Har vi fundet fossiler på Mars?
Vi har dårligt nok fået skudt det nye år i gang, før NASA’s Mars-robot Curiosity med et par dugfriske fotografier af nogle mystiske sten, har fyret op under det evige Mars-mysterium; er der liv på Den røde Planet?
\ Læs mere
Det var forsker i astrobiologi ved det britiske Buckingham Center for Astrobiologi, Barry DiGregorio, der havde fundet nogle nye fotografier fra Mars-robotten, som havde tændt en undren i ham, skriver livescience.com.
»De (billederne, red.) ligner i påfaldende grad nogle sporfossiler fra Ordovician-tiden (geologisk periode for ca. 495-443 mio. år siden, red), som jeg har studeret og fotograferet her på Jorden,« fortalte Barry DiGregorio til rummediet Inside Outer Space ifølge livescience.com.
»Hvis det ikke er sporfossiler, hvilken geologisk forklaring vil NASA så komme med?« spurgte han retorisk i samme medie.
Det er stenenes formationer og blålige nuancer, der har fået flere forskere til at undre sig.
NASA har også gjort sit for at gøde denne undren med følgende fotos:


Der er dog endnu ingen klarhed om, hvad de mystiske sten viser, selvom en del forskere har tilladt sig at gætte.
Mærker efter krystaller, spor efter levende mikroskopiske organismer eller bare udfældede mineraler er nogle af budene, som forskellige forskere er kommet med ifølge livescience.com.
Trods de forskellige bud er alle forskerne enige om, at stenene er interessante, og at de bør undersøges nærmere.
fghs

































