Mange astronomer har set frem til dette år med spænding. 2013 byder nemlig på Solens aktivitetsmaksimum, og det vil sige, at vi kan forvente at se mange flere soludbrud og solstorme, end vi har de sidste mange år.
Solstorme kan være med til at skabe smukt nordlys her på Jorden, men også skabe problemer for kommunikationssatellitter. Men Solen er ikke det eneste de kan observere i deres jagt på at forstå, hvilke mekanismer der ligger bag soludbruddene.
Dværgstjerner udbryder også
En lille dværgstjerne med det eksotiske navn W1906+40 udsender nemlig også sådanne udbrud. Dværgstjernen ligger 53 lysår fra Jorden, og er mindre end planeten Jupiter, hvilket gør at den kun lyser med 0,02 procent af Solens lysstyrke.
Men på trods af dens lille størrelse udsender dværgstjernen en gang om ugen et enormt soludbrud, der får den til at lyse meget kraftigt op. Disse enorme udbrud udsender en energi, der er omkring 300 milliarder gange større end én af atombomberne, der blev smidt ned over Japan i 1945.
De har derfor fået navnet superudbrud!
Astronomerne studerer vores egen stjerne Solen døgnet rundt for at forstå, hvordan soludbrud opstår. Disse udbrud er meget komplekse, men ved at studere udbrud fra andre stjerner kan det hjælpe os til at få et større indblik i de mekanismer, der styrer de store udbrud.
