teste en ny slags fremdrivningsteknologi, nemlig en soldreven ion-motor, men sonden rummede også instrumenter, der kunne identificere forskellige grundstoffer på Månens overflade. Med disse data kan forskerne forfine teorierne for Månens dannelse.
Kina og Indien er med på vognen
Den japanske rumfartsorganisation JAXA sendte sonden Kaguya i kredsløb om Månen i september 2007. Den fik lov til at kollidere med Månen d. 10. juni 2009. Formålet med Kaguya var at få information om Månens dannelse og udvikling.
Japan skulle også bruge sonden til at bane vejen for kommende rumfartseventyr, og det gælder tillige for Kina og Indien, der har ambitiøse rumfartsprogrammer og også har sendt rumfartøjer i kredsløb om Månen inden for de seneste par år.
I oktober 2007 sendte Kina sonden Chang’e-1 i kredsløb om Månen, og den tog tredimensionale billeder af overfladen og analyserede den for tilstedeværelsen af flere grundstoffer end dem, som Lunar Prospector kunne finde. Chang’e-1 kolliderede med Månen i marts 2009. Chang’e-2 er på tegnebrættet og bliver sandsynligvis opsendt i løbet af 2011. Og så er spørgsmålet, hvornår Kina er klar til at sende mennesker til Månen.
Indien sendte Chandrayaan-1 til vejrs i oktober 2008, og denne satellit er stadig i kredsløb om Månen med 10 forskellige instrumenter – fire indiske og seks fra andre lande. Chandrayaan-1 medbragte også en lille sonde, der blev sendt ned mod Månen i november 2008 for at undersøge Månens atmosfære.
