Til dato har astronomer fundet 409 planeter, der kredser om andre stjerner end Solen - såkaldte exoplaneter.
Et af de nyeste fund er GJ 1214b, der kredser om en stjerne, som ligger lidt over 40 lysår fra Jorden og dermed i Solens galaktiske nabolag.
Detaljerede observationer af exoplaneten har gjort det muligt for astronomerne at afgøre, at der er tale om en planet, som indeholder store mængder vandis og som har en tyk atmosfære.
2,7 gange større end Jorden
Observationerne viser, at GJ 1214b er ca. 6,5 gange tungere end Jorden og har en diameter, der er omkring 2,7 gange større end vores planets. Med disse informationer kan GJ 1214b's massefylde beregnes (1,87 g pr. kubikcentimeter) og det giver mulighed for at vurdere dens indre opbygning.
Mest vandis
Det bedste bud er, at GJ 1214b for tre-fjerdedeles vedkommende består af vandis, mens resten er klippe og lidt jern. Dermed er GJ 1214b en mellemting mellem Jorden og Solsystemets iskæmper, Uranus og Neptun.
Den stjerne, som GJ 1214b kredser om, er godt seks gange lettere end Solen og udsender omkring 300 gange mindre energi end vores stjerne.
GJ 1214b kredser om stjernen i en afstand på kun ca. 2 millioner km (75 gange mindre end afstanden mellem Solen og Jorden), men da stjernen er lyssvag vurderer forskerne, at planeten 'kun' har en overfladetemperatur på mellem 120 og 280 grader Celsius.
Atmosfære i udvikling
\ Fakta
Sammenlignet med teoretiske beregninger er GJ 1214b's diameter større end forventet. Astronomerne formoder, at den ekstra størrelse i virkeligheden er en tæt atmosfære, der indhyller planeten og også blokerer for stjernens lys.
Forskerne vurderer, at atmosfæren er ca. 200 km tyk og meget tættere end Jordens.
GJ 1214b er dog for varm til at fastholde en atmosfære i lang tid, så atmosfæren er enten dannet for nylig eller bliver løbende genforsynet. Det giver astronomerne en enestående mulighed for at studere en planetatmosfære i udvikling.
Opdaget i maj
GJ 1214b blev opdaget i maj i år af MEarth-projektet, der finder planeter ved at lave meget nøjagtige målinger af stjerners lysstyrke med et system af otte små teleskoper på Mount Hopkins i staten Arizona i USA.
Hvis en stjernes lysstyrke med jævne mellemrum falder en smule, vil det være et tegn på, at en exoplanet i kredsløb om stjernen passerer ind mellem os og stjernen og skaber en miniformørkelse. Faldet i lysstyrke afhænger af exoplanetens størrelse, således at MEarth-teleskoperne både kan finde exoplaneter og bestemme deres størrelse. Det er netop på denne måde, at diameteren af GJ 1214b er blevet målt.
HARPS har målt på planeten
For at finde ud af, hvor tung GJ 1214b er, har astronomerne lavet omfattende målinger med det ultra-præcise HARPS-instrument, der er monteret på det Europæiske Syd Observatoriums 3,6 meter teleskop i Chile.
HARPS finder exoplaneter, ved at registrere den svage rokkebevægelse stjernerne foretager, fordi planeternes tyngdekraft trækker i dem. Ud fra rokkebevægelsen kan astronomerne beregne, hvor tung planeten er.
Anden superjord på vægten
\ Fakta
VIDSTE DU
En exoplanet eller extrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Igennem flere århundreder har mennesker spekuleret på om, og i givet fald hvor mange, sådanne planeter der findes, men først i 1990'erne var observationsteknikken tilstrækkelig forfinet til at man kunne påvise exoplaneter.
Til gengæld er det sidenhen gået stærkt; siden 2002 er der gjort 20 nye opdagelser om året, og pr. 21. april 2009 kender man til 347 exoplaneter.
Kilde: Wikipedia
GJ 1214b er den anden exoplanet, der kun er nogle få gange tungere end Jorden - en såkaldt super-Jord, som astronomerne har haft held til at måle og veje.
Første super-Jord, som blev målt og vejet, var COROT-7b, der blev opdaget i foråret 2008. Undersøgelserne af denne exoplanet har vist, at den efter alt at dømme er en klippeplanet, der kan være dækket af lava.
Planeter med liv?
Med stadig bedre observationer bliver vores muligheder for at studere og karakterisere exoplaneter således hele tiden bedre. Vi får således hele tiden flere informationer til at kortlægge, hvordan planetsystemer i Mælkevejen typisk ser ud.
Med denne viden kan vi bedre vurdere, hvor store chancer der er for at finde planeter som Jorden, hvor der er store mængder flydende vand og hvor livet måske har slået rod.
Næppe egnet til liv
Selvom GJ 1214b langt fra ligner Jorden, så er det dog ikke umuligt, at der - takket være planetens indhold af is og varmen fra stjernen - kan findes flydende vand på planeten. Som udgangspunkt er den tykke atmosfære dog næppe egnet til liv, men den kan være hjemsted for indviklede kemiske processer i atmosfæren.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at GJ 1214b er værd at studere nærmere og det er bestemt muligt, da den kosmisk set ligger tæt på.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
