Danmarks medlemskab af ESA er en supergod forretning
Danske virksomheder og forskere har gavn af, at vi bidrager til ESA, og for hver krone, vi bruger, får vi fire igen.
\ Automatisk oplæsning
Andreas Mogensens tur i rummet fik i 2023 Det Europæiske Rumorganisation (ESA) på manges læber, men sammenslutningen har også mange andre opgaver.
Danmark deltager i mange af disse projekter, og selvom man måske ikke hører så meget om dem, så er både dansk rumforskning og den danske rumindustri i høj afhængig af samarbejdet med ESA.
Danmark og ESA
Lige siden Danmark blev medlem af ESA i 1975 har det været en god forretning på grund af de særlige regler, der gælder for samarbejdet.
Når vi betaler for at være med i et bestemt projekt, har vi nemlig ret til en vis del af de kontrakter, som projektet medfører.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Reglerne betyder, at hvert enkelt medlemsland kan forvente at få langt hovedparten (mindst 80 procent) af det beløb, landet bidrager med, tilbage i form af kontrakter placeret i landets industri.
ESA fungerer derfor som en slags indirekte offentlig støtte til Europas højteknologiske industri. Denne industristøtte viser sig ved en øget konkurrenceevne, og det betyder ifølge en tidligere rapport, at for hver krone, der investeres i ESA, får Danmark omkring fire kroner tilbage.
Alligevel har Danmark historisk givet mindre til ESA per indbygger end flere af vores nabolande. Det er blevet kritiseret flere gange de senere år, og siden har den danske regering øget sit bidrag til ESA væsentligt, som grafen herunder viser.
Man kan vælge selv
ESA er et internationalt rumagentur for 22 lande med forskellige prioriteter inden for rummet. Derfor er der indført en opdeling af budgettet.
Der er et obligatorisk budget, alle skal betale til, og derudover har ESA en lang række programmer, der er frivillige. Det skal forstås på den måde, at hvert medlemsland frit kan vælge, om det ønsker at være med og med hvilken andel.
Det obligatoriske budget omfatter driften af selve ESA, herunder de forskellige tekniske centre samt det videnskabelige program.
Danmark deltager i en række af de frivillige projekter, og det er her, industrien måske kunne ønske, at det var med større beløb end tilfældet er i dag.
\ ESA-projekter og -programmer med dansk deltagelse
Jordobservation: Det drejer sig om flere forskellige projekter, hvor Danmark blandt andre deltager i det store Copernicus-projekt, hvor vi er er med til at levere udstyr til de såkaldte Sentinel-satellitter, der overvåger Jorden 24/7. Danmark deltager også i det meteorologiske program, der leverer data til vejrudsigter, herunder Arctic Weather Satellite-programmet der særligt indsamler data fra de Arktiske omåder.
Bemandet og robotbaseret rumfart: Hovedprojektet er her Den Internationale Rumstation (ISS), hvor Danmark deltager i det såkaldte Terrae Novae-program. Programmet finansierer alt fra drift, udstyr, forsøg, astronauter på ISS, de næste bemandede missioner til månen såvel som ExoMars-missionerne til Mars og forberedelsen af fremtidige rejser til Månen og andre steder i solsystemet.
Space Safety: Dette program beskæftiger sig med de forhold i rummet, som udgør en risiko for menneskelig aktivitet i rummet og for infrastrukturen på jorden. Man ser på tre områder, nemlig vejret i rummet, rumaffald samt faren for, at Jorden kan blive ramt af en asteroide.
Et eksempel på rumaffald, som hele tiden rammes af partikelstråling fra Solen. Hvis denne stråling bliver særlig stærk under et soludbrud, kan elektronikken i en satellit blive ødelagt. Hvis mange satellitter bliver beskadiget, kan skaderne løbe op i mange milliarder euro. Det er derfor nødvendigt både at kunne varsle om sådanne udbrud og samtidig se på mulighederne for at bygge satellitter, som har i hvert fald en vis mulighed for at overleve et udbrud.
Desuden medvirker Danmark eksempelvis i programmer om satellitbaseret navigation (Galileo-projektet), kommunikation samt teknologiudvikling.
Samarbejdet med ESA udvikler sig hele tiden, og der bliver konstant nye problemer som ESA - og dermed også Danmark - skal tage stilling til.
Et eksempel er den hybridkrig, der ofte omtales. Det er bestemt ikke et tilfælde, at ESA under sit Space Safety-program ser på den militære trussel.
Der er allerede nu rapporteret forsøg på at hacke satellitter. Derfor har ESA i april 2023 udført et forsøg, hvor et hold fra teknologifirmaet Thales fik til opgave at overtage kontrollen med en af ESA's satellitter. Formålet var at lære noget om, hvordan man kan bedre kan beskytte satellitter mod forsøg på hacking.
Annonce:
ESA, Danmark og rumfarten
Vores medlemskab af ESA giver et lille land som Danmark mulighed for at være med i rumfartens to hovedområder, nemlig udforskning af rummet og rumfart som kritisk infrastruktur.
To store begivenheder inden for den seneste tids udforskning af rummet har fået mange mennesker til at interessere sig for rumfart.
Den ene er naturligvis Andreas Mogensens ophold på rumstationen ISS i 2023, og den anden er James Webb-teleskopets fantastiske billeder, der viser os universet, som det så ud for mange milliarder år siden. Begge dele er vigtige, og ikke bare for forskere.
Takket være vores medlemskab af ESA er Danmark med begge steder. Andreas Mogensen udførte opgaver planlagt af danske forskere, og danske astronomer har direkte adgang til data fra James Webb-teleskopet.
Rumfarten har også en anden side, som en del af samfundets kritiske infrastruktur gennem satellitter til kommunikation, overvågning af Jorden, vejret samt navigation.
Det er nærliggende at sammenligne satellitterne med olie- og gasledninger på havbunden. Den afhængighed skaber et behov for at beskytte denne infrastruktur mod soludbrud og rumskrot, og på sigt også mod hvad man kun kan betegne som fjendtlige hændelser.
Her spiller ESA også en rolle. Ved at være med i forskellige satellitprojekter får den danske industri mulighed for at være med i udviklingen og anvendelsen af den mest moderne teknologi.
Annonce:
For at kunne overvåge det enorme arktiske område får vi brug for satellitter, både hjemmebyggede og fra ESA. Dermed hænger sikkerhedspolitik og rummet – og dermed Danmarks medlemskab og rolle i ESA - sammen.
Læs om brug og viderebringelse af Videnskab.dk's artikler.
