Neptun ligger 4,5 mia. km fra Solen og er solsystemets yderste planet. Neptun er en blå gasplanet, der har indtil starten af juli havde 13 kendte måner – nu er der kommet et ekstra medlem af familien.
En forskergruppe har re-analyseret et gammelt billede fra Hubble-rumteleskopet, og fandt den nye måne, der har fået navnet S/2004 N1. Den nye måne er ikke særligt stor, kun omkring 19 kilometer bred, så det er forståeligt, at den har været svær at få øje på.
En måne med fart på
S/2004 N1 bevæger sig meget hurtigt rundt om Neptun, så derfor måtte forskningsholdet være meget omhyggelige. De undersøgte billeder af Neptun taget med Hubble fra 2004 til 2009, og så en prik på 150 af billederne. Ved at undersøge billederne yderligere kunne forskningsholde se, at månen kredser en gang om Neptun på 23 timer.
S/2004 N1 er så lille, at den ikke blev set af Voyager 2-rumsonden, da den fløj forbi Neptun i 1989. Dengang fandt Voyager 2-sonden seks hidtil ukendte måner omkring Neptun.