I aften kl. 19 dansk tid glider asteroiden med katalognavnet 2011 MD forbi Jorden i en afstand på ca. 12.300 km.
Lille asteroide passerer tæt forbi Jorden
En lille asteroide ved navn 2011 MD passerer i aften – den 27. juni 2011 – meget tæt forbi Jorden. Der er dog ingen fare for, at vores planet bliver ramt.

Annonce:
Det er kun en tredjedel af afstanden ud til de geostationære satellitter, der kredser om Jorden.
Det er dog meget usandsynligt, at en satellit eller et stykke rumskrot bliver ramt, men det kan ikke helt udelukkes.
Det er dog sikkert, at 2011 MD ikke rammer Jorden og at den vil få ændret sin bane voldsomt pga. Jordens tyngdekraft.
Men selvom det en dag skulle ske, at 2011 MD rammer Jorden, så er er ingen fare på færde. Asteroiden er nemlig kun mellem 5 og 20 meter stor, så den vil ikke ‘overleve’ mødet med Jordens atmosfære.
Større asteroider kan imidlertid godt klare turen ned gennem atmosfæren og anrette betydelige skader, når de rammer Jorden.
Astronomerne holder derfor et særligt vågent øje med større asteroider, som kan komme tæt på Jorden – de såkaldte potentielt farlige asteroider (PHA: Potentially Hazardous Asteroid). Det er asteroider, der er større end 100 meter, og som kan komme tættere på Jorden end 7,5 millioner km (20 gange afstanden til Månen).
Vi kender på nuværende tidspunkt 1.237 potentielt farlige asteroider, men der opdages hele tiden nye.
Der er ingen af de kendte PHA’ere, der er på kollisionskurs, men de følges nøje, da deres baner med tiden bliver ændret.
Ved tætte passager har vi gode muligheder for at lave observationer af de nærgående asteroider. Derved kan vi lære mere om disse potentielt farlige, men også meget interessante objekter. Asteroider er nemlig overskudsmateriale fra Solsystemets dannelse for næsten 4,6 milliarder år siden.
\ Find mere om
Et lille klik for et menneske...
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak fordi du tilmelder dig vores nyhedsbrev.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
\
TOP 6
Mest læste om Rummet