Hvis man vil have opmærksomhed, kan det hjælpe at vinke og råbe. Hvis der er flere millioner lysår hen til dem, du vil have fat i, er det dog måske bedre at bruge en eksploderende stjerne.
En gruppe forskere fra University of Washington, SETI Institute, Yale University og Smith College i USA kommer nu med den teori, at supernovaer kan være et værktøj, som rumvæsner gør brug af i et forsøg på at få kontakt med andre ude i rummet.
I forskernes studie, der endnu ikke er blevet fagfællebedømt (altså blåstemplet af andre forskere), men publiceret i preprint-databasen arXiv, fremlægger de en teori om, at supernovaer måske er relevante i forhold til at kunne opsnappe beskeder fra rumvæsner.
De vurderer desuden, at en nyopdaget supernova, SN 2023ixf, og nogle udvalgte planeter i den forbindelse kan have interesse.
Videnskab.dk har vist studiet til Uffe Gråe Jørgensen, der er professor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Da jeg læste studiet, tænkte jeg først, at det var noget værre sludder. Men da jeg lige fik lidt tid til at tænke over det, kom jeg frem til, at det faktisk er en god idé, de har fået,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Supernova som pejlemærke
Forskernes idé er, at teknologiske civilisationer, der forsøger at komme i kontakt med andre civilisationer, kan få den samme logiske tanke som os hernede på Jorden:
At der er en større sandsynlighed for, at en anden civilisation opfanger et radiosignal fra os, hvis de rent faktisk har rettet deres opmærksomhed - og deres radioteleskoper - mod os.
Teorien er, at intelligente væsner i det ydre rum, der kan observere en supernova, ved, at andre civilisationer langt væk også kan observere den døende stjerne.
Eksempelvis er vi nede på Jorden i øjeblikket opmærksomme på Pinwheel-galaksen. Den japanske astronom Kōichi Itagaki opdagede nemlig for nylig supernovaen SN 2023ixf, der befinder sig i galaksen omkring 21 millioner lysår væk.
Hvis en hypotetisk civilisation i det ydre rum har fået samme tanke som os, ved de, at de skal sende et signal i retning af planeter i modsat retning af, hvor supernovaen befinder sig.
Så er der nemlig potentielt en chance for, at en anden civilisation har opmærksomheden rettet direkte mod supernovaen. Og dermed også mod dem, fordi de står imellem planeten og supernovaen.
\ Tekno-signaturer og bevis på rumvæsner
En såkaldt teknosignatur er et tegn på eksistens af teknologi, og det er noget, som astronomer leder efter i deres søgen efter liv i rummet.
Teknosignaturer kan være i form af strukturer, rumsonder eller andet, der kan indikere, at en anden livsform er eller har været teknologisk langt fremme. Men det kan også være som laserlys eller radiosignaler, som forskerne leder efter i forbindelse med supernovaen.
Andre beviser på rumvæsner kaldes biosignaturer og kan for eksempel være en gasart i en atmosfære på en planet, såsom ilt på Jorden, eller organiske stoffer på overfladen.
Kilde: Videnskab.dk: Skal vi søge efter teknik eller biologi, når vi leder efter liv i rummet?
Teleskoper peger mod supernova
Derfor kigger forskerne i øjeblikket i retning af supernovaen med radioteleskoper for at lede efter solsystemer, som potentielt har beboelige planeter.
Bare lige hvis nu en fremmed civilisation på en af planeterne skulle være i færd med at kontakte os.
Indtil videre har forskerne identificeret 100 stjerner, som både befinder sig i retning af supernovaen og potentielt er i selskab med planeter, der er i stand til at observere Jorden.
Ikke en helt dum idé
Ifølge Uffe Gråe Jørgensen er forskernes teori faktisk ikke helt ved siden af.
»Hvis man vil i kontakt med nogen ude i rummet med et radiosignal, skal man først finde ud af, hvor de er henne, eller hvor der er en større chance for, at der er nogen, som kan modtage signalet,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Det nytter nemlig ikke noget bare at sende radiosignaler tilfældigt ud i rummet. Der er en masse radiostøj fra alle mulige processer i universet, der mudrer signalerne.
»Man er nødt til at vide, hvor man vil sende sit radiosignal hen, for at nogen skal opfange det. Og det er bedst, hvis man koncentrerer signalet så meget som muligt, så det bliver kraftigere og nemmere at opfange,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Et bedre kriterie
Alternativet er, at man sender signaler ud helt tilfældigt i rummet. Det vrimler dog ikke umiddelbart med levende organismer og teknologiske civilisationer.
»Hvis vi vil øge vores chancer, skal vi udvælge nogle planeter, der potentielt er beboet af en civilisation, som vil kigge efter supernovaer. Det er et bedre kriterie end at vælge tilfældigt,« siger Uffe Gråe Jørgensen.
Hvis man skal lede efter rumvæsner i rummet med radioteleskoper, skal man jo lede et eller andet sted. Så måske er det smartere at lede dér, hvor der er en form for astronomisk aktivitet.
Forskerne bag projektet har planer om at undersøge forskellige planeter i nærheden af SN 2023ixf over de næste par måneder.
De anerkender dog, at det er ret usandsynligt, at de kommer til at opsnappe en mystisk radiobesked fra en gruppe rumvæsner.
Spørgsmålet er dog, om vi rent faktisk er interesserede i at komme i kontakt med rumvæsner. Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
